I bandernes vold

Lovløsheden hersker i Haiti. Mandag annoncerede landets forhadte premierminister Ariel Henry, at han trækker sig fra magten, for i stedet at give plads til et midlertidigt råd nedsat af CARICOM, Det Caribiske Fællesskab og Fællesmarked. Det sker efter et flere uger langt bandeoprør, der har rystet Haiti og medført en uoverskuelig humanitær krisetilstand. Da Ariel Henry tilbage i februar rejste til Kenya for at underskrive en aftale om at få sendt godt 1.000 kenyanske sikkerhedsstyrker til Haiti, var det ellers håbet, at det FN-støttede initiativ ville skabe ro for Henry. I stedet skete det stik modsatte: En koalition af voldelige bander benyttede premierministerens fravær til at kidnappe landet.

Den 29. februar begyndte en række koordinerede angreb, der har ramt det meste af den i forvejen skrøbelige haitianske infrastruktur. Politistationer er blevet ødelagt, fængsler “befriet”, veje blokeret, og størstedelen af hovedstaden Port-au-Prince er blevet besat. Da banderne rykkede ind i lufthavnen og dermed forhindrede premierministeren i at vende hjem – mens de lovede borgerkrig og folkedrab, hvis ikke han trak sig – var løbet kørt for Ariel Henry. I mellemtiden har EU, USA og en lang række andre lande evakueret deres ambassader, og mindst 15.000 mennesker er flygtet til Den Dominikanske Republik.

Så hvad er der gået galt? Spørgsmålet er ikke bare komplekst, det trækker også tråde dybt ned i Haitis historie, der er fyldt med alt fra fattigdom skabt af de uretfærdige erstatningssummer, landet blev tvunget til at betale ved sin uafhængighed, til systematisk korruption, bandevold og flere store naturkatastrofer. Meget kort (og temmelig reduktionistisk) kan man eksempelvis sige, at Haiti aldrig rigtigt er kommet sig oven på det voldsomme jordskælv i 2010. Man kan også pege på snigmordet på præsident Jovenel Moïse tilbage i 2021, som førte til, at Ariel Henry kom til magten uden et valg – hvorfor han ifølge mange haitianere har manglet demokratisk legitimitet.

Det har bandelederen kendt som Barbecue, som står i spidsen for det nuværende oprør, så også ment. På Barbecues bestilling er landets regering blevet væltet, og et nyt magtvakuum opstået. Selv sidestiller bandelederen sig med typer som Fidel Castro og Malcolm X, ligesom der for ham at se er tale om en retfærdig frihedskamp. Med bandelederens brutale ry er det dog svært at se ham som nogen større konfliktmægler, når stumperne af den haitianske stat skal samles igen. Og mens eksperter diskuterer CARICOM’s indgriben og den dødsdømte kenyanske redningsmission, fortsætter landets befolkning med at være fanget i en virkelighed, hvor godt 5,5 mio. mennesker har brug for nødhjælp. En nødhjælp, som bliver stadig sværere at få frem, mens landet står i flammer. /David Dragsted