»Hvorfor kan vi ikke forandre ‘køb amerikansk’ til ‘køb transatlantisk’?«

Der findes en gammel vittighed. Den går på, at man er faret vild ude på landet, og da man stopper for at spørge nogen om vej, lyder svaret: Jeg ville ikke starte her!

EU’s handelskommissær, svenske Cecilia Malmström, brugte sidste år vittigheden i en tale som illustration på, hvor svære de igangværende forhandlinger om en transatlantisk frihandelsaftale er.

TTIP’en, som aftalen hedder, skal fjerne barrierer for samhandel mellem EU og USA og kan ifølge en undersøgelse lavet for Europa-Kommissionen give gevinster på hundredvis af milliarder kroner årligt på begge sider af Atlanten.

Forhandlingerne er imidlertid ramt af store forsinkelser.

Da forhandlerne begyndte i sommeren 2013, var håbet at blive færdige i slutningen af 2014. Dernæst inden udgangen af 2015. Nu er det ved at være alvor: Når de ikke i mål i år, kan præsidentskiftet i USA til januar og det senere valg i Tyskland og Frankrig forsinke processen endnu mere.

Det er derfor med en vis sense of urgency, at Cecilia Malmström, hendes hold af forhandlere og deres amerikanske modparter denne uge i New York afvikler 13. forhandlingsrunde om TTIP’en.

Som USA’s præsident Barack Obama formulerede det under sit Europa-besøg i weekenden: »The time to complete TTIP is now.«

Pingviner og kaffe

Mere europæisk end svensk, lyder skudsmålet om Cecilia Malmström fra flere sider.

I svenske tidsskrifter fortælles det, at Malmström taler seks europæiske sprog og er delvist opvokset i Frankrig, som hun senere vendte tilbage til for at studere på Sorbonne, hvorefter hun tog en ph.d. i statskundskab inden for europæisk politik på universitet i Göteborg. Mere kuriøst nævnes, at hun samler på pingviner og drikker gennemsnitligt 15 kopper kaffe om dagen.

47-årige Malmström er gift, har to børn og har gjort politisk karriere i Liberalerna (partiet hed tidligere Folkpartiet), for hvem hun beklædte stillingen som svensk EU-minister fra 2006 og frem til 2010, hvor hendes europæiske karriere tog fart med en udnævnelse til EU-kommissær for indre anliggender.

I november 2014 flyttede hun så over på den tunge post som handelskommissær, hvor TTIP’en ventede.

Det samme gjorde TTIP’ens modstandere.

Handelsvejen

»Tro ikke på anti-TTIP-hypen,« lød overskriften på et indlæg, Cecilia Malmström få måneder efter sin tiltræden skrev sammen med en kommissærkollega i den britiske avis The Guardian.

Dengang som nu var TTIP’en udsat for heftig kritik, blandt andet for at ville føre til lavere standarder på en række områder. Næsten hver tredje EU-borger, viser meningsmålinger, er imod aftalen. Det samme gælder flertallet af befolkningerne i fire af unionens medlemslande.

I The Guardian-indlægget forsøgte Cecilia Malmström at berolige kritikerne: Kommissionen vil aldrig forhandle en aftale, som sænker standarderne for fødevaresikkerhed, sundhed og miljøbeskyttelse, forsikrede hun.

Målet, forklarede Malmström, er vækst og arbejdspladser, og vejen dertil er handel, for den vækst, som øget handel skaber, kræver ingen offentlige midler, som skal hentes via lån eller højere skatter.

Kommissærparret tilføjede, at aftalen vil styrke Europa og USA og dermed de transatlantiske værdier – fra demokrati og retsstatsprincipper til miljø og sociale standarder.

Samtidig med at Malmström kæmpede for TTIP’ens omdømme i offentligheden, forsøgte hun at speede forhandlingerne op. Forhandlerne, sagde hun i en tale, havde fået klare instrukser om at intensivere arbejdet.

Mandat fra medlemslandene

Når der forhandles om TTIP’en, repræsenterer Cecilia Malmström hele EU, flere end 500 millioner mennesker, på et mandat fra unionens 28 medlemslande. Med sig har hun sin chefforhandler, Ignacio Garcia Bercero, og et hold af forhandlere og eksperter fra forskellige afdelinger i EU-kommissionen.

På den anden side af bordet sidder USA’s handelsrepræsentant, 53-årige Michael Froman, som tidligere har været stabschef i Finansministeriet og haft forskellige roller i bank- og finanskoncernen Citigroup. Ifølge amerikanske medier kender han Barack Obama helt tilbage fra deres studietid på Harvard Law School.

Forhandlingsprocessen er delt op i runder, som varer en uges tid hver og veksler mellem Bruxelles og forskellige lokationer på USA’s østkyst.

Noget af det, Cecilia Malmström og hendes hold kæmper for under forhandlingerne, er at give europæiske virksomheder mulighed for at byde på flere offentlige kontrakter i USA.

»Offentlige udbud,« som forhandlingsområdet hedder, handler grundlæggende om, hvordan offentlige myndigheder bruger deres penge, når de køber ind af produkter og ydelser.

USA har ifølge paraplyorganisationen BusinessEurope verdens næststørste marked for offentlige udbud efter EU, så der er meget at vinde, og forhandlingerne følges nøje i europæisk erhvervsliv.

Et eksempel er UNIFE, sammenslutningen for den europæiske jernbaneindustri, som har meldt ud, at de gerne ser en TTIP-aftale, der letter adgangen til det amerikanske marked for EU’s jernbaneindustri.

Noget tyder imidlertid på, at Amerika ikke uden videre ligger åbent for europæerne.

»Køb amerikansk«

Europæiske virksomheder, som forsøger at vinde offentlige kontrakter i USA, møder ifølge EU-kommissionen forhindringer, og i nogle tilfælde får de ikke engang lov at byde.

Problemet, mener kommissionen, er USA’s »køb amerikansk«-restriktioner, som – med undtagelser – pålægger offentlige myndigheder at vælge amerikanske produkter frem for udenlandske.

»Hvorfor kan vi ikke forandre ‘køb amerikansk’ til ‘køb transatlantisk’?« har en EU-kilde spurgt i mediet EurActiv.

Konflikten om offentlige udbud er spidset til, efter at amerikanerne tidligere i år kom med et tilbud, som europæerne ikke mener, er åbent nok og derfor har omtalt som »skuffende«, et ret stærkt udtryk i de kredse.

Meldingen er blevet taget med sindsro: Ifølge mediet EU Trade Insights står USA ikke umiddelbart klar med et nyt tilbud.

Hvem er smukkest?

Amerikanernes holdning er, at europæiske virksomheder – trods restriktionerne – har ganske god held med at vinde offentlige kontrakter i USA. »Køb amerikansk,« spærrer ikke nødvendigvis vejen for EU’s virksomheder, mener de.

Mandag sagde handelsrepræsentant Michael Froman ifølge mediet Politico Europe, at det amerikanske marked for udbud er »mindst lige så åbent« som det europæiske.

Tænketanken ECIPE har tidligere kaldt situationen for en »skønhedskonkurrence« om at have mest åbne markeder for offentlige udbud.

Konkurrencen lader til at fortsætte et stykke tid endnu: EU Trade Insights vurderede onsdag, at offentlige udbud sandsynligvis vil komme i fokus på et møde mellem Cecilia Malmström og Michael Froman i slutningen af maj.

Afgørende fase

Falder TTIP’en en dag på plads, skal aftalen godkendes flere steder i Europa, før den kan træde i kraft: EU-parlamentet, EU-landenes regeringer og sandsynligvis også medlemslandenes parlamenter.

Cecilia Malmström har derfor mange, hun skal overbevise. Et forhandlingsresultat, som åbner det amerikanske marked mere for europæiske virksomheder, vil næppe gøre det vanskeligere. EU-kommissionen nævner da også på sin hjemmeside, at forhandlingsområdets offentlige udbud, så vidt vides, ikke har givet anledning til, at nogen har udtrykt særlige bekymringer.

Arbejdet med at sælge TTIP’en i Europa haster på sin egen måde lige så meget som de forhandlinger, der bevæger sig ind i en ny afgørende fase op til 14. forhandlingsrunde, som ifølge flere kilder er planlagt til afholdelse i Bruxelles i juli.

Får Cecilia Malmström ikke europæerne med sig, kan alt sliddet i forhandlingslokalerne have været forgæves.