Nyhedsanalysen
Braad Thomsen om Fassbinder
Filminstruktøren og forfatteren Christian Braad Thomsen har en masse helte: Bob Dylan, Federico Fellini, Rainer Werner Fassbinder, Willie Nelson, Karen Blixen, Alfred Hitchcock – og så det løse. Han har skrevet om dem alle. Nu får hans dokumentarfilm om den tyske filminstruktør Rainer Werner Fassbinder – ‘Fassbinder – at elske uden at kræve’ (2015) forrygende anmeldelser i amerikanske medier. For eksempel denne her fra forleden i hæderkronede The New Yorker. Fassbinder instruerede 60 film på 14 år, inden han døde i en ung alder.