Nyhedsanalysen
Peter Pan-effekten
Begrebet Disney adults (eller Disney-voksne på dansk) bruges lidt nedsættende til at beskrive en voksende gruppe af, ja, voksne, der aldrig rigtig formår at slippe ud af musegigantens farverige tegneserieunivers. De besøger Disneys forlystelsesparker som voksne, græder af glæde, når de møder Fedtmule, og kan alle sangene fra Aladdin. Som New Statesman opridser, er det dog en ofte overset del af debatten, at de bevidst skabes af Disney – uden at man kan sige fra: “På mange måder er Disney en religion, som man er født ind i, på samme måde som en engelsk baby i det 15. århundrede var forudbestemt til at blive døbt katolsk.”