Nyhedsanalysen
Virkelighedens vinkling
”Jeg vil ikke engang bruge ordet ’bevis’, fordi bevis er næsten en juridisk betegnelse, som antyder, at du forsøger at bevise en påstand eller en sag i retten […] Min rolle er at dokumentere, at præsentere information, at give folk en stemme.” Mediernes udlægning af verdensgangen diskuteres ofte – med rette. Dækningen af krigen i Gaza er ingen undtagelse. The New York Times kom alvorligt i vælten, da Anat Schwartz og Jeffrey Gettleman skrev om Hamas’ brug af seksuel vold den 7. oktober. I en langlæser fortæller The Intercept om det journalistiske graverarbejde, der viste, at de to ‘reportere’ var helt uden erfaring og glemte at fortælle, at de tilsyneladende støttede, at Gaza skulle blive et “slagteri”.