De mest tankevækkende reaktioner på terrorangrebet i Paris

Totalkrig mod IS nu

Vi skulle nogle timer op ad lørdag formiddag, mellemeuropæisk tid, før der begyndte at indløbe kvalificerede holdninger og afbalancerede analyser ind fra internationale medier, kommentatorer og eksperter. New York Times’ Roger Cohen, der skriver en fast klumme om globale forhold et par gange om ugen, plæderede lørdag for, at det eneste fornuftige svar på uhyrlighederne i Paris var af militær karakter. Nu gælder det bare om at »knuse ISIS og eliminere dets højborge i Syrien og Irak«, mente han. Mod slutningen af klummen erkender han, at det nok ikke kan fjerne truslen fra islamistiske terrorister helt, »men det perfekte kan ikke være det godes fjende. Passivitet er opskriften på sikker fiasko«. Roger Cohen svinger sig helt op til sidst: »Tiden er kommet, i menneskelighedens navn, at agere med overbevisning og kraft mod Islamisk Stats svøbe«.

Hans tekst genererede over 1.500 læserreaktioner i kommentarfeltet på New York Times eget website og blev delt flittigt på sociale medier. Blandt andre af Thomas Hegghammer, der er leder af afdelingen for terrorismeforskning på Forsvarets Forskningsinstitutt i Norge og værd at følge på Twitter. Hegghammer giver dog ikke meget for Cohens løsningsforslag: »Enhver, der foreslår at ‘knuse ISIS’ uden at komme med et bud på, hvordan man skal håndtere det, der kommer bagefter, har ikke min opmærksomhed«, skrev han på Twitter.

Reservehær står klar

I det amerikanske magasin Politico (ikke at forveksle med Berlingskes Politiko) skriver J.M. Berger om, hvordan Vesten længe har undervurderet ISIS. Berger udsendte tidligere i år bogen ISIS: The State of Terror og ved, hvad han taler om. Det er desværre ikke opløftende læsning: ISIS har titusindvis af folk, der er klar til at kæmpe. Til sammenligning havde al-Queda under tusind mand til rådighed, da de angreb World Trade Centers Tvillingetårne i New York 11. september 2001. Samtidig har ISIS formentlig mere end hundrede millioner dollars i reserve – langt mere end al-Queda nogensinde har været i nærheden af. Desuden har ISIS »stor ekspertise i at bruge sociale medier og kan nemt søge mellem hundrede millioner af brugere for at finde de par tusinde, som vil støtte og deltage i gruppens aktiviteter«.

J.M. Berger minder også om, at i en verden med syv milliarder mennesker kan få tosser skabe ualmindelig meget ravage: »Spektakulær terrorisme kræver ikke længere spektakulære ressourcer«. Der er med andre ord mere i vente, og det behøver ikke følge mønstre, vi kender i forvejen.

Terror bliver hverdag

I The New Yorker citerer skribenten Philip Gourevitch fra et interview med den franske forhørsdommer Marc Trévidic, som magasinet Paris Match bragte i september. Trévidic sagde dengang, at ISIS har evnen til at slå hårdere og hårdere. »De, der angriber os, ønsker at gøre mest mulig skade og blive ved med det«, sagde han, og »fra nu af befinder vi os i en cyklon. Det værste er foran os«.

I The Guardian skriver kommentatoren Andy Cohen, at det kan være, at vi er heldige; at angrebene i Paris måske vil forskrække os og forstyrre vore liv, men ikke fundamentalt ændre dem: »Måske vil immigranterne blive absorberet og de populistiske partier forsvinde«, og »måske vil vores børn om 20 år se tilbage og med lettelse« og føle, at alt heldigvis forblev nogenlunde som før. Men, slutter han, »jeg må sige, at når jeg ser på billederne fra Paris i dag, så føles det, som om vores held er sluppet op«.

Frankrigs ministerpræsident erklærede som bekendt krig mod ISIS efter angrebene i Paris, og søndag var Frankrig med til at bombe ISIS-relaterede mål i Raqqa i Syrien. På Twitter og andre sociale medier florererede der billeder af amerikanske bomber med påskriften ‘From Paris, With Love’. Det er også en kommentar, men uden den store opbyggelighed.