Nyhedsanalysen
En landbrugshistorie
Efter 41 år som gårdmand er forfatteren Hans Otto Jørgensens bror gået rabundus, og familiens gård gennem flere generationer er ikke længere på familiens hænder. Jørgensen beskriver nøgternt og bevægende udviklingen i Information. Mens han selv ”blev den kloge, begyndte at snakke fint”, overtog broren gården som 23-årig, fordi det lå i kortene. Han, broren, var god til regning og matematik og styrede allerede 13 år gammel slagets gang med ”en seks fod bugseret Dronningborg-mejetærsker”, da der skulle høstes. Ironisk nok er det så krigen mellem Rusland og Ukraine og de faldende mælkepriser, der sætter en stopper for det hele.
…