Nyhedsanalysen

27 amerikanske stater siger nej til flygtninge

Flygtninge i USA? Nej tak. Over halvdelen af de amerikanske stater siger nu nej til at tage imod syriske flygtninge efter angrebet i Paris.

Hvad skete der?

Flygtninge i USA? Nej tak. Over halvdelen af de amerikanske stater siger nu nej til at tage imod syriske flygtninge efter angrebet i Paris. Præsident Obama kalder det for »skammeligt«.

Hvad siger de?

Foreløbigt har 27 guvernører meddelt, at deres stater ikke vil tage imod syriske flygtninge. Det drejer sig om stater som Alabama, Georgia, Texas og Michigan. Af de 27 guvernører er alle på nær en republikanere.  Guvernørernes nej kommer i forlængelse af angrebet i Paris, og det syriske pas, der blev fundet i nærheden af en af terroristerne. Det er stadig ikke blevet bekræftet, at der var syrere blandt dem, der planlagde og udførte angrebet.

I et brev til præsident Barack Obama, skriver den texanske guvernør Greg Abbott, at Texas ikke længere vil tage imod syriske flygtninger og opfordrer samtidigt Obama til at lukke USA’s grænser for syriske flygtninge. »Amerikansk humanitær omsorg kan blive misbrugt til at udsætte amerikanere for et lignende angreb,« skriver Abott med henvisning til angrebet i Paris.

Ud af 17 amerikanske præsidentkandidater, er der kun fire kandidater der mener, at USA skal tage imod syriske flygtninge. Det er de demokratiske kandidater Hillary Clinton, Martin O’Malley og Bernie Sanders. Blandt republikanerne er det kun Jeb Bush, der mener at USA skal tage imod flygtninge fra krigen i Syrien:  »Jeg mener, at vi har et ansvar for at hjælpe med flygtninge efter grundige undersøgelse af den enkelte. Og jeg mener at vi bør fokusere på de kristne, som ikke længere kan være i Syrien.«

Rådet for Amerikansk-islamiske relationer var skeptisk overfor de 27 guvernører: »At besejre ISIS forudsætter, at vi viser de amerikanske værdier til verden. De guvernører, der afviser at tage imod mennesker på flugt fra krig og forfølgelse, svigter vores idealer og viser i stedet verden vores frygt.«

Og på et møde i Tyrkiet kaldte præsident Obama det for skammeligt, at mennesker der selv er flygtet fra undertrykkelse, nægter at hjælpe andre. Det var ikke mindst et vink til den republikanske præsidentkandidat Ted Cruz, hvis forældre flygtede til USA fra Cuba.

Hvad nu?

Juridisk er det en and. Det er de føderale myndigheder, der bestemmer hvem der bliver lukket ind i USA, selvom de enkelte stater kan gøre processen besværlig og langsommelig. Det kan gøre det sværere for den amerikanske regering at håndtere processen med at tage imod flygtninge. Politisk kan det gå alle veje. Amerikansk politik bliver som oftest radikaliseret en smule frem mod et præsidentvalg.

Silicon Valley00:00Mexico City00:00New York00:00Sao Paulo00:00Nuuk00:00Bangui00:00Linköping00:00Kyjiv00:00Kabul00:00Mumbai00:00Hong Kong00:00Shanghai00:00Sydney00:00Fransk Polynesien00:00Silicon Valley00:00Mexico City00:00New York00:00Sao Paulo00:00Nuuk00:00Bangui00:00Linköping00:00Kyjiv00:00Kabul00:00Mumbai00:00Hong Kong00:00Shanghai00:00Sydney00:00Fransk Polynesien00:00Silicon Valley00:00Mexico City00:00New York00:00Sao Paulo00:00Nuuk00:00Bangui00:00Linköping00:00Kyjiv00:00Kabul00:00Mumbai00:00Hong Kong00:00Shanghai00:00Sydney00:00Fransk Polynesien00:00Silicon Valley00:00Mexico City00:00New York00:00Sao Paulo00:00Nuuk00:00Bangui00:00Linköping00:00Kyjiv00:00Kabul00:00Mumbai00:00Hong Kong00:00Shanghai00:00Sydney00:00Fransk Polynesien00:00

1

2

3

4

5

6

7

8

9

10

11

12