Nyhedsanalysen

#repealthe8th

I protest mod abortloven har irske kvinder sat gang i en tweet-storm, hvor de sender detaljer om deres menstruation til premierministeren.

Hvad skete der?

Irlands premierminister, Enda Kenny, har de seneste dage modtaget flere hundrede tweets fra irske kvinder. Twitter-beskederne udmærker sig ved at indeholde detaljeret information om deres menstruationscyklus.

Formålet med beskederne er at skabe opmærksomhed omkring Irlands abortregler. Kampagnen, der har hashtagget #repealthe8th, blev indledt mandag, da komikeren Gráinne Maguire tweetede, at »din vagina er deres sag! Tweet din menstruationsyklus til @EndaKennyTD«.

Irlands abortlovgivning er blandt de mest strikse i verden. Det kan give op til 14 års fængsel at foretage en abort. Derfor regner man med, at 5.000 kvinder hvert år rejser til udlandet for at få foretaget indgrebet, skriver Daily Mail.

Reaktioner

Mange irske kvinder har skrevet til premierministeren. »Min menstruation føles som en tyr i en porcelænsforretning, bortset fra at det ikke er en butik, men min livmoder«, skrev @KatiePoushpom forleden. »Mit flow er lidt lysere i dag. Måske kan jeg endda snart komme ud af huset«, skrev en anden.

Et af de mest bevægende tweets kom fra en kvinde, som skrev, at hun nu havde sin første menstruation siden sit dødfødte barn. »Jeg bar hende i seks uger efter at diagnosen var blevet stillet, og var ved at gå til at sorg«.

Fredag begyndte de britiske medier for alvor at skrive om kampagnen. I et interview med The Times fortæller Gráinne Maguire, at hun til at begynde med var nervøs for, om det bare var hende og hendes venner, der ville sende menstruations-tweets til premierministeren. Men nu trender #repealthe8th for alvor på Twitter. »Det viser bare, at nok kan man frarøve os vores menneskerettigheder, men man kan ikke tage vores humor«, siger hun.

Hvad nu?

Den irske abortlovgivning er en del af landets grundlov og kan kun ændres ved en folkeafstemning. Men kampagnen er ved at tage fart i disse døgn.

Silicon Valley00:00Mexico City00:00New York00:00Sao Paulo00:00Nuuk00:00Bangui00:00Linköping00:00Kyjiv00:00Kabul00:00Mumbai00:00Hong Kong00:00Shanghai00:00Sydney00:00Fransk Polynesien00:00Silicon Valley00:00Mexico City00:00New York00:00Sao Paulo00:00Nuuk00:00Bangui00:00Linköping00:00Kyjiv00:00Kabul00:00Mumbai00:00Hong Kong00:00Shanghai00:00Sydney00:00Fransk Polynesien00:00Silicon Valley00:00Mexico City00:00New York00:00Sao Paulo00:00Nuuk00:00Bangui00:00Linköping00:00Kyjiv00:00Kabul00:00Mumbai00:00Hong Kong00:00Shanghai00:00Sydney00:00Fransk Polynesien00:00Silicon Valley00:00Mexico City00:00New York00:00Sao Paulo00:00Nuuk00:00Bangui00:00Linköping00:00Kyjiv00:00Kabul00:00Mumbai00:00Hong Kong00:00Shanghai00:00Sydney00:00Fransk Polynesien00:00

1

2

3

4

5

6

7

8

9

10

11

12