Nyhedsanalysen
De ejer Akademisk Boldklub
Der kan man bare se. Hvis du går ind på The New York Times’ hjemmeside og skriver ‘Akademisk Boldklub’, så dukker der en artikel frem. Den handler om en gruppe på omkring 140 personer, hovedsageligt newyorkere, der for halvandet år siden gik sammen om at købe den hæderkronede, men lavtrangerende gamle danske fodboldklub AB. Nu vil de gerne have den op i 1. division. En nuttet historie, men som en yngre person i Føljetons redaktion tilføjer: “Særligt hvis man ser bort fra, at det også er et symptom på meget af det, der er galt med moderne fodbold.”