Konservative nybrud

Så er det officielt: Mona Juul er blevet valgt som Det Konservative Folkepartis nye formand og skal nu stå i spidsen for en mulig rebranding af partiet, der forhåbentlig kan forbedre de nuværende, halvsløje meningsmålinger på 5-6 pct. Det blev slået fast på søndagens ekstraordinære konservative landsråd i Herning, hvor 56-årige Mona Juul på talerstolen skulle redegøre for, hvad hun egentlig mener.

Paradokset er selvfølgelig, at det er tæt på naturstridigt for en konservativ at skulle mene, endsige bifalde noget ægte nyt – spørg bare konservatismens åndelige fader Edmund Burke, som begræd såvel den franske revolution som oplysningstiden med henvisning til, at det hele var udtryk for en “en blind og rasende fornyelsestrang”. Forud for landsrådsmødet havde Juul i et større interview med Berlingske da derfor også varslet (betalingsmur), at hun ikke havde tænkt sig at lancere “alle mulige udspil, der ikke ville være kommet for et halvt år siden”. For som hun også sagde til avisen:

“Mange spørger, om vi mon nu går den ene eller anden vej med mig. Men altså – vi står bare lige her.”

Men… hvad er så “her”, og i hvilket ideologisk landskab er det egentlig, Mona Juul befinder sig? Vi har tidligere forsøgt at fortolke Juuls SoMe-koncept “Mona Mener,” men uden at blive meget klogere. Meget kunne da også tyde på, at den nykronede K-formand selv er kommet i tvivl om koncpetet, for man skal helt tilbage til den 25. februar for at finde det seneste “Mona Mener”-opslag.

I mellemtiden har Juul til gengæld lavet en række “normale” Facebook-opslag, hvori hun faktisk leverer en række politiske udsagn. Herunder at Danmark skal kunne forsvare sig selv, at det skal gå hurtigere med den grønne omstilling, og at familier skal have mere tid til hinanden. Desuden har hun fremhævet, hvordan vi med branden på Børsen så “en leder træde i karakter” (Brian Mikkelsen, tidligere MF’er og kulturminister for Konservative), og at det lige tager “et par sekunder” før man kan se, om et glas vand også er “dansk grundvand direkte fra hanen” (vi skulle nok være gået til Louis Nielsen).

I sit seneste opslag kommer Mona Juul med en række løfter til de konservative stemmer: “Jeg lover, at jeg vil tage ansvaret på mig. Og jeg lover, at jeg vil passe godt på vores gode, gamle parti. Og så vil jeg også gerne love: Det skal nok blive godt. Fuld fart fremad”. Hvilket fører os tilbage til det ekstraordinære landsråd og Juuls tale, hvor speederen altså skulle trykkes i bund.

Det gik da også meget godt, med diverse jokes om, at Venstre er til SM (hvilket man bliver rød af) og løfter om, at forsvar, klima og familiepolitik skal være de tre konservative hjørnesten – ligesom De Konservative generelt skal stå i spidsen for “et mere voksent samfund”. Vi kan dog heller ikke undlade at tænke, at talen var en semi-forspildt mulighed for at ruske op i det konservative idékatalog. Der er så mange ting, Mona Juul kunne mene. Vi har derfor tilladt os at lave en ufuldendt liste med forslag, som det skal stå K-formanden frit for at bruge. Se det som en slags politisk laboratorium:

– Inspirereret af de tre medlemmer af Konservativ Ungdom, der kalder det “en slags stille landsforræderi”, når danskere undlader at få børn, kunne Konservative få Brian Mikkelsen til at prikke hul i alle supermarkedernes kondompakker. Gerne med toppen af dragespiret, hvis det skal være lidt ekstra karakterfuldt.

– Hvis landmænd skal have lov til at sprøjte deres afgrøder og bruge kunstgødning, skal de fremover kunne spotte det ene glas med rent grundvand på et bord med 100 glas. Svarer de forkert, skal de gurgle melodien til Jens Smærup Sørensen og Bjarne Haahrs højskolesang “Jeg ejer både mark og eng” med vand fra de øvrige glas, som er fyldt med både e-coli og PFAS.

– For at finansiere den ønskede oprustning på hele tre pct. af Danmarks bnp, kan Konservative bortauktionere deres gamle valgplakater med budskab om, at vi skal stoppe “naziislamisme”. Højestbydende får lov til at råbe af Naser Khader i to timer.

– Under overskriften “Monas jul” skal det gøres lovpligtigt at servere risengrød (Mona Juuls livret) på alle arbejdspladser i december. Brokker de ansatte sig, skal de straks have at vide af Kong Frederik, at de altså skal smage på maden først, for vi lever jo i et voksent samfund.

– I et forsøg på at få bugt med alle landets kriminelle bander, afvikles en idékonkurrence, hvor catchy slogans i tråd med “Bye, Bye Bandidos” kan blive udviklet. Konservative vil på forhånd byde ind med “Royal to Pater familias” og “HA – det erhvervsøkonomiske førstevalg”.

/David Dragsted