Nyhedsanalyse
Europas forenede højre?
De højrenationale partier stormer frem i EU-valgkampen. Men det er stadig et åbent spørgsmål, om de også kan forvandle EU i fællesskab.
Valgkampen til Europa-Parlamentsvalget er nu for alvor ved at blive skudt i gang. Herhjemme er det fra i dag, mandag, blevet muligt at brevstemme, og i aften skal den første store debat stå i Maastricht, Nederlandene mellem spidskandidaterne fra de politiske grupper i parlamentet, herunder DF’s Anders Vistisen, der repræsenterer højrefløjssammenslutningen Identitet og Demokrati (ID). Mens Vistisen her vil foreslå, at 10.000 medarbejdere i EU’s administration skal fyres, skal EU-kommissionsformand Ursula von der Leyen primært forsøge at forklare, hvorfor hun fortjener fem år mere som EU’s vigtigste frontfigur.
At dømme ud fra von der Leyens nye hjemmeside vil det bl.a. ske med et større fokus på en mere familiecentreret, personlig branding, der kan stå i kontrast til EU-kommissionsformandens vanlige kriseretorik. På sin vis giver det da også mening, at Ursula von der Leyen holder lidt igen med de bombastiske EU-besyngelser, for hun kan meget vel stå i spidsen for et radikalt anderledes EU, når vi kommer på den anden side af sommerens valg – med et Europa-Parlament, der vil blive opsigtsvækkende højredrejet.
Sådan lyder det sandsynlige scenarie i hvert fald i diverse meningsmålinger. Og som Storbritanniens tidligere premierminister Gordon Brown her til morgen skitserer i The Guardian, vil det få nogle ret omfattende konsekvenser for Europa. Ikke mindst fordi de enkelte landes yderligtgående, højrenationale kandidater i stigende grad “tvinger de traditionelle centrum-højre-partier til at overgive sig – et efter et – til stadig mere ekstreme anti-immigrations-, antihandels- og anti-miljøholdninger.”
Selvom det endnu er usikkert, i hvor høj grad EU’s centrum-højre-grupperinger ønsker at samarbejde med unionens mere yderligtgående røster, kommer både Identitet og Demokrati (der udover DF bl.a. repræsenterer tyske Alternative für Deutschland og franske National Samling) og den tilsvarende højrenationale gruppe Alliancen af Europæiske Konservative og Reformister (hvor bl.a. polske PiS og italienske Fratelli d’Italia slår sine folder) til at spille en stadig større rolle. Tilsammen står de to politiske grupper da også til at få så meget som 25 pct. af stemmerne ved EU-valget.
Med andre ord skal Ursula von der Leyen for alvor til at træne sin populistiske grimasse, i takt med at valget nærmer sig. Søndag annoncerede Italiens premierminister Giorgia Meloni, at hun ligefrem bliver Fratelli d’Italias spidskandidat, hvilket meget godt illustrerer, hvordan det yderste højre lugter blod i Bruxelles. Selvom Meloni i praksis ikke kommer til at udskifte premierministerposten i Italien med et sæde i Europa-Parlamentet, skal hendes kandidatur give et ekstra skub til den højrenationale sag – med den udtalte ambition om at bryde med det vanlige centrum-venstre-flertal i EU. Tilbage står dog et tilsyneladende paradoks: om alle de normalt EU-skeptiske, nationalistiske kandidater overhovedet vil kunne blive enige om et fælles europæisk projekt, der kan vælte status quo. /David Dragsted