Røveri mod en urhandler i Grønnegade i det indre København.
Efter et lille intermezzo, et dyk ned i historien, er Tæsk-føljetonen klar til at gå videre. Vi undersøger volden og aggressionens anatomi, så for at komme tilbage på sporet kan vi passende se på voldsstatistikkerne her i 2016 – eller det vil sige tal fra 2014, hvor de seneste store valide rapporter er fra. Dem vil vi dykke ned i. Det drejer sig om Det Kriminalpræventive Råds seneste store årsrapport, Danmarks Statistik, Trygfondens tryghedsundersøgelse og sidste års Skadestuerapport. Her følger ti vigtige oplysninger, som vi kan udlede af dem.
Antallet af voldsofre har ligget stabilt på cirka 2 procent af danskerne siden 1987 – Flere føler sig utrygge
Noget tyder på, at mængden af vold i Danmark er nogenlunde konstant – i hvert fald i gennem de sidste 20 forholdsvis stabile år. I samtlige offerundersøgelser siden 1987 har mellem lige omkring 2 procent af danskerne (mellem 16 og 74 år) svaret, at de har været udsat for vold. Det kunne være vold i hjemmet, vold, imens man udfører sit arbejde eller vold på gaden. Ingen nævneværdige udsving.
Det står til gengæld i temmelig klar kontrast til danskernes generelle opfattelse, der må være, at volden er steget, da utrygheden og angsten for vold er steget støt frem mod 2015, hvor 15 procent af befolkningen er bange for at blive overfaldet eller slået ned, 25 procent af befolkningen er bange for indbrud, og 11 procent er bange for at gå alene i mørke. På alle de punkter er der tale om en bundrekord.
Procent af befolkningen, der er bange for …
Voldens grovhed er mindre
Der er en kontrast mellem den oplevede utryghed og virkeligheden, når man ser på voldens grovhed. Synlige skader forårsaget af vold er siden midten af 1990’erne og frem til 2014 faldet med knap 4 procent om året. I 2014 havde godt halvdelen af voldsofrene fået synlige skader eller mærker af volden. 43 procent af voldsofrene får skader såsom blå mærker, buler, rifter, skrammer og lignende, mens 8 procent får skader af mere alvorlig karakter. Godt hver femte voldsoffer fik behandlet skaderne af en læge.
Dertil kommer at offerets egen vurdering af situationen viser en formildende tendens, da der frem mod 2013-2014 er færre og færre, der ser voldsepisoden som en kriminel handling. 47 procent anser i 2014 voldsepisoden som ‘en kriminel handling’. Mange flere ser hændelsen som en ’forkert, men ikke kriminel handling’, denne andel udgør således 33 procent i 2014. 20 procent ser voldsepisoden, som ’noget der bare sker’.
Skadestuekontakter som følge af vold
Det er mænd, der får flest tæsk
Både offerundersøgelserne og skadestuerapporterne viser, at mænd har større risiko for at blive udsat for vold. Ifølge offerundersøgelsen er der 1,4 procent mænd mod 1,2 procent kvinder, der siger, de har været udsat for vold i 2014.
Med 7.845 voldsskader mod 3.917 udgør mænd 67 procent af voldsskaderne i 2014. Antallet af voldsskader falder med 17 procent mest for mænd i 2014 i forhold til godt 14 procent for kvinder. Samme faldende tendens viser sig over de seneste syv år, hvor antallet af voldsskader er faldet med knap 50 procent for mænd og 36 procent for kvinder. Dette svarer til et gennemsnitligt årligt fald på henholdvis 9 og 6 procent for mænd og kvinder.
Begge typer undersøgelser viser ligeledes, at risikoen for at blive udsat for vold er størst for unge op til 25 år, og at risikoen herefter falder med alderen.
Der er så også næsten kun mænd, der giver tæsk
Ifølge offerundersøgelserne er det i overvejende grad mænd, der er gerningsmænd til vold. Kun i omkring 1 ud af 10 selvrapporterede voldstilfælde i 2014 var gerningspersonen en kvinde.
Og de gør det om natten
Mere end 40 procent af den samlede vold finder, ifølge offerundersøgelsen, sted mellem kl. 00:00 om aftenen og kl. 06:00 om morgenen, som altså må være den mest ufredelige del af døgnet.
Over halvdelen af den samlede vold finder sted fredag og lørdag.
På offentlige steder
Offerundersøgelsen fra 2014 viser, at størstedelen af vold sker på et offentligt sted, såsom en gade, en park m.v. (44 procent). 11 procent af volden er i 2014 sket på værtshuse, bodegaer eller lignende. Dette tal adskiller sig ikke markant fra perioden 2005 til 2014.
De fleste får tæsk af en mand ude af kontrol, som de ikke kender
I perioden 2008–2014 angiver næsten hvert fjerde offer i offerundersøgelserne, at den væsentligste årsag til volden er, at ’gerningspersonen var psykisk syg eller ude af kontrol’. Tæt ved halvdelen (46 procent) af disse har været udsat for vold på deres uddannelses- eller arbejdssted. Knap hver femte har som årsag til volden angivet uenighed eller et skænderi, der udviklede sig til vold. I denne gruppe har hvert femte offer været udsat for vold på værtshus eller tilsvarende. Hver sjette har været udsat for vold i egen bolig og godt hver tiende offer været udsat for vold på arbejdspladsen eller i en institution.
60 procent af volden begås af en person, offeret ikke kender.
Fordelingen af relationer til voldsmanden
Hvert tiende voldsoffer mener, at de har været udsat for racistisk motiveret vold
Godt hvert tiende voldsoffer fra 2008-2014 mener, at de kan have været udsat for vold på grund af racisme, og omkring 5 procent mener, at årsagen kan have været homofobi.
I den seneste offerundersøgelse angiver ca. 12 procent af ofrene for vold og/eller røveri i perioden 2008-14, at forbrydelsen mod dem helt sikkert eller muligvis var en hadforbrydelse, som var forårsaget af racisme og/eller homo- eller transfobi. Denne andel lå i 2011-2012 på et højere niveau end tidligere i Danmark, men er i 2013-2014 faldet igen.
Forbrydelser, hvor racisme helt sikkert vurderes til at være motivet, er mere udbredt end tilfælde, hvor seksuel orientering vurderes at være årsagen. Det gælder for henholdsvis 4 procent og 2 procent af dem, der er blevet udsat for vold og/eller røveri.
3 procent af ofrene har en lang videregående uddannelse
55 procent har ingen grundskoleuddannelse. Til sammenligning udgjorde denne gruppe knap 30 procent af befolkningen mellem 18 og 69 år i 2014. Personer med kort eller lang videregående uddannelse udgør kun 12,2 procent af det samlede antal voldsskader, mens den gruppe udgør knap 30 procent af befolkningen i 2014.
Skadestuekontakter fordelt på uddannelsesniveau
Risikoen for vold falder, hvis du lever i et parforhold
Skadestuekontakter fordelt på familieforhold
