Nyhedsanalysen

#Dillergate

Hævnporno mod mediechef? Nyhedschef på Tv2 Michael Dyrby blev i går fyret, for at have haft en affære og »udvekslet kompromitterende materiale«  (dvs. nøgenbilleder).

Hvad skete der?

TV2’s højt feterede og vellidte nyhedschef Michael Dyrby oplevede i går lidt af et fald fra tinderne. Selv om der er langt mellem sexskandalerne her i det frisindede Nord, var det sådan én han havde fået forvildet sig ud efter efter at have haft en »kortvarig affære« og »udvekslet kompromitterende materiale«. Dyrby havde med andre ord sendt billeder til til sin elskerinde, hvor både ansigt og kønsdele er inden for billedrammen. Dommen var klar – både fra tv-stationen og ham selv – han måtte gå, fordi han, som en anden statsminister, kunne blive udsat for afpresning.

Hvad var reaktionerne?

Dem var der mange af, og selv om man egentlig kunne mene, at den slags var en privatsag, var der ikke det medie eller den twtter-profil i Danmark som ikke lige fandt tid og plads til at nævne sagen. Føljeton holder sig ikke tilbage. Politikens stjerneskribent Niels Thorsen skriver i sit portræt af Dyrby, at sagen er skæbnens ironi for en mand, der ellers aldrig stiller sig frem i rampelyset, mens Ditte Giese på sin FOMO-blog citerer Frank Underwood fra tv-serien House of Cards for at, at »Everything in the world is about sex except sex. Sex is about power«. På Twitter og de sociale medier føg jokes også gennem luften. Johnny Hansen fra bandet Kandis tweetede fx, at han »altid bruger fax«, og Ditte Giese, der sammen med Ekstra Bladet og BT fulgte sagen tættest i går citerede debattøren Emma Holten, der har gjort bekæmpelse af hævnporno til en af sine mærkesager for følgende udsagn:

»Vi ved ikke, om det er hævn, eller om elskerinden har delt billederne, eller hvad der er sket. Men at bryde med en persons samtykke for at fratage dem selvbestemmelse og ydmyge dem har man gjort mindst siden middelalderen. At vi stadig anser det seksuelle, der foregår i det intime som uforeneligt med professionalisme og respekt siger meget om vores samfund. Vi har det fint med det seksuelle, men kontroltabet over det seksuelle er stadig tabu«.

 

Hvad nu?

Én af debattør Emma Holtens pointer er, at man skal tage sagen i egen hånd og tage sin krop tilbage, når man bliver udsat for hævnporno (når en ekskæreste uploader intime billeder af dig på nettet). Da hun som helt ung blev udsat for netop det, valgte hun at få en professionel fotograf til at tage nogle mere æstetiske (nøgen)billeder af sig, som hun selv kunne stå inde for, så hun på den måde genvandt kontrollen. Vi foreslår at Michael Dyrby skulle gøre noget lignende.

Silicon Valley00:00Mexico City00:00New York00:00Sao Paulo00:00Nuuk00:00Bangui00:00Linköping00:00Kyjiv00:00Kabul00:00Mumbai00:00Hong Kong00:00Shanghai00:00Sydney00:00Fransk Polynesien00:00Silicon Valley00:00Mexico City00:00New York00:00Sao Paulo00:00Nuuk00:00Bangui00:00Linköping00:00Kyjiv00:00Kabul00:00Mumbai00:00Hong Kong00:00Shanghai00:00Sydney00:00Fransk Polynesien00:00Silicon Valley00:00Mexico City00:00New York00:00Sao Paulo00:00Nuuk00:00Bangui00:00Linköping00:00Kyjiv00:00Kabul00:00Mumbai00:00Hong Kong00:00Shanghai00:00Sydney00:00Fransk Polynesien00:00Silicon Valley00:00Mexico City00:00New York00:00Sao Paulo00:00Nuuk00:00Bangui00:00Linköping00:00Kyjiv00:00Kabul00:00Mumbai00:00Hong Kong00:00Shanghai00:00Sydney00:00Fransk Polynesien00:00

1

2

3

4

5

6

7

8

9

10

11

12