Nyhedsanalysen

Distortion er djøfstortion

Så er Distortion i gang på Nørrebro onsdag d. 1 juni 2016. Distortion 2016 er i gang på Nørrebro.Se de første billeder fra årets største gadefest.. (Foto: Sara Gangsted/Scanpix 2016)

Ejerlejlighed-ejerne i brokvartererne frygter hvert år, at Distortion – gadefestivalen, der har udviklet sig til en rigtig københavnerbegivenhed – vil omstyrte hovedstaden som Sodoma og Gomorra. Her på Føljeton er nogle af os gamle nok til, at vores Facebook-feeds er fulde af småborgerlige bemærkninger om Distortion. Distortion larmer; de unge er alt for fulde; de pisser overalt; og godt man har et sommerhus, man kan fortrække til osv. Selv er vi ret afklarede omkring festivalen: We like!

Alle de sørgmodige folk burde i stedet glæde sig over, at Distortion er en logistisk bedrift. En triumf for organisation og ordentlighed. Dj-festen i København nærmer sig efterhånden det mærkelige vendepunkt, hvor gadetumulten måske skulle omdøbes til det hånlige ord, som ellers er blevet klistret på det snarlige folkemøde i Allinge på Bornholm: ‘Djøfstortion‘.

Det ligger lidt i navnet, at Distortion skal vende vrangen ud på byen i de dage, den står på. Og det gør den også – men på en spøjs velordnet facon, som mange nok normalt ville forbinde med tysk redelighed. For det første gennemæltes byen kun i etaper – ikke alt på én gang. I går aftes Nørrebro, her i aften Vesterbro, og derfra videre til Refshaleøen.

For der andet er der det helt forunderlige, at gadefesten lukker ned præcis klokken 22. Orkestreret kaos, som de selv kalder det. Med ét stopper musikken. Arrangøren bag Distortion har sat regler op, og dem overholder de unge. Ellers er der ingen folkefest.

En af os havde engang en ung amerikaner på besøg, som var direktør for international klimaorganisation, og han ankom lige den dag, der var Distortion på Vesterbro. Han var meget berejst og havde set lidt af hvert, men det her var han ved at tabe næse og mund over. Da musikken stoppede klokken 22, og folk begyndte at sive væk, sagde han: ”Det ville aldrig kunne lade sig gøre i England”.

Om to uger begynder den ældre og mere fornuftigt påklædte demokratifest i Allinge på Bornholm: Folkemødet. Her er musikken knap så høj, til gengæld vælter horder af lobbyister, spindoktorer og tørstige politikere stang-Bacardí rundt til efter solen for længst er stået op. I 2016 virker gadens parlament næsten mere velordnet. Distortion er Djøfstortion er Distortion.

Silicon Valley00:00Mexico City00:00New York00:00Sao Paulo00:00Nuuk00:00Bangui00:00Linköping00:00Kyjiv00:00Kabul00:00Mumbai00:00Hong Kong00:00Shanghai00:00Sydney00:00Fransk Polynesien00:00Silicon Valley00:00Mexico City00:00New York00:00Sao Paulo00:00Nuuk00:00Bangui00:00Linköping00:00Kyjiv00:00Kabul00:00Mumbai00:00Hong Kong00:00Shanghai00:00Sydney00:00Fransk Polynesien00:00Silicon Valley00:00Mexico City00:00New York00:00Sao Paulo00:00Nuuk00:00Bangui00:00Linköping00:00Kyjiv00:00Kabul00:00Mumbai00:00Hong Kong00:00Shanghai00:00Sydney00:00Fransk Polynesien00:00Silicon Valley00:00Mexico City00:00New York00:00Sao Paulo00:00Nuuk00:00Bangui00:00Linköping00:00Kyjiv00:00Kabul00:00Mumbai00:00Hong Kong00:00Shanghai00:00Sydney00:00Fransk Polynesien00:00

1

2

3

4

5

6

7

8

9

10

11

12