Rishi Sunak og Rane Willerslev smækker låget på Pandoras æske

Sidste måned inviterede bestyrelsesforpersonen for British Museum, der med otte mio. værker har den største permanente udstilling i verden, på pæn middag. Ikke i galleriet med de egyptiske skulpturer som foregående år, men med udsigt til den berygtede marmorudsmykning fra det græske Parthenontempel. Det var et bevidst valg: “Vi skal ikke vige tilbage for kontroversen,” sagde George Osborne til forsamlingen, “der foregår en vigtig samtale om dette museum og andre lignende store museer – den foregår bare ikke i denne bygning. Det vil vi gerne ændre.”

Den vigtige samtale, som Osborne refererer til, er den Grækenlands ministre i årevis har forsøgt at starte, mens britiske ministre har gjort deres for at undslippe den. Samtalen om de såkaldte Elgin Marbles, marmorstatuer fra Parthenon og andre templer på Akropolis, der blev fjernet i begyndelsen af 1800-tallet under udgravninger iværksat af den syvende jarl af Elgin Thomas Bruce. Som bestyrelsesforperson håbede Osborne, at museet kunne “nå frem til en aftale med Grækenland,” der siden 1983 har anmodet om at få værkerne leveret tilbage til Athen.

I stedet for en aftale, fik Osborne endnu mere kontrovers. Da den græske premierminister Kyriakos Mitsotakis besøgte Storbritannien i sidste uge, aflyste hans britiske modstykke Rishi Sunak deres planlagte møde i sidste øjeblik. Aflysningen kom efter Mitsotakis’ interview med BBC, hvor han gentog landets langvarige anmodning om at “genforene” Parthenonudsmykningen med templet, da han mente, at opdelingen af kunstværket mellem London og Athen svarer til at “skære Mona Lisa midt over”.

I sidste ende er det en politisk beslutning, for det kræver en ændring af en lov fra 1963, der forbyder British Museum at skille sig af med sine samlinger.

Nej fra Nationalmuseet

Samlingen på British Museum er den største uden for Grækenland, men der er også fragmenter fra Parthenon på blandt andet Nationalmuseet i København. Den danske, mere sparsomme samling af fragmenter, består af to marmorhoveder og en hestehov af marmor. Hovederne blev købt i Athen i 1688 af den danske søofficer Moritz Hartmann, som forærede dem videre til Christian V. Det var den danske generalkonsul i Grækenland Christian Tuxen Falbe, der mere end et århundrede senere transporterede hestehovedet til Danmark og derefter forærede den til Christian VIII.

Fragmenterne udgør knap én procent af de bevarede skulpturer og figurer, og det var en del af forklaringen, da Nationalmuseet sidste uge offentliggjorde deres beslutning om at afslå en græsk forespørgsel om at returnere fragmenterne.

“I denne sag er det blevet vurderet, at genstandene har en særlig rolle for den danske kulturhistorie. Det er også en vigtig pointe, at der er tale om meget få genstande ud af en stor mængde fragmenter, der findes bevaret fra Parthenontemplet, hvor størstedelen af genstandene er på British Museum i London og på Akropolismuseet i Athen. Derfor har vi vurderet, at genstandene har en større betydning på Nationalmuseet, end hvis de blev sendt til Grækenland,” udtalte direktør for Nationalmuseet Rane Willerslev i forbindelse med beslutningen.

“I det antikke Grækenland og den periode, som det her tempel er bygget i – 400 år f.Kr. – havde Athen demokrati. Selvom det egentlig ikke er det athenske demokrati, som det moderne demokrati bygger på, så er Parthenon blevet symbolet på den moderne europæiske kulturs ultimative oprindelsesfortælling. På den måde er det her blevet fælles arvemateriale for de europæiske stater. Den fortælling etableres i løbet af 1800-tallet, hvor vi i Danmark også har en meget stærk bevægelse, som ser den græske kultur som et vigtigt bindeled imellem Danmark og andre europæiske lande. Det er også den historie, som Rane Willerslev bygger sin fortælling på,” siger Vinnie Nørskov, der er lektor i klassisk arkæologi på Aarhus Universitet, til Føljeton.

I et interview med Berlingske i foråret efterspurgte Willerslev en klar politisk linje fra regeringen i stil med den franske præsident Emmanuel Macron, der har erklæret, at kulturgenstande fra landets tidligere kolonier i Afrika skulle leveres tilbage. “Uanset hvor mange faglige vurderinger, vi udarbejder på landets museer, så er repatriering i sidste ende også et politisk spørgsmål,” sagde Willerslev til avisen. Med de ord sparkede han bolden ind i Kulturministeriet, der i sidste ende skal give tilladelsen til, at begge hoveder og hestehov kan tage turen tilbage til Grækenland.

Socialdemokratiets kulturordfører Mogens Jensen udtaler til Føljeton, at “regeringen har lyttet til den faglige rådgivning fra Nationalmuseet,” i sagen om både Parthenon og en fjerkappe, der er blevet returneret til Brasilien, og placerer dermed bolden tilbage i Willerslevs hænder.

Vejen frem

Pave Frans har i år returneret tre fragmenter, der hidtil havde befundet sig på Vatikanmuseet, til Grækenland i håb om at “andre ville imitere det”, mens 53 pct. af den britiske befolkning ifølge en meningsmåling gerne vil sende fragmenterne på British Museum til Grækenland. Så hvorfor klamrer Rishi Sunak – og Rane Willerslev – sig til de græske kunstværker?

Den britiske kulturminister Michelle Donelan forklarer til BBC, at det ville være som “at stikke sin hånd ind i en hvepserede” – eller åbne Pandoras æske – at returnere den græske udsmykning. Ifølge hende kan det nemlig medføre andre landes krav på flere ting i museet: “At sende dem tilbage er at gå ned af en farlig vej.”

Samtalen om at tilbagelevere – repatriere på museumssprog – kunst og artefakter er langt fra ny. “Næsten alle nutidens samtaler om tilbagelevering af artefakter fandt allerede sted for 40 år siden,” skriver den tyske kunsthistoriker Bénédicte Savoy i Africa’s Struggle for Its Art: History of a Postcolonial Defeat. “Alt hvad der er blevet taget, fra monumenter til kunsthåndværk, var mere end dekorationer,” sagde UNESCO’s senegalesiske generalsekretær Ahmadou-Mahtar M’Bow i 1978, “det er vidnesbyrd om en historie, en kulturhistorie og en nation, hvis ånd de fastholdt og fornyede.”

Argumentet om, at repatriering ville medføre en kaskade af krav og tomme museer i de europæiske storbyer, har holdt ved i lang tid, men billedet er begyndt at ændre sig. I 2017 besluttede Frankrig sig for at repatriere kulturgenstande fra tidligere franske koloniserede lande i Nordafrika, mens Tyskland vil returnere omkring 1.100 Benin-bronzer til Nigeria. Danmark har ligeledes leveret en lang række kulturgenstande tilbage til Island, Grønland og Færøerne.

Men i spørgsmålet om Parthenon har holdningerne ikke ændret sig. Information har gravet et skriftligt svar frem fra den daværende statsminister Anders Fogh Rasmussen (V) til tidligere medlem af Europa-Parlamentet Jens-Peter Bonde, der lyder akkurat som den nuværende britiske kulturminister. Fogh Rasmussen mente for omkring 20 år siden, at “en dansk tilbagelevering af de græske kulturgenstande kunne […] indebære en risiko for krav fra andre lande, der vil have deres kulturarv på danske museer og samlinger tilbage.”

Det mener Vinnie Nørskov ikke: “Det her argument […] det stemmer simpelthen ikke rigtigt, fordi Parthenon er en helt særlig sag med en helt særlig fortælling.”

Til gengæld mener hun, at repatriering kan være mere end bare tomme museer:  “I langt de fleste tilfælde, hvor man laver den her form for tilbageleveringer, så starter man et nyt samarbejde. Man etablerer nogle nye muligheder for fælles forskning eller fælles udveksling af genstande,” siger hun og nævner Glyptoteket, der har returneret ting til Italien, men har fået en samarbejdsaftale, som eksempel. “Det er som regel ikke en afslutning, men en begyndelse på noget nyt.” /Emilie Ewald 

Føljeton har forsøgt at kontakte direktør på Nationalmuseet Rane Willerslev, der ikke er vendt tilbage inden deadline.