I nogle årtier har astronomer og rumforskere arbejdet med en teori om, at der skulle være en hemmelig planet i vores solsystem. Planet 9, kalder de den. Ingen har set den, der er kun matematiske indicier. Det handler blandt andet om, at der er en masse såkaldte transneptunske objekter, der bevæger sig i nogle påfaldende langstrakte baner uden for Neptun, som er den af solsystemets (kendte) planeter, der befinder sig længst væk fra solen. Så langt væk, at Neptun kun optræder som en lillebitte grønlig prik, hvis man kigger efter den med en astronomisk kikkert.
De transneptunske objekters bemærkelsesværdige baner ville kunne forklares med, at der et sted derude ‘i nærheden’ var et gigantisk planetarisk objekt med en masse, som er 10 gange større end Jordens, og som over tid har trukket og justeret dem med sin tyngdekraft. De astronomer, som er førende på det her område, skriver i den seneste udgave af det videnskabelige magasin The Astronomical Journal, at man nu har gennemsøgt 78 pct. af de steder, hvor Planet 9 ville kunne gemme sig – og stadig ingen hemmelig planet. Som den amerikanske astronom og populærvidenskabelige blogger Phil Plait skriver i en kommentar i Scientific American, så er Planet 9 ved at “løbe tør for gemmesteder”. Men selv om det umiddelbart mindsker chancen for at den findes, “så er der stadig masser af himmel at søge i, herunder områder, som er meget sværere at gennemsøge”.
Langt ind i Venstre
Lidt på samme måde forholder det sig med dansk landbrugs påvirkning af Venstre, Danmarks liberale parti. Så sent som i oktober sidste år holdt daværende partiformand Jacob Ellemann-Jensen fast i, at “Venstre stadig er et landbrugsparti”. Helt åbenlyst har landbruget traditionelt siddet tungt på Venstres vestjyske vælgerforeninger. Men hvordan påvirkningen herudover skete var måske mindre åbenlys. Som iagttager sad man bare en følelse af, at lobbyorganisationer som Landbrug & Fødevarer, Kopenhagen Fur og Bæredygtigt Landbrug havde deres hænder – undskyld udtrykket – langt op i røven på det gamle parti. I takt med at Venstre er blevet mere og mere afpillet, så kan man vel anslå, at ca. 78 pct. af påvirkningen er blevet afdækket? Hvad så med det sidste?
For en måned siden var den unge Venstre-folketingskandidat Iben Krog gæst i radioprogrammet P1 Debat. Iben Krog er et af Venstres sympatiske ansigter, der er fremtid i hende. Som medstifter af Tænketanken Frej, der “arbejder for at skabe et stadigt mere bæredygtigt Fødevaredanmark” har hun en relativt grøn profil, og så er hun datter af en svinebonde på Lolland – eller “grisebonde”, som hun selv kalder det. I debatprogrammet, der handlede om Venstres fremtid, gjorde hun sig bemærket med følgende replik: “Der er jo ikke nogen, der presser os. Det er ikke fordi Axelborg (Landbrug & Fødevarer, red.) har sat sig oven på mig. Det er ikke derfor, jeg siger det, jeg siger. Jeg siger det, jeg siger, fordi jeg mener det.” Hun var ikke “bundet af nogen landmænd”.
Forleden kunne DR så fortælle, at Iben Krog gennem sit arbejde som public affairs manager hos det rimelig prominente PR-bureau Rud Pedersen arbejder for Bæredygtigt Landbrug, som er den sorteste sorte og klimamæssigt mest modvillige af landbrugets lobbyorganisationer. Og sat på spidsen i DR’s artikel: Iben Krog “er hyret som lobbyist for Bæredygtigt Landbrug, der aktivt bekæmper den CO2-afgift, hendes eget parti vil indføre”. Sagen er, at Bæredygtigt Landbrug har henvendt sig til Rud Pedersen for at få hjælp med sine sager og budskaber, og den medarbejder hos Rud Pedersen, som er kontaktperson i den relevante sektor ‘Food and Agriculture’ er Iben Krog.
I sit ‘salgspitch’ til Bæredygtigt Landbrug, som DR er kommet i besiddelse af, tilbyder Rud Pedersen at hjælpe Bæredygtigt Landbrug med “opsætning af møder med politiske stakeholders med særlig relevans for Bæredygtigt Landbrug med fokus på ministre og interesseorganisationer inden for fødevarer” med henblik på “at synliggøre BL på Christiansborg og sikre politisk indflydelse”.
Kasketforvirringen er et problem for Iben Krog, et problem for Venstre og, som magtforsker Christoph Ellersgaard udtaler i artiklen, et problem for den demokratiske debat: “På den måde kortslutter man en af præmisserne for den demokratiske debat, vi har: Nemlig at vi går ud fra, at folk har deres meninger og taler for deres sag, fordi de mener, at det er den rigtige, og ikke fordi de bliver betalt af nogle andre – som vi ikke engang kan gennemskue, hvem er – for at have de holdninger.”
Er det også et problem for Rud Pedersen? Både ja og nej. I PR-branchen er det hele i forvejen så mudret, at man ikke skal regne med, at disse rådgivningsvirksomheder navigerer efter nogen værdier, der har for fem øre nytte for samfundet. For eksempel rådgiver Rud Pedersen også inden for sektoren ‘Green transition’, altså grøn omstilling, fremgår det af hjemmesiden. “Rud Pedersen hjælper virksomheder med at navigere i omstillingen og med at fremme bæredygtige og effektive løsninger,” står der. Kontaktpersonen på området er så en Martin Gregers Arnoldus, som tidligere har arbejdet for både Dansk Folkeparti på Christiansborg og Landbrug & Fødevarer, hvor han ifølge sit eget resumé “har beskæftiget sig med komplicerede politiske spørgsmål og opnået store og vigtige resultater”.
Virksomheder, organisationer, institutioner og enkeltpersoner, der reelt ønsker at bidrage til den grønne omstilling – til planeten Jordens velbefindende – bør vige 100 pct. uden om samarbejdspartnere og underleverandører, som laver arbejde, der trækker i den modsatte retning. Det gælder også, når man søger public affairs-rådgivning. En virksomhed, der stiller sig til rådighed for en organisation som Bæredygtigt Landbrug bør man vige udenom. Der er masser af kulsorte virksomheder og organisationer derude, som har brug for rådgivning, så Rud Pedersen skal nok klare sig. /Oliver Stilling