Den store hiphopkrig

Når musikelskere gerne vil have dechiffreret, hvad en bestemt sangtekst mon betyder (eller hvad der generelt rør sig i popkulturen), går de ofte direkte til Genius – en hjemmeside, der har specialiseret sig i at præsentere og annotere song lyrics, og som lidt bombastisk beskriver sig selv som verdens største kartotek over “musikviden”. Derfor er det da heller ikke overraskende, at der de seneste dage har været massivt pres på Genius’ servere, for noget stort er sket i hiphopmiljøet: Den Pulitzer-prisvindende rapper Kendrick Lamar har svaret igen på Drakes diss track.

I skrivende stund er Drakes “Push Ups” og ikke mindst Kendrick Lamars “euphoria”, som Kendrick udgav ud af det blå tirsdag, de to mest nærstuderede sange på Genius, for en vild og ondsindet ordkrig er brudt ud mellem to af branchens største rapnavne, som kræver en pæn portion fortolkning – i hvert fald hvis man skal have alle detaljerne med. Når Kendrick Lamar eksempelvis rapper:

“Got a Benjamin and a Jackson all in my house like I’m Joe, okay”

Er det fx ikke bare en klassisk hiphop-bemærkning om, at Kendrick har mange penge (Benjamin Franklin og Andrew Jackson er på hhv. 100- og 20-dollar-sedlerne i USA), men ifølge Genius også en mulig henvisning til, at Kendrick Lamar tidligere har kaldt Drake for Michael Jackson (mens Kendrick selv var Prince), at “Ben” er titlen på en Michael Jackson-sang om et venskab med en rotte (hvormed Kendrick Lamar muligvis insinuerer, at Drake enten er en rotte, eller at han har yderligere sladder om Drake fra en stikker), at Joe var navnet på Michael Jacksons far (hvorfor Kendrick ydmyger Drake ved at kalde ham for sin søn), men også den nuværende præsident (Joe Biden), som Kendrick sammenligner sig selv med, så underforstået: Kendrick Lamar står øverst i (hiphop)hierarkiet.

Når Kendrick rapper:

”Yeah, fuck all that pushin’ P, let me see you push a T/ You better off spinnin’ again on him, you think about pushin’ me”

Er bare de få linjer propfyldt tvetydigheder og elegante henvisninger til bl.a. Drakes tidligere beef med rapperen Pusha T (som Drake tabte stort til, da Pusha T udgav det infamøse diss track “The Story of Adidon”), slangudtrykket Pushin P’ (som er blevet populariseret af rapperen Gunna, men som Drake også selv har brugt i en sang – og som betyder noget hen af keeping it player, altså at holde det ægte) og produceren og rapperen Pharrell Williams, som sommetider går under øgenavnet “P” (som Drake tidligere har disset på Travis Scott-nummeret “MELTDOWN”).

Og selv når Kendrick Lamar rapper noget så umiddelbart nemt afkodeligt som:

“I hate the way that you walk, the way that you talk, I hate the way that you dress”

Er det ikke bare en simpel verbal bredside mod Drake, men også en henvisning til et viralt interview med rapperen DMX, der svarer rimelig bramfrit på et spørgsmål om, hvorvidt han kan lide Drake (det kan han ikke), mens Kendrick i selve sætningskonstruktionen refererer til en linje fra Michael Jackson-sangen “The Way You Make Me Feel” – og dermed fortsætter sammenligningerne mellem Drake og Michael Jackson.

Kort sagt kan man bruge utallige timer på at afkode de mange betydningslag i “euphoria”, for Kendrick Lamar – der generelt er kendt for sine lyriske evner og overlegne rapstil – har virkelig foldet sig ud. Også i rendyrket foragt. Selv hvis man ikke går fuld engelsklærer på teksten, virker én ting nemlig ret åbenlys for de fleste: At Kendrick har slagtet Drake. Og hvorfor har han så det?

I årevis har der været det, man kan betegne som en koldkrigsstemning mellem Drake og Kendrick Lamar. Det er der som sådan ikke noget opsigtsvækkende i, for mange rappere (fx førnævnte Pusha T) har deres problemer med Drake. Grundene til det er selvfølgelig mange, men groft opsummeret kan det bl.a. siges, at Drake ofte klandres for at puste sig op som en hård hund, selvom han kommer fra middelklassen i Toronto, Canada, langt væk fra de hårdkogte amerikanske gademiljøer, som mange andre rappere (fx Kendrick Lamar) er vokset op i. Dertil kommer, at Drake målt på streamingtal er i en liga for sig som en af verdens absolut mest populære og succesfulde musikere, hvilket sommetider ses som ufortjent. Eksempelvis fordi Drake ofte bruger adskillige ghostwritere på sine plader, og derfor ikke er en ægte rapper.

Præcis hvornår det gik skævt mellem Drake og Kendrick Lamar diskuteres nu på livet løs. Efter at have rettet små subtile stikpiller mod hinanden fra tid til anden, kom det store gennembrud dog i år, da Kendrick Lamar optrådte på sangen “Like That” fra Future og Metro Boomins længe ventede album We Don’t Trust You – og her gik inddirekte til angreb på bl.a. Drake. Første skud i konflikten var nu blevet affyret, og Drake måtte nødvendigvis svare igen. Det skete med “Push Ups” og den delvist AI-genererede opfølger “Taylor Made”, som Drake udgav, da Kendrick Lamar lod sin modreaktion vente på sig – indtil han altså udgav “euphoria”.

For hiphopfans er hele situationen noget nær juleaften. For er der noget, man virkelig elsker, er det en hårdkogt udveksling af diss tracks, for slet ikke at tale om alt det medfølgende drama, som kan dissekeres til ukendelighed. Denne gang er der tale om to af de største, der krydser klinger, mens mange andre rappere i varierende grad blander sig fra sidelinjen. Det gælder bl.a. J. Cole, som kom for skade at udgive sit eget diss track mod Kendrick Lamar (“7 Minute Drill”), som han efterfølgende trak tilbage og undskyldte for. Sådan er der så meget i den verserende beef, der byder på så mange sladderdetaljer og plot twists, at man nødvendigvis må begrave sig i Genius for at få det hele med. Ja, i virkeligheden opsummerer magasinet GQ det nok bedst: rap beef er geopolitik – og lige nu er der krig. En krig, som heldigvis også kaster god musik af sig. /David Dragsted