Nyhedsanalysen

Svensken er lidt på vagt over Bendtner

Frygten for Bendtner er brudt ud i Sverige, her forud for playoff-landskampen i morgen i Stockholm.

Hvad sker der?

Når Danmark og Sverige i morgen spiller den første af to afgørende playoff-kampe om at komme med til EM-slutrunderne på et yderligt mandat, er der i hvert fald to spillere, som skiller sig ud. Hvor danskerne er panisk angst for den 34-årige kanonkugle Zlatan Ibrahimovic, kan vi glæde os over, at svenskerne nærer en vis respekt – omend behersket – for den danske joker Nicklas Bendtner, som med sine 27 år må siges at befinde sig i sin bedste fodboldalder. Svensken har ry for at være et kollektivistisk sindet folkefærd, men Zlatan Ibrahimovic’ forunderlige ibracadabra på grønsværen har åbnet deres øjne for utilregnelige angribertypers kvaliteter.

Reaktioner

Hvordan kommer det så til udtryk? Jo, i den svenske tidning Expressen har skribenten Noa Bachner lavet et meget læseværdigt portræt af ‘Lord’ Bendtner. Her fortæller landstræner Morten Olsens assistent Peter Bonde, at Bendtners karakter er perfekt for denne type afgørende kampe: »Af og til har man spillere, som ikke kan præstere, når der sidder 40.000 på lægterne. Men han bliver ikke nervøs.«

Og Jonnie Larsen, Nicklas Bendtners ungdomstræner fra tiden på KB’s U16-hold, siger også nogle fine ting. Han hev Bendtner op blandt de 16-årige, allerede da han var 14 år, og selv om Bendtners »hjerne var 14 år«, var hans blik for spillet et niveau eller to over de andres. Men Jonnie Larsen måtte virkelig kæmpe for at tøjle den unge spiller, der som månederne gik blev mere og mere uregerlig. Han erindrer en vintertræning, hvor det havde sneet for meget til, at drengene kunne træne med bold på anlægget. I stedet bad han holdet løbe fem kilometer, så hurtigt de kunne. Efter cirka 20 minutter var de tilbage. Bendtner kom ind som nummer sjok.

To dage senere sneede det stadig, så der var ikke andet for end at løbe turen igen. Men denne gang trak Jonnie Larsen Bendtner til side: »Hvis du vinder i dag, får du en fransk hotdog og en Coca-Cola« sagde han lokkende. Det virkede.  Bendtner vandt og slog klubrekorden på 17 minutter.

Hvad nu?

Ud over Nicklas Bendtner og Zlatan Ibrahimovic er der 20 spillere på banen i morgen aften i Stockholm. Hvad er det nu, man siger? Bolden er rund, og alt kan ske… Føljeton fornemmer, at Bendtner scorer et rodemål i overtiden, og at Danmark lige akkurat kommer til EM-slutrunden i Frankrig – desværre på Sveriges bekostning. Norge tabte i øvrigt deres playoff-kamp til Ungarn i går med 0-1.

Silicon Valley00:00Mexico City00:00New York00:00Sao Paulo00:00Nuuk00:00Bangui00:00Linköping00:00Kyjiv00:00Kabul00:00Mumbai00:00Hong Kong00:00Shanghai00:00Sydney00:00Fransk Polynesien00:00Silicon Valley00:00Mexico City00:00New York00:00Sao Paulo00:00Nuuk00:00Bangui00:00Linköping00:00Kyjiv00:00Kabul00:00Mumbai00:00Hong Kong00:00Shanghai00:00Sydney00:00Fransk Polynesien00:00Silicon Valley00:00Mexico City00:00New York00:00Sao Paulo00:00Nuuk00:00Bangui00:00Linköping00:00Kyjiv00:00Kabul00:00Mumbai00:00Hong Kong00:00Shanghai00:00Sydney00:00Fransk Polynesien00:00Silicon Valley00:00Mexico City00:00New York00:00Sao Paulo00:00Nuuk00:00Bangui00:00Linköping00:00Kyjiv00:00Kabul00:00Mumbai00:00Hong Kong00:00Shanghai00:00Sydney00:00Fransk Polynesien00:00

1

2

3

4

5

6

7

8

9

10

11

12