Nyhedsanalysen

Silicon Valley forgylder forskere

Søndag aften forgyldte Silicon Valley for tredje år i træk en række aktive forskere, som har gjort epokegørende opdagelser. Indtil videre er der uddelt Breakthrough-priser for 160 millioner dollars.

Hvad skete der?

Søndag blev seks dygtige forskere noget rigere, da der under en ceremoni i Californien blev uddelt Breakthrough-priser – også kaldet videnskabs-Oscars – for næsten 22 millioner dollars.

Blandt vinderne var Karl Deisseroth fra Stanford University og Edward Boyden fra MIT (Massachusetts Institute of Technology, som har udviklet det, de kalder optogenetik – en måde at tænde og slukke for neuroner ved brug af lys. De fik hver tre millioner dollars.

Andre vindere Helen Hobbs fra University of Texas, som har opdaget kolesterolrelaterede genvariationer, og John Hardy, som studerer Alzheimers på University College London. Hardy fik sin pris for opdagelsen af genetiske mutationer tidligt i Alzheimer-stadiet, som har givet inspiration til nye måder at forebygge sygdommen på.

Hvad er reaktionerne?

Forskerne var ret glade. John Hardy, også kaldet Scruffy – udtalte, at han sad og spiste bacon og æg i sit køkken lørdag morgen, da priskomitéen ringede og fortalte, at han havde vundet. »Jeg var mundlam. Det var et opkaldt på et kvarter, som ændrede mit liv. Jeg var nødt til at drikke en kop kaffe mere,« sagde han ifølge The Guardian.

Hvad nu?

Breakthrough-priserne vil fortsætte med at gøre ydmyge forskere til millionærer. Siden 2012 er der blevet uddelt i alt 160 millioner dollars. Det er den russiske milliardær Yuri Milner, som har indstiftet prisen sammen med en række af de største navne i Silicon Valley, heriblandt Facebooks stifter, Mark Zuckerberg og hans veninde, Priscilla Chan.

I modsætning til Nobel-prisen uddeles priserne specifikt til forskere, som stadig er aktive.

Silicon Valley00:00Mexico City00:00New York00:00Sao Paulo00:00Nuuk00:00Bangui00:00Linköping00:00Kyjiv00:00Kabul00:00Mumbai00:00Hong Kong00:00Shanghai00:00Sydney00:00Fransk Polynesien00:00Silicon Valley00:00Mexico City00:00New York00:00Sao Paulo00:00Nuuk00:00Bangui00:00Linköping00:00Kyjiv00:00Kabul00:00Mumbai00:00Hong Kong00:00Shanghai00:00Sydney00:00Fransk Polynesien00:00Silicon Valley00:00Mexico City00:00New York00:00Sao Paulo00:00Nuuk00:00Bangui00:00Linköping00:00Kyjiv00:00Kabul00:00Mumbai00:00Hong Kong00:00Shanghai00:00Sydney00:00Fransk Polynesien00:00Silicon Valley00:00Mexico City00:00New York00:00Sao Paulo00:00Nuuk00:00Bangui00:00Linköping00:00Kyjiv00:00Kabul00:00Mumbai00:00Hong Kong00:00Shanghai00:00Sydney00:00Fransk Polynesien00:00

1

2

3

4

5

6

7

8

9

10

11

12