Tilbage til disciplinen

I klima og krig bliver den europæiske regning kun større. Mens nye beregninger fra EU’s klimaovervågningsenhed Copernicus viser, at ekstremt vejr alene i 2023 har kostet EU-landene 100 mia. kr., har udgifterne til krigsstøtte og våben efterladt de europæiske ledere uenige om, hvem der skal betale regningen. Spørgsmålet om, hvor pengene skal komme fra, er lige så gammelt som unionen, men bliver kun vigtigere i takt med at arbejdsopgaverne udvides: Ikke mindst på et tidspunkt, hvor den europæiske økonomi står svækket med en inflation så høj, at den får EU-Kommissionen til igen og igen at lægge låg på forhåbningerne om, at det skulle blive bedre lige foreløbig.

De dystre udsigter betyder, at sparepolitikken nu med al sandsynlighed er på vej tilbage. Når Europa-Parlamentet i dag tirsdag stemmer om nye gældsregler på plenarsamlingen i Strasbourg, er det kulminationen på to års forhandlinger, der i februar udmøntede sig i en aftale om nye gældslofter for unionen. De grundlæggende principper i vækst- og stabilitetspagten fra 1997 blev efter pandemien midlertidigt suspenderet, da man lempede både gælds- og statsstøtteregler for at få råd til ekstraordinære poster som krigen i Ukraine. Med andre ord blev de bånd, der har siddet som et fast greb om det offentlige forbrug i EU, sluppet løs. Og nu skal det tøjles igen.

Hvor den danske regering historisk set har været med til at advokere for en stram budgetpolitik, er Danmark blandt de fire medlemslande – der også tæller Cypern, Irland og Portugal – som det sidste år har undladt at bruge flere penge end der er kommet ind på kontoen. 11 medlemslande havde i 2023 et større underskud end den grænse på 3 pct. af bruttonationalproduktet (BNP), der er givet af vækst- og stabilitetspagten. 13 lande i EU havde tilsvarende en gæld på over 60 pct. af BNP.

Med de kommende regler skal EU’s medlemslande præsentere langsigtede planer for, hvordan gælden skal reduceres. Og frem for at fokusere på bundlinjen, er det udviklingen i udgifterne, der er i centrum: Man kan således ikke hvile på at have et lavere underskud end de øvrige EU-lande. Nok kan medlemslandene reducere gælden i sit eget tempo, men det overordnede mål er det samme: Der skal ro på finanserne.

Særligt Tyskland presser på for strenge krav for medlemslandene med de største gældsproblemer. Den tyske finansminister Christian Lindner fremhæver i Bloomberg erfaringerne fra Next Generation EU, der ikke har vist sig at være “tilrådelige.” Her blev man enige om at garantere 800 mia. euro til klima og digitalisering på den betingelse, at det blev en engangsforestilling indtil 2026. Men hvor første halvdel gik mere eller mindre glidende, har uenigheder mellem Bruxelles og medlemslandene forsinket betalingerne, så kun en tredjedel af midlerne var udbetalt i februar i år.

Spørgsmålet er, om det er et godt tidspunkt at stramme grebet – og om der nogensinde kommer det. Kritikken kommer i samlet front fra både industrien og de grønne kræfter. Fagforeninger i Belgien, Frankrig, Italien og Spanien beklager i et fælles brev, at sparepolitikken er tilbage, fordi de nye regler vil “kræve, at medlemslandene reducerer deres gæld hurtigt og på måder, der er økonomisk og socialt uholdbare.” Hos De Europæiske Grønne frygter man en “økonomisk katastrofe”, der kan lægge den grønne omstilling i hænderne på den private kapital – og som den tidligere italienske premierminister Enrico Letta i sidste uge advarede om er på vej ud af EU. Ikke desto mindre tyder alt på, at Lindner og de mest gældskonservative lande får deres vilje: Europa-Parlamentets tre største grupper har allerede sikret et stabilt flertal. /Emma Louise Stenholm