2 eller 6

Spørgsmålet er tricky, for gymnasieforliget er skruet så speget sammen, at alle forligspartier har et vist faktuelt grundlag for at udlægge indholdet direkte modstridende. Spændvidden rækker fra Dansk Folkepartis Marie Krarup, der hævder, at adgangskravet fremover vil være karakteren 6 (hvad der svarer til 8 på den gamle 13-skala), over Venstres undervisningsminister Ellen Thrane Nørby, som mener, at adgangskravet nu er et karaktergennemsnit på 5 (ca. 7,6 på 13-skalaen) og videre helt over til SF’s gymnasieordfører Jacob Mark, der jubler over, at det er lykkedes at gennemtrumfe et adgangskrav på karakteren 2 (6 på den gamle skala).

Logisk set burde alle disse påstande ikke kunne være rigtige – samtidigt. Men politik handler ikke altid om formel logik, og forligspartierne har tydeligvis været mere interesserede i at strikke et forlig sammen før sommerferien end i at enes om nogle gennemarbejdede principper, der kan forklares kort og præcist til alle landets 14-15 årige.

Her følger en eksamensvejleding om, hvordan politikerne kan hævde at være enige om noget, de udlægger så vidt forskelligt:

Kravet er 6

De to borgerlige partier, Liberal Alliance og Dansk Folkeparti, krævede fra begyndelsen, at adgangskravene til gymnasiet skulle hæves op til karaktergennemsnit på henholdsvis 7 og 6 i folkeskolens afgangsprøve. I forligsteksten hedder det: ”Elever, der ikke er erklæret uddannelsesparat, får ved gennemsnit på mindst 6 i de prøvebundne fag i folkeskolens afgangseksamen krav på direkte optagelse på en gymnasial uddannelse”. Altså et ultimativt adgangskrav på 6 i gennemsnit.

Formelt er det således ikke forkert, når Dansk Folkeparti siger, at de har fået deres skrappe krav igennem. Men undtagelsesbestemmelsen gælder trods alt kun dem, der ikke på forhånd er blevet erklæret uddannelsesparat, men så til gengæld klarer sig flot til eksamen. Og dem er der næppe mange af, så i virkelighedens verden kan svaret ‘6’ kun karakteriseres som den tilstrækkelige præstation, der er minimalt acceptabelt.

Kravet er 5

Kodeordet i de nye regler er uddannelsesparathed, og her lyder det generelle krav, i hvert fald i første omgang: ”I både 8., 9. klasse og 10. klasse opfylder en elev, der ønsker en hhx, htx eller stx, de faglige forudsætninger for at blive erklæret uddannelsesparat, hvis eleven har mindst 5,0 i gennemsnit af alle afsluttende standpunktskarakterer”.

Formuleringen må forstås derhen, at en elev, der får mindst 5,0 i årskaraktererne inden folkeskolens afgangseksamen, er uddannelsesparat, og derfor ikke behøver at få et gennemsnit på 6 i folkeskolens afgangsprøver for at kunne blive optaget på gymnasiet. Umiddelbart er svaret ‘5’ derfor et rigtigt svar, men da de nye regler rummer endnu flere spidsfindige undtagelser, må svaret alligevel karakteriseres som den jævne præstation, der kun i mindre grad er rigtigt.

Kravet er 3

Nu bliver det vanskeligt: ”De få elever, der af forskellige årsager ikke opnår et resultat i folkeskolens afgangseksamen, der svarer til uddannelsesparathedsvurderingens 5,0, får – hvis de opnår et gennemsnit på mindst 3 i de prøvebundne fag ved folkeskolens afgangseksamen – krav på optagelse på en gymnasial uddannelse uden vejledningssamtale, forudsat at eleven er erklæret uddannelsesparat inden valg af ungdomsuddannelse”.

Okay, dét betyder, at man kan nøjes med et eksamensgennemsnit på 3,0 ved folkeskolens afgangseksamen, hvis man altså på forhånd er erklæret uddannelsesparat med et årskaraktergennemsnit på mindst 5,0. Men bemærk formuleringen ”uden vejledningssamtale”. For et eksamenssnit på 3,0 er ikke den eneste vej videre til gymnasiet. Derfor er svaret ‘3’ en god præstation, men med en del mangler.

Kravet er 2

Sidste udvej går netop via en vejledningssamtale: ”De elever, hvis afsluttende standpunktskarakterer i 9. klasse opfylder uddannelsesparathedsvurderingens minimumskrav på 5,0, men som får mellem 2 og 3 i gennemsnit i de bundne prøvefag ved folkeskolens afgangseksamen, er forpligtet til at gennemføre en vejledningssamtale med henblik på at udfordre eleven fagligt og i forhold til valg af ungdomsuddannelse, hvorefter eleven har krav på optagelse på den ungdomsuddannelse, eleven ønsker”.

For en stor gruppe vil det altså være nok kun lige akkurat at bestå folkeskolens afgangseksamen, og så bagefter at tale med en vejleder. Svaret ‘2’ kan derfor – med lidt god vilje – karakteriseres som den fortrinlige
præstation, med nogle mindre  væsentlige mangler. Svaret ‘2’ kræver nemlig, at man har sat sig ind i og har en vis fornemmelse for alle de forudgående undtagelser. Hvilket ikke siger så lidt. Svaret ‘2’ kan f.eks. ikke isoleres fra svaret ‘5’,  da eleven jo skal være erklæret uddannelsesparat.

Ja, enkle er de nye regler så sandeligt ikke.

Samlet set fortjener partierne bag det nye gymnasieforlig karakteren 00, som gives for den utilstrækkelige præstation, der ikke demonstrerer en acceptabel grad af opfyldelse af fagets mål. Som politisk håndværk står gymnasiereformen til dumpekarakter.