Nyhedsanalysen

Broderfejden

Danmark og Sverige er i veritabel ordkrig forud for lørdagens landskamp i Stockholm. Det er Olsen vs. Hamrén, Højbjerg vs. Guidetti og Zlatan vs. Bendtner.

Hvad skete der?

På lørdag spiller Danmark sin første af to playoff-kampe mod Sverige om at komme til EM i fodbold til sommer, og allerede nu er ordkrigen brudt ud mellem de to ærkefjender. Den svenske landstræner Erik Hamrén har ved et pressemøde forsøgt at lægge pres på Morten Olsen ved at sige, at det ville være en »KA-TA-STRO-FE«, for Danmark, hvis de ikke kommer videre. Den unge svenske angriber John Guidetti har anklaget det danske U21-landshold og det danske stortalent Pierre Emile Højbjerg for at være »pinlig« og »respektløs«. Og den svenske forfatter Johan Croneman håner i sin klumme i Dagens Nyheter pressens sammenligning mellem Nicklas Bendtner og Zlatan Ibrahimovic:

»Nicklas Bendtner vs. Zlatan Ibrahimovic? Behøver man overhovedet tage den slags kommentarer seriøst? Hvilken vittighed. Man bliver helt mundlam. Det er som at forsøge at finde ligheden i en banan og et blåbær – at et blåbær kan være gult og langt, hvis det bare får chancen og selv vil,« skriver han.

Hvad er reaktionerne?

De fleste danskere har dog taget det pænt, men bryskt. Morten Olsen svarede på et pressemøde i går lettere irriteret, at han ingen kommentarer havde til det: »Det må stå for hans regning. Det ville være naturligt at svare igen, men det gør jeg ikke.«

Lige så skarp i tonen kom det fra Pierre Emile Højbjerg: »Han sagde det, så det er hans problem. Vi vil ikke glemme det,« siger han til sporten.dk, mens Nicklas Bendtner glider lettere af på Zlatan-sammenligningen:

»Jeg kan ikke se, hvorfor man skulle sammenligne os. Jeg har ikke lyst til at sammenligne os. Jeg har intet at sige om de her ting. Det er ikke mit job.«

Hvad nu?

Ja, nu på lørdag skal det vise sig. I statistikkerne ser det fint ud for Danmark, der under Morten Olsen kun har tabt ét ud af seks opgør mod Sverige siden 2000. Det var endda kun et ‘skrivebords-nederlag’, der kom på baggrund af  den såkaldte fodbold-tosse, som løb på banen og forsøgte at overfalde dommeren. Men Føljeton har nu en anden opfattelse af de chancer. Vi er ret sikre på et 0-3 nederlag til Danmark i Stockholm. Og Føljeton tager aldrig fejl.

Silicon Valley00:00Mexico City00:00New York00:00Sao Paulo00:00Nuuk00:00Bangui00:00Linköping00:00Kyjiv00:00Kabul00:00Mumbai00:00Hong Kong00:00Shanghai00:00Sydney00:00Fransk Polynesien00:00Silicon Valley00:00Mexico City00:00New York00:00Sao Paulo00:00Nuuk00:00Bangui00:00Linköping00:00Kyjiv00:00Kabul00:00Mumbai00:00Hong Kong00:00Shanghai00:00Sydney00:00Fransk Polynesien00:00Silicon Valley00:00Mexico City00:00New York00:00Sao Paulo00:00Nuuk00:00Bangui00:00Linköping00:00Kyjiv00:00Kabul00:00Mumbai00:00Hong Kong00:00Shanghai00:00Sydney00:00Fransk Polynesien00:00Silicon Valley00:00Mexico City00:00New York00:00Sao Paulo00:00Nuuk00:00Bangui00:00Linköping00:00Kyjiv00:00Kabul00:00Mumbai00:00Hong Kong00:00Shanghai00:00Sydney00:00Fransk Polynesien00:00

1

2

3

4

5

6

7

8

9

10

11

12