Krig på korn

I nat kunne ukrainske landmænd umiddelbart ånde lettet op: I sidste time blev Europa-Parlamentet og Det Europæiske Råd enige om at forlænge de toldlempelser på ukrainsk landbrug – der blev indført umiddelbart efter invasionen af Ukraine – med yderligere et år. Polens premierminister Donald Tusk og den franske præsident Emmanuel Macron havde forsøgt at få situationen tilbage til før krigen, men fik til gengæld noget andet: Æg, fjerkræ og sukker bliver nu også tilføjet til listen over importbeskyttede produkter, der allerede omfatter havre, majs, gryn og honning, og hvor EU kan trække en “nødbremse”, hvis der pludselig bliver købt lidt for meget.

EU giver således stadig landmændene en lillefinger for ikke at puste til vreden, der allerede har givet betydeligt udslag i meningsmålingerne op til europaparlamentsvalget i juni. Når Polen og Frankrig har ønsket at få restriktionerne tilbage, handler det om at tækkes det bondeoprør, der lige nu ses over hele Europa. Og fra EU’s side er formålet modsat at vise, at man netop ikke bøjer sig for de landmænd, der er vrede over, at den ukrainske import er steget, mens de selv kæmper med det, de opfatter som strenge og bureaukratiske EU-krav. Også selvom rapporter har vist, at ukrainsk import langt fra er den primære grund til økonomiske vanskeligheder – som hos de polske landmænd, der nu igen har gjort traktorerne klar til at blokere motorvejene.

De nye lempelser omfatter de satser, der ikke allerede er omfattet af den frihandelsaftale, som EU indgik med Ukraine, Georgien og Moldova i 2014 efter annekteringen af Krim – dengang i håbet om et ukrainsk medlemskab. Her ti år efter er netop det spørgsmål både uløst og uløseligt forbundet med korndilemmaet.

Kommissionsformand Ursula von der Leyen udlægger onsdag sin plan for, hvordan EU hurtigere skal kunne udvide unionen med lande som Ukraine. Ifølge det udkast, som Politico har set, vil man begynde at tale om grader af medlemskab. Et land skal således kunne opnå nogle af fordelene ved at være EU-medlem, mens det stadig pålægges at gennemføre de reformer, der er krævet for at møde de såkaldte Københavner-kriterier – for Ukraines vedkommende blandt andet at sætte hårdere ind mod korruption.

En af Kommissionens idéer er, at Ukraine langsomt skal kunne blive en del af EU’s indre marked – samtidig med at man stadig holder fast i, at Ukraine ikke bare kan blive optaget uden videre. Der er således særligt ét stort forklaringsproblem tilbage, som forhåbentligt bliver besvaret på de kommende dages topmøde i Bruxelles: Hvad forskellen så reelt er på at være kandidatland og et – trods alt gradvist – fuldbyrdet medlem. /Emma Louise Stenholm