Det er en utaknemmelig opgave at skulle skrive en ‘Kære læser’ på Kvindernes internationale kampdag. Så er det altså sagt. For hvilken kamp skal man nu vælge?
Kvindekamp er alles kamp, fristes man til at sige. Og selvom det er så rigtigt, kan det også føles som at give blomster på valentinsdag, fiskende efter billige point i parforholdet. For er det ikke federe at få blomster på en helt almindelig tirsdag? Hvorfor kun have én dag til at snakke om alle aspekter af ligestillingskampen?
Kulturminister Jakob Engel-Schmidt (M) har valgt sin kampdagssag: Statuer. “Skal næste generation virkelig vokse op i byer med flere statuer af fabeldyr og heste end af kvinder. Nej!” skriver han på X Og nej!, indeed. Af de i alt 101 navngivne statuer, der står rundt omkring i det københavnske bybillede, forestiller 70 af dem af mænd, 26 dyr og blot fem forestiller kvinder. I hele landet er tallet 31 ud af 321. Men spørgsmålet er dernæst: Hvilke kvinder skal fremhæves?
Der er efterhånden utallige bud, som man kan finde i bøger som Gry Jexens fremragende Kvinde kend din historie, eller Sara Alforts Damer der var for meget og senest Damer der fik nok. Bøger, der hver især belyser kvinder, som er blevet udeladt fra historieskrivningen. Men Engel-Schmidt vil også have andre bud, og efterspørger en hjælpende hånd til udvælgelsen.
“Jeg har selv kæmpet for at få min skulptur af en gravid kvinde op at stå ved Vor Frue Kirke i København, for jeg synes, det er noget, som halvdelen af Jordens befolkning kan spejle sig i. Jakob Engel-Schmidt har foreslået Karen Volf, fordi hun er iværksætter. Og ja, det er noget, som mænd kan spejle sig i. Men jeg synes, det er flottere, at man kan lave børn, end at man kan starte en virksomhed,” siger kunstner Suste Bonnén adspurgt af Politiken, der selvfølgelig straks tog imod kulturministerens tete. Bonnéns statue er en fem meter høj statue af en nøgen, højgravid kvinde.
Men hun har nu fat i noget. For er det ligestilling at granske historien for at finde 65 kvinder, der har udmærket sig nok til at fortjene en statue, så de næste generationer kan spejle sig i fortidens kvinder frem for heste? Måske det var bedre at tage tyren ved hornene, og kigge på den snart gamle sang om, at der stadig er flere, der hedder Lars på bestyrelsesposter, end der er kvinder, som de næste generationer måske også gerne ville spejle sig i?
Til ingens overraskelse var de ovre hos Berlingske i hvert fald ikke lige så begejstrede for Engel-Schmidts forslag. I en kronik med overskriften ’De fleste kvinder vil hellere have en robotstøvsuger end en statue’ mener avisens kulturredaktør Birgitte Borup, at statuerne vil være med til at “omskrive” historien, underforstået, at der er en konkret grund til, at der ikke findes flere statuer af kvinder i bybilledet. De er simpelthen blevet holdt udenfor, og det har hun jo ret i.
Man kan sige meget om Borups’ take, og det gjorde Engel-Schmidt også: “50’erne har ringet og vil have deres kvindesyn igen.” Men er det så 1950’er-agtigt at ville have en robotstøvsuger frem for en statue?
“Jeg gætter på, at de fleste kvinder hellere vil have mere fleksibel børnepasning, ordninger, der giver mulighed for billig hjælp i hjemmet, eller bare en robotstøvsuger. Det hjælper ikke kvindesagen at gen- eller omskrive en historie, der allerede er skrevet. Det, der skaber ligestilling, er at give kvinderne de bedste forudsætninger for at kunne bidrage. Til kunsten, til erhvervslivet, til det tankegods, ethvert moderne samfund hviler på,” skriver Borup.
Først og fremmest er det åbenlyst latterligt, at valget (åbenbart) står mellem at få rejst statuer af kvinder i bybilledet, og så at få reelle politiske tiltag på ligestillingsområdet. Men det er nok desværre, hvad der sker, når det føles, som om man kun har én dag til at få det hele ud. Og så kan man jo tænke lidt over, hvor ligestillingsministeren mon er henne i det hele?
“Jeg har altid haft det lidt vanskeligt med ordet feminisme. Det har jo kun det ene køn i sig. Ordet ’femi’, hvor er det maskuline henne?” siger Marie Bjerre (V) til Politiken, hvor hun fortsætter, at “vi har med rette kun talt om kvinder i lang tid. Men nu bliver vi også nødt til at have fokus på mændene.”
Glædelig kampdag! /Astrid Plum