Danmark er blevet nationernes svar på Nokia: Lige som den finske mobilproducent, som en kort overgang var verdens største – men glemte at genopfinde sig selv på toppen, og derfor i dag er skrumpet til stort set ingenting – hyldes Danmark også mest for fortidens bedrifter. I disse dage mødes tusindvis af kvindeaktivister i Bella Center i København til konferencen ‘Women Deliver‘, men samtidig har V-regeringen skåret målrettet ned på de initiativer, som hidtil har været investeret i kvinders rettigheder: Besparelserne på ulandsbistanden koster således mindst 17 kvindeprojekter livet. Danmark er fortsat med, men vi er ikke længere i front. Vi kører på den allersidste globale goodwill.
Samme mønster i vindmøllekampen: Få timer efter V-regeringen i København havde annonceret en markant tilbagerulning af den planlagte udbygning af havvindmølleparkerne, solede statsminister Lars Løkke Rasmussen sig i Washington D.C. i tidligere tiders grønne indsats. Da han fredag aften holdt sin skåltale for præsident Obama i Det Hvide Hus, talte han bevæget om, hvordan netop de to – sammen – havde kæmpet videre fra fiaskoen i Bella Center i 2009 og nu endelig var lykkedes med Paris-aftalen før jul. Realiteten er dog, at Venstre-regeringen også i den seneste finanslov har skruet godt ned for den vedvarende energi.
Umiddelbart må det også virke fristende for regeringen at spare penge på de områder, hvor Danmark møder positiv anerkendelse – for her er alle jo allerede glade. Når over 5.000 stimler sammen i Bella Center for at hylde Danmark i kvindesagens navn, ja, så er der vel ingen grund til at bruge flere penge, vel? Og når præsident Obama fortsat fremhæver Danmark som et eksempel til efterfølgelse, kan Lars Løkke & co. nok finde andet at bruge skattekronerne til. Sådan tænkte de også i Nokia.
Lars Løkke Rasmussen står på skuldrene af andre statsmænd, når han siger: ”Danmark er i dag et af de mest velstående, socialt retfærdige lande i verden, og danskerne er udnævnt til verdens lykkeligste folk. Det er et direkte resultat af ligestillingen mellem mænd og kvinder.” Ja, paradoksalt nok er alt det, som Danmark hyldes for i udlandet – og som regeringens ministre om nogen bader sig i – blevet andenrangs herhjemme, i en sær form for omvendt provinsialisme.
Men Nokia kan selvfølgelig også bare satse på gummistøvler – som hele forretningsimperiet begyndte med. Danmarks tid som foregangsland for kvinder og grøn energi bliver måske også blot en parentes i historien?