Nyhedsanalysen
Atomare fatamorganaer
Bygger fremtiden på atomkraft? Ikke hvis man spørger atomkraft- og energipolitikanalytikeren Mycle Schneider, som hvert år er med til at lave den omfattende World Nuclear Industry Status Report, der gør status over atomkraftindustriens tilstand – hvilket bl.a. har gjort Schneider til en forhadt herre i branchen. I et interview med Information lægger Schneider da heller ikke fingrene imellem: Politikere i ikkeatomkraftlande, som kalder på atomkraft, “kender ikke til de grundlæggende data” – og forsøger mest at gøre atomkraft til “en bekvem silver bullet, en mirakelløsning at præsentere for vælgerne i en tid, hvor alle råber på hastig klimahandling”.