Politiet skal uddannes kortere, til gengæld får de større våben

Hvad er sket?

Politiet har frit valg på de øverste hylder. Siden terrorangrebet i februar i København, hvor de få og fumlende politifolk – mildest talt – ikke optrådte videre veltrænede og våben-professionelle, har et bredt udsnit af partierne i Folketinget være enige om at investere markant flere penge på et skarpere politi.

De eneste reelle spørgsmål i forhandlingerne, som har stået på i ugevis, har været, hvor mange nye betjente, der skal sendes på gader og stræder iført nye skudsikreveste og våben – 1.000, 1.500 eller 2.000 ekstra betjente? – og dernæst hvordan opgraderingen skal finansieres. Med et overraskende prokuratorkneb har finansminister Claus Hjort Frederiksen foreslået at tage pengene fra bl.a. erhvervsskolerne. Dét blev dog for meget for De Radikale, som netop har forladt forhandlingerne.

Hvad siger de?

På overfladen har den offentlige debat handlet om finanseringen. Men længere nede i substansen træder et endnu væsentligere spørgsmål frem: Hvad er idéen med at afkorte politiuddannelsen med ét år, som justitsminister Søren Pind lægger op til?

Baggrunden er mandskabsmangel, bl.a. i form af den overarbejdspukkel, som politiet har ophobet efter terrorangrebet mod Krudttønden og synagogen i februar. Sygemeldingerne i politiet er vokset drastisk, og samtidig er mere end 12 procent af landets politibetjente over 60 år, og står dermed over for pensionering. Hvis politikernes krav om øget patruljering og overvågning skal efterleves, er der konkret brug for flere ansatte. Men er dårligere uddannede betjente virkeligt en gangbar løsning?

Ja, siger Dansk Folkeparti, hvis blot de lyn-uddannede betjente kan blive udstationeret ved grænserne: »Det kræver en ting, og det er, at vi får væsentligt flere politibetjente i Danmark, blandt andet til grænsekontrol. Og vi har sagt til justitsministeren, at vi ikke kommer uden om at lave en reel grænsekontrol permanent på grænsen,« siger Dansk Folkepartis retsordfører Peter Skaarup.

Hvad nu?

Efter hvert større terrorangreb har den danske regering gennemført nye terrorpakker: Første gang i 2002 efter 11. september-angrebene på New York og Washington D.C., og senere i 2006 efter Underground-bomberne i London i 2005. Nu kommer så tredje terrorpakke i forbindelse med politiforliget, aktualiseret af terrorangrebet i Paris. Desværre tyder intet på, at risikoen for nye terrorangreb dermed elimineres endeligt, og derfor er der noget nær statsgaranti for, at fremtidige attentater atter vil øge kravet om flere ressourcer og beføjelser til både politiet og PET. Terrorpakker er blevet en fast bestanddel af den fatale koreografi, som de islamistiske terrorister orkestererer.