En ny tids molboøkonomi

Klaphatten kan findes frem, igen: Danmark fører på flere felter – i hvert fald når det gælder forsinket symptombehandling. Over hele landet bygges der lige nu fabrikker til våben og fedmekur: Fra krudt og kugler i Frederikshavn til kostbare dråber i Kalundborg.

Artillerigranater og slankekanyler er ved at blive vores brød og smør. Når det gælder to af tidens absolut største vækstområder, krig og overvægt, ja, så tegner Danmark således til at ligge lunt i svinget. Klap med hatten!

Til gengæld halter det noget mere bagefter på et andet område, hvor vi ellers hidtil har hyldet os selv for at være iført den grønne førertrøje: Klimaet, det billige skidt, er rykket ned i hierarkiet.

Villigheden til at prioritere og investere i reelle CO2-reduktioner kan meget vel være toppet. Som i resten af Europa falmer den politiske vilje i disse måneder på den grønne front også her i Danmark, og snævre særinteresser er i fuld gang med at overbevise beslutningstagerne om, at de skal tage en slapper.

Men det kan blive en dyr blunder. En pebret døs. For klimaet er for alvor begyndt at udvikle sig vildere, voldsommere og her på vores kanter sjaskvådere end forventet. Og det handler vel at mærke ikke kun om de langsigtede, globale omvæltninger.
Timeglasset er faktisk allerede løbet ud. Det er ikke længere et spørgsmål om at nå klimamålene fra Parisaftalen, for det er for længst for sent. I praksis er det ikke længere muligt at holde de globale temperaturstigninger under 1,5 grader, og det begynder at kunne mærkes.

På overrumplende vis er det ekstreme vejr, som ellers først skulle ramme os ude i en fjern fremtid, blevet hverdag. Måned for måned stiger temperaturerne – og nedbørsmængderne. Forestillingen om, at “global opvarmning” ene og alene skulle føre til varmere dage i Danmark er blevet afløst af en vådere virkelighed; som en klam karklud i ansigtet.

Men det bliver desværre værre endnu. For hvad man endnu ikke har formået i forhold til at bekæmpe selve årsagerne til det vildere klima, har man heller ikke evnet at gøre, når det gælder håndteringen af de stadig mere påtrængende effekter.

Akutte klimarisici

Europa er ikke forberedt på de ekstreme vejrfænomener og massive ødelæggelser, der i stigende grad pludselig rammer. En ny rapport fra Det Europæiske Miljøagentur, der ligger i København, udstiller, at alt fra tørke i Sydeuropa over oversvømmelser i Centraleuropa til bristefærdige hav- og kystøkosystemer i Nordeuropa vil komme til at koste svimlende summer.

“Europa står over for akutte klimarisici, der vokser hurtigere end vores samfundsmæssige beredskab,” udtaler direktøren for Det Europæiske Miljøagentur, Leena Ylä-Mononen. Hun fortsætter håbefuldt:

“For at sikre vores samfunds modstandsdygtighed skal europæiske og nationale beslutningstagere handle nu for at mindske klimarisiciene, både gennem hurtige emissionsreduktioner og solide tilpasningspolitikker og -tiltag”.

I den første European Climate Risk Assessment, altså europæiske klimarisikovurdering, er der imidlertid ikke meget håb at hente. En lang række af de risikofaktorer, som kortlægges, er allerede på et “kritisk niveau og kan blive katastrofale, hvis ikke der sættes ind hurtigt”.

Urovækkende nok er der ikke tale om, hvad der måske vil kunne ske, hvis det ikke lykkes at nedbringe udledningerne af drivhusgasser. Nej, det handler skræmmende nok om, hvad der højest sandsynligt vil ske i de kommende år – selv hvis det skulle lykkes at leve op til Parisaftalen, 2030-målene og EU-landenes Fit-for-55-plan. Det er kort sagt konsekvenserne af de drivhusgasser, som er blevet udledt indtil nu, ikke blot fremtidens synder.

“Europa oplever hyppigere og mere intense hedebølger. Denne opvarmning, såvel som dens kraftigere virkninger på aldrende grupper, udsætter en større del af befolkningen for varmestress, især i det sydlige og vestlige-centrale Europa,” hedder det i rapporten, som også sætter fatale tal på udviklingen: “I sommeren 2022 blev mellem 60.000 og 70.000 for tidlige dødsfald i Europa tilskrevet varme”.

Herhjemme er problemerne med vand, fugt og våde kældre heldigvis ikke lige så dødelige, men omkostningerne er forbavsende høje. Udgifterne stiger lynhurtigt til forsikringspræmier, mere eller mindre midlertidige dæmninger og større kloakker.

Granatchok i Elling

Den uforudsigelige omskiftelighed, der også her i Europa rammer geografisk skævt – og ligesom på globalt plan rammer de fattigste lande hårdest – er en krisetilstand, som på alle tænkelige måder er værre end den coronapandemi, der ramte tilbage i 2020.

Både helt døgnaktuelt, på lidt længere sigt og ikke mindst strukturelt er de overvældende klimarisici, der presser sig ubændigt og turbulent på nu, langt farligere end covid-19-virussen nogensinde kunne have været frygtet at blive.

Hvis klimaet reelt havde politikernes alvorlige bevågenhed, ville den nye europæiske klimarisikovurdering sagtens kunne bruges som afsæt for et dramatisk kursskifte. Én ting er, at de europæiske lande endnu ikke er på sporet af tilstrækkelige CO2-reduktioner, men at vi som samfund ikke engang er forberedte og i stand til at håndtere de risici, som vi har påført os selv, vidner om en kollektiv fortrængning.

Stillet over for en ny tids molboøkonomi, hvor vi må kæmpe – ofte forgæves – med blot at udbedre de skader, vi påfører os selv i form af akutte klimarisici, kan det være nemmere og kortvarigt også mere bekvemt at koncentrere kræfterne om våben og fedmekur. Man kan jo ikke løse alt på én gang, vel?

Forsvarsministeriets Ejendomsstyrelse har netop tilbagekøbt den gamle ammunitionsfabrik i Elling ved Frederikshavn – som staten i øvrigt tidligere frasolgte i samme periode, som også vaccinefabrikken blev skibet afsted til et saudisk konsortium. Lige nu forsøger en gruppe danske erhvervsfolk under firmanavnet Danammo at få gang i våbenindustrien igen – og politikerne har deres ryg. Krudt og kugler er topprioritet på Christiansborg.

Bag de nordjyske entreprenører står ammunitionsvirksomheden Czechoslovak Group, som lover, at Danmark snart vil kunne producere hundredtusindvis af granater. Og dét er netop, hvad regeringstoppen drømmer allermest om.

Dagsordenerne kommer i bølge: Klimakrisen blev afløst af coronapandemien, som nu er blæst totalt væk af krigsfrygten. /Lars Trier Mogensen