Er frihandel en tabersag?

Det trak overskrifter da Greenpeace i sidste uge lækkede 248 siders dokumenter fra TTIP-forhandlingerne. Billederne gik verden rundt, da 25.000 mennesker demonstrerede mod aftalen i den nordtyske by Hannover. Men en forhandlingsrunde i New York fik blot begrænset opmærksomhed.

Medierne er mere tiltrukket af ”vildt spektakel end af lange tekniske samtaler”, lød et bud på en forklaring i erhvervsmagasinet Forbes. Samtidig viser seneste Eurobarometer større folkelig modstand end tidligere: Næsten hver tredje EU-borger er imod.

Meningsmålingerne presser politikerne, særligt i skeptiske lande som Frankrig, hvor præsident François Hollande i begyndelsen af maj lagde delvist afstand til aftalen. Følger flere EU-ledere efter, kan aftalen for alvor komme i fare.

Spørger man tilhængerne, hvordan de vil få befolkningerne med sig, er svaret enkelt: ”Vi behøver blot at forklare, hvad aftalen går ud på og give det tavse flertal argumenter til at imødegå det højlydte mindretal,” forklarede den amerikanske EU-ambassadør Anthony Gardner, i en tale sidste år.

En anden stærk tilhænger af TTIP er Storbritanniens premierminister David Cameron. Han har beskyldt modstanderne for at gemme sig bag de tyndeste tænkelige argumenter, ”hvad enten det er opfattelsen af, at vi allesammen vil blive tvangsfodret med klorbehandlede kyllinger, eller at amerikanske banker vil opkøbe vores sundhedsvæsen”.

”Vi har en stor kamp, vi skal vinde,” sagde David Cameron sidste år. ”Venstrefløjen mobiliserer overalt i Europa.” Men at ”venstrefløjen mobiliserer” er næppe forklaring på hele den folkelige skepsis.

Team TTIP

Ansvaret for at oplyse europæerne om TTIP ligger samme sted som ansvaret for forhandlingerne: Hos EU’s handelskommissær, svenske Cecilia Malmström.

EU har nedsat et såkaldt ‘TTIP-team‘, som på Twitter blander sig i debatten i en skønsom blanding af fag- og talesprog.

Tiltaget omfatter en hjemmeside. Aftalen, forklares det på siden, skal åbne det amerikanske marked for europæiske virksomheder, mindske bureaukratiet, når virksomheder eksporterer, og opstille nye regler, som gør det lettere at eksportere, importere og investere.

På hjemmesiden går kommissionen i rette med nogle af modstandernes kritikpunkter. Nej, står der, TTIP’en vil ikke tilsidesætte EU-love. Nej, aftalen vil ikke åbne EU-markedet for hormon-fodret oksekød. Og nej, aftalen vil ikke tvinge EU-lande til at privatisere offentlige sundhedsydelser og uddannelsestilbud.

Blot forhandlingspositioner

Greenpeace siger, at de lækkede dokumenter udgør to tredjedele af de samlede tekster, og at emnerne spænder fra telekommunikation til pesticider, landbrug og fødevarer. Med henvisning til de lækkede tekster advarer miljøorganisationen om, at handelsaftalen kan underminere EU’s standarder for miljø og folkesundhed.

Cecilia Malmström afviser på sin blog, at aftalen vil føre til lavere standarder. De lækkede dokumenter afspejler bare ”forhandlingspositioner”, skriver hun.

Greenpeace fremhæver imidlertid, at det såkaldte forsigtighedsprincip slet ikke er nævnt i papirerne. Princippet gør det muligt at gribe ind over for potentielle miljøfarer – også før videnskaben er entydig. EU’s chefforhandler, Ignacio Garcia Bercerom afviser, at aftalen vil svække forsigtighedsprincippet.

Opbakning fra Obama

Paul Adamson, europapolitisk rådgiver i advokatfirmaet Covington & Burling, opfordrede allerede sidste år fremtrædende nationale politikere til at slå nogle flere slag for TTIP’en. De bør ikke ”overlade det hele til EU’s handelskommissær”, skrev han i et indlæg i mediet PR Week.

At politikere – i hvert fald de tunge af slagsen – kan skabe positiv opmærksomhed om TTIP’en, beviste USA’s præsident Barack Obama, da han sidst i april besøgte Hannover for at puste mere liv i forhandlingerne.

Få dage før besøget var 45 procent af mediedækningen af aftalen negativ og blot 16 procent positiv, viser en undersøgelse af udvalgte medier, som konsulentvirksomheden Hamilton Place Strategies stod bag. Da Obama havde været på besøg, steg den positive omtale til hele 35 procent.

Ingen stemmer i handel

Politikeres lyst til at gå i brechen for aftalen er næppe øget, efterhånden som den folkelige modstand mod aftalen er vokset.

NGO’en VoteWatch Europe gennemgik op til første runde af præsidentvalget i Østrig i april kandidaternes udmeldinger om TTIP. Alle kandidater udtrykte forbehold overfor aftalen.

Et lignende scenarie kan udspille sig næste år, hvor der venter valg i Frankrig og Tyskland. Også her er befolkningerne skeptiske – ikke mindst efter, at præsident Hollande for en uge siden meddelte, at Frankrig “på det her stadie” siger nej til aftalen.

Tysklands kansler Angela Merkel kan være på vej med en tilsvarende melding, vurderer Larry Elliott, økonomiredaktør på den britiske avis The Guardian. For som han skriver: ”Der er ingen stemmer i handel.”

I går kom det frem, at den græske regering vil blokere frihandelsaftalen med mindre den vil give geografisk beskyttelse af landbruget. Og de er ikke optimistiske i Athen. Ifølge et dokument fra det græske Økonomiministerium som mediet EurActiv har fået fat i, frygter den græske regering, at amerikanerne står fast.