We've learned that the best way to make a black board is to take a smooth concrete wall and apply the contents of a lead battery mixed with some water.
Føljeton skrives efter 10 strenge bud. De er formuleret til os selv og fremtidige skribenter, men de er ikke hemmelige. Derfor er vi åbne om vores 10 bud, der skal tjene som et værn mod tarveligt og anmassende sprogbrug.
Det vigtigste for Føljeton er at blive læst, forstået og oplevet. Derfor er det også vigtigt for os at skrive så klart og læseligt som muligt. Det er vigtigt for os, at læseren føler sig oplyst, men også optændt og underholdt. Føljeton er ikke lektier. Føljeton er ikke pligt. Føljeton er noget, du læser, fordi du ikke kan lade være, og fordi du ikke kan stoppe.
Ny skriveform
Mange folk i mediebranchen kigger på de små skærme, som vi allesammen har i lommen, og tænker: Her er ikke plads til tekst, som er længere end et tweet, eller en video, der er kortere end et nys. Sådan er det ikke for os. For os er sproget stadig spillevende og stærkt nok til at kunne holde folk fast gennem komplicerede fortællinger, hvis bare det er gjort rigtigt. Sproget er stadig det stærkeste, vi mennesker har til at forklare os og forstå hinanden igennem. Det er det, der beskriver vores verden bedst. Alt for længe har medierne behandlet sproget uden respekt.
Det journalistiske sprog har været dødt i mange år, og dette døde sprog er uden succes blevet båret med over på de nye medier, så derfor har vi set os nødsaget til at udvikle en helt ny skriveform.
Vi har formuleret en skrivelov for journalistik i Føljeton. En lov, der er helt vores egen, men som også baserer sig på Paul Hammerichs skrivevejledning til skribenterne i Den Store Danske Encyklopædi og på den britiske forfatter George Orwells seks elementære råd om sprog i Politics and the English Language (1946).
Føljetonloven er en ‘Style Guide’ og ledetråd for hvert eneste skrevne ord på Føljetons sider, og den skal overholdes af alle journalister og redaktører, der skriver i nyhedsmagasinet. Nogle af lovene lyder nok elementære eller ligefrem banale, andre ligefrem mærkværdige, men for os er loven et bolværk mod ligegyldigheden. Det er sådan, vi ser den, og derfor tager vi den ret alvorligt.
Du skal ikke tro, at læseren har lyst til at læse langt, bare fordi du har lyst til at skrive langt
Føljetons tekster er bygget op af kort svarende til 1-2 mobilskærme (cirka 200 ord, eller 1.000 tegn). Hvert afsnit må ikke være længere end et kort. Læseren skal kunne bevare et overblik over teksten, selv om hun sidder med en stor fortælling på en lille skærm. Samtidig skal hun have muligheden for at kunne stå af og holde pauser i teksten og problemfrit kunne genoptage læsningen.
Du skal ikke tro, læseren bliver hos dig
Hvert kort skal kunne læses alene. Med din mobil i hånden skal du ikke forvente, at læseren kun er koncentreret om din tekst. Måske er hun på toilettet, måske står han med sit barn på en legeplads, måske er hun på date eller venter på en god ven, der er lige på trapperne. Og glem ikke at hun med et enkelt vip med tommelfingeren kan se et afsnit af Dick Turpin i stedet for at læse om den græske gældskrise. Du skal på samme tid være en usynlig tjener og en insisterende vært.
Du skal ikke tro, at læseren af sig selv har lyst til at læse videre. Gør dig fortjent til at blive læst
Du skal drive din læser igennem teksten. Afslut hvert kort, hvert afsnit med en lille cliffhanger, der indbyder til mere. Det bliver en årelang øvelse, men tving dig selv til det. Husk at læseren kan tåle større skift mellem hver scene, end du tror, men hvert kort skal give læseren lyst til at læse det næste. Teksten skal gøre sig fortjent til at blive læst – særligt jo længere den bliver. Tænk over det, næste gang du ser en tv-serie; hvordan fastholder den dig, hvordan giver den dig lyst til at se næste afsnit? Hvordan får den slutningen til at runge i din bevidsthed?
Du skal ikke tro, at læseren ved, hvor du vil hen, hvis du ikke har tænkt det
Hvert kort skal nøje tænkes ind i tekstens samlede arc, altså spændingskurve – uanset om der er tale om 30 eller fire kort. Selv om kortene skal kunne læses selvstændigt, skal du altså planlægge og disponere dem, så de hænger sammen i et forløb, der er tydeligt for dig selv og læseren. Brug mere tid på denne del af dit arbejde, end du plejer at gøre – gerne et sted mellem to timer og en hel dag.
Du skal ikke tro, at du gør dig mere forståelig, jo flere ord du lægger i teksten
Skriv deskriptivt, klart og præcist. Skær alle unødvendige ord fra.
Du skal ikke tro, at læseren af sig selv har lyst til dig
Skriv til hele hjernen – tempofyldt og medrivende. Du skal forsøge at ramme læseren, så hun forstår, husker, overbevises, bevæges og undres. Derfor skal du informere, forklare, overtale og underholde. Skriv aktivt og indled hver artikel med det vigtigste ord.
Du skal ikke tro, at du kan genbruge billeder eller metaforer
Brug aldrig metaforer eller billeder, du har set i et printmedie. Stjæl hellere fra dokusoaps, tv-serier, reklamer eller digtsamlinger. Manuskriptforfattere, reklamefolk og digtere rammer deres publikum meget mere præcist end 97 procent af alle journalister. Det gør de blandt andet, fordi de tænker over, hvad de egentlig vil sige.
Du skal ikke tro, din læser er dummere end dig
Der findes ikke fremmedord; der findes forkerte ord, upræcise ord, uforståelige ord og svære ord. Husk det. Du behøver ikke tage hensyn til din læsers intelligens, men du skal tænke over, om du er til at forstå. Du kan godt kræve noget af din læser – hun kræver også en hel del af dig. Hun er snu, og hvis du møder hende om eftermiddagen, er hun hele dagen blevet bombarderet med tekster, der taler ned til hende.
Du skal ikke tro, at læseren bruger tid på at forstå dig
Tal til læseren. Direkte og forståeligt – og vær sikker på, at du selv ved, hvad du vil sige. Du skal vide, hvad du vil med hvert et ord og hver en sætning. Det lyder indlysende. Men prøv at lægge mærke til, hvor meget du fyrer af i løbet af en dag uden at ane, hvor du vil hen med det. Det er ligesom at trække vejret – du gør det bare. Prøv at se dig selv som en slags sproglig yogi: Fokusér på dit åndedræt. Træk vejret ind, pust ud. Træk ind, pust ud. Fokusér på dine sætninger.
Du skal ikke tro, at læseren ikke har andet at tage sig til
Du skal tænke på dig selv som en slags foredragsholder ved en kæmpe bogmesse, hvor der overalt er spændende talere – selv Johannes Møllehave og måske endda Jussi Adler Olsen. Forestil dig så, at der på denne bogmesse også er en sexmesse, en jubilæumsfest for gamle skolekammerater, Champions League-fodbold på en storskærm, en tombola med nuttede bamsepræmier, boder med gratis slik og billige flybilletter. Det er det, du er oppe imod, så tænk over, hvorfor dit publikum skal blive hos dig indtil tæppefald. Hvad kan du gøre, så du får hende til at føle sig helt opfyldt og tømt på én gang? Hvordan kan du få hende til at græde og grine og til sidst klappe taktfast? Hvad skal der til, for at hun fortæller alle sine venner, at denne oplevelse har gjort, at alting er forandret til det bedre. Det er det, du gerne skal kunne gøre for din læser.
Og så til sidst
Når din tekst er nogenlunde færdig, gennemgår du den for de ovenstående 10 punkter. Nu skal du bryde én af reglerne. Herefter fjerner du hver anden metafor og sætter det rene deskriptive ord ind i stedet. Det er nu lykkedes dig at holde trivialiteterne stangen lidt endnu. Adlyd.