Fodboldspillere af Guds nåde?

Når Albert Einstein, en af det 20. århundredes største videnskabsmænd, diskuterede kvantefysik med folk (det gjorde han kun med ganske få), så havde han det med at slynge ud, at Gud ikke spiller med terninger. Einstein, der i øvrigt var agnostiker, nævnte Gud så ofte, at hans danske kollega, atomfysikeren Niels Bohr på et tidspunkt skal have sagt: ”Einstein, hold så op med at fortælle Gud, hvad han skal gøre!”

Det er hospitalspræsten Jeppe Carsce Nissen, 44, der fortæller anekdoten. Han er kommet i tanker om den, fordi Føljeton lige har spurgt ham, hvad Gud mener om at spille fodbold. Lige fodbold har Gud ikke udtrykt nogen holdning til, siger hospitalspræsten. Fodbold er i hvert fald ikke nævnt i Bibelen. Men det at spille er ham ikke fremmed, og her kommer anden del af hospitalspræstens anekdote:

”Men Einstein tager fejl. Gud spiller. Der er en meget fin beskrivelse i Det Gamle Testamente, hvor han afgør nogle ting for Israels 12 stammer på den måde. Så det kan godt være, at Gud ikke ligefrem er bidt af fodbold, men  så er han da lidt af en gambler,” siger han.

Foruden at være præst i den danske folkekirke er Jeppe Carsce Nissen fodboldentusiast. Det har han været i mange år. Men som noget helt nyt er hans også anfører på et hold af præster fra folkekirken, der skal spille fodbold mod et hold af imamer. Det sker i forbindelse med fodboldturneringen Et Mål, Et Samfund, som finder sted 4. juni klokken 13 hos boldklubben Fremad Valby ved Valby Idrætspark i København. Det er en fodboldturnering, som kan forventes at blive et tilløbsstykke, og Føljeton bakker op om turneringen.

Jeppe Carsce Nissen ved ikke, om han har spillet mod imamer før.

”Mig bekendt har jeg ikke. Når jeg selv spiller fodbold, løber jeg ikke rundt og siger ‘spil mig, jeg er præst!’. Der kan sagtens have været en med, som ikke har sagt, at han var imam. Jeg har spillet mod folk af anden etnisk herkomst, der havde fuldskæg. Men de havde ikke kjole på. Når vi løber rundt i hvide strømper og shorts, så ligner vi hinanden alle sammen,” siger han.

Udfordringen

Turneringen er kommet i stand, efter at hospitalsimamen Naveed Baig, som Carsce Nissen deler kontor med på Rigshospitalet, i marts delte et Facebook-link til en lignende turnering mellem præster og imamer, som blev afholdt i Norge sidste år. Sidste gang han spillede fodbold, forstuvede han anklen, skrev Naveed Baig, »men hvis nogle af mine præstevenner udfordrer os, så giver jeg hele kroppen. Tør I?!« Jeppe Carsce Nissen meldte sig med det samme.

På tråden under Baigs Facebook-opslag gjorde mange opmærksom på, at de syntes, at det var en god idé. Blandt andre den filosofuddannede Nora Omari, som sidste år var med til at arrangere ‘fredsringen’ rundt om synagogen i Krystalgade, efter at synagogens vagt Dan Uzan var blevet skudt og dræbt af Omar el-Hussein nogle uger tidligere. Og også Mikkel Lind, som har gang i et nystartet socialt projekt for unge fodboldinteresserede i Fremad Valby. De to kendte ikke hinanden i forvejen, men pludselig lå det i luften, at de to klarede ærterne. »Når vi har givet præsterne en ordentlig lussing, så bevæger vi os mod Christiansborg. Imamer mod politikere!« svarede Naveed Baig.

Rabbineren må ikke på en lørdag

Københavns Rabbiner Jair Melchior, 34, er også på Facebook. Naveed Baig taggede ham i sit opslag og skrev, at han sagtens kunne være med på imamernes hold, hvis det var. Der er nemlig ikke rabbinere nok i Danmark til, at de kan stille deres eget hold. Den var Melchior med på. Der er intet til hinder for at spille fodbold sammen med imamer. Som han fortæller Føljeton, laver det jødiske samfund masser af arrangementer sammen med det muslimske samfund – det er der bare ikke nogen medier, der interesserer sig for. Jair Melchior kommer dog ikke til at spille alligevel, fordi turneringen er lagt på en lørdag, hvor jøderne holder sabbat, og så er det »forbudt« at foretage sig sådan noget som at spille fodbold, hvis man vil leve op til Torahens forskrifter.

Men står der overhovedet noget om fodbold i Torahen?

”Torahen kendte ikke noget tid fodbold. Den er 3.000 år gammel. Men i den nye skrifttradition taler vi om ‘en sund sjæl i en sund krop’,” siger Jair Melchior.

Fængselsimamen Waseem Hussain, 32, bliver en af krumtapperne på imamernes hold. Ligesom rabbineren afviser han, at hans religions hellige bog beskæftiger sig med fodbold. Den udlægning støtter Jakob Skovgaard-Petersen, der er lektor i religionshistorie på Københavns Universitets Institut for Tværkulturelle og Regionale Studier. ”Sport spiller en ubetydelig rolle i den klassiske islamiske litteratur, men naturligvis har man dyrket forskellige kampsporter. Siden 2 verdenskrig er fodbold blevet umådeligt populært overalt i den muslimske verden, og det foresvæver mig, at der var en lignende fodboldkamp i Egypten for nogle år siden,” skriver Skovgaard-Petersen i en e-mail.

”Der er overhovedet ikke noget problem ved fodbold,” siger Waseem Hussain og tilføjer: ”Med mindre man går så meget op i det, at man ødelægger sit liv på grund af fodbold.” Han peger på, at profeten Muhammed talte om bueskydning, brydning og ridning – underforstået, at der i islam ligesom i jødedommen ses positivt på sportsudøvelse.

Det blev en lørdag

Er det spektakulært, at et imamhold og et præstehold går til stålet i en indbyrdes fodboldkamp? Måske i Danmark, men ellers ikke. I 2012 spilledet et hold katolske præster en fodboldkamp mod imamerne i byen Zenica i Bosnien-Herzegovina. Det var et stærkt signal i en region, hvor krigen i 90’erne kostede flere hundrede tusinde mennesker livet. Præsterne vandt 5-3. Og så var der kampen  i Norge sidste år. Overskuddet fra billetindtægterne gik til et nyt børnehjem i Bosnien.

Men det betyder ikke, at det ikke kræver et vist planlægningsmæssig snilde at få stablet sådan et arrangement på benene. Mikkel Lind fortæller, at der ikke var nogen problemer med at få imamer og præster til at spille. De var på med det samme.

”Dog blev det på bekostning af rabbinerne. Hvis vi tog en fredag, hvor der jo er fredagsbøn, ville imamerne ikke kunne komme. Hvis vi valgte en søndag, ville præsterne ikke kunne, fordi de har travlt. Vi valgte lørdag, hvor det er jødernes familiedag, for de er jo alligevel ikke nok til at stille med et hold,” oplyser Mikkel Lind.

Kjole eller korte bukser

Hvis der er uenigheder nu, så lyder det, som om det mest handler om, hvad spillernes skal have på, når de løber ind på grønsværen 4. juni. Jeppe Carsce Nissen foretrækker korte bukser frem for præstekjole. »Præstekjole ville være godt billederne af kampen, men dårligt for spillet. Jeg har kun én præstekjole, og den er skræddersyet og koster en formue. Den skal jeg ikke spille fodbold i,” siger han.

Waseem Hussain har forestillet sig, at han skal spille i ”imam-outfit”, som han kalder det. ”Men jeg vil nok ikke løbe rundt i den fineste, jeg har. Vi har det ‘nemmere’ end præsterne, fordi alt, hvad vi tager på, ser lidt eksotisk og anderledes ud.”

Da Føljeton siger til Waseem Hussain, at det vist forventes, at der spilles i korte bukser, lyder han lidt overrasket. Men korte bukser er alligevel ikke noget problem. Ifølge islamisk lov skal man bare have bukser på, der går til knæene. Salafister vil dog nok holde på, at bukserne skal gå ned til og med knæene.

Til slut spørger vi præsten Jeppe Carsce Nissen, om han mener, at der er en bestemt spillestil, der kendetegner imamerne.

Han griner hjerteligt.

Hvad griner du af?

”Det er et godt spørgsmål, haha. Jeg ved ikke, hvad du fisker efter. Mit umiddelbare bud er, at det for imamerne ligesom hos os præster bliver lidt efter de forhåndenværende søms princip. Er der én, som kan og har lyst til at stå på mål, så gør han det. Jeg har overhovedet ikke tænkt i taktik fra min side.”

Det er endnu uklart, hvem der skal udgøre turneringens tredje hold. Ateister har været på tale; men et opsamlingsheat bestående af en hindu, en buddhist, en syvendagsadventist og en håndfuld andre er også en mulighed.

Alle pengene fra billetindtægter går hermed ubeskåret til et krisecenter i København for, som det hedder på turneringens Facebook-side så ønsker arrangørerne – ud  over at samle mennesket på tværs af religion, køn og etnicitet – »at hjælpe nogle af de svage i vores land.«