Nyhedsanalyse

Silicon Valley er splittet

Bliver USA’s næste vicepræsident en techbro eller en “far fra Midtvesten”?

David Swanson/Reuters/Ritzau Scanpix

Elon Musk vågner klokken 9 og starter dagen med en doughnut. Det er umuligt at vide, hvor seriøst eller useriøst man skal tage det, når han selv skriver, at han kun “spiser 0,4 donuts ad gangen”, fordi hans “hjernes neurale netværk kvantiserer det ned til 0 donuts”. Derefter doom-scroller han – megalomane milliardærer, they’re just like us! Vi skal nok komme til sagen, men taget hans afslappende morgenrutine i betragtning er det alligevel imponerende, hvor meget Tesla-direktøren ellers når. Hans virksomhed Neuralink har netop indopereret en trådløs chip i den anden forsøgspersons hjerne. Han har genoptaget retssagen mod OpenAI og er midt i en anden retssag mod sin ekskæreste Grimes vedrørende forældremyndigheden over deres tre børn. Og der er endda tid tilovers til at sprede misinformation på sit eget sociale medie – senest om de højreekstreme demonstrationer i Storbritannien og det amerikanske valg.

Det sidste årtis tid har Elon Musk ligeledes taget turen langs det amerikanske politiske spektrum. Han stemte på Barack Obama i 2008 og 2012 og støttede Hillary Clinton i 2016. Da Trump vandt valget, var det ifølge Musk et tydeligt tegn på, at vi lever i en simulation, og han har angiveligt kaldt den tidligere præsident for en “iskold taber” bag lukkede døre. I 2022 sagde han, at Trump burde “sejle mod solnedgangen” og lade Floridas guvernør Ron DeSantis overtage det republikanske ror. Midt i juli landede så nyheden om, at han ville donere 45 mio. dollars om måneden til Donald Trumps præsidentkampagne. Musk var hurtigt ude for at afkræfte historien. Han har lavet en såkaldt PAC (Political Action Committee, red.), der har til formål at støtte Trumps præsidentkampagne og vil derigennem donere penge til formålet. Ifølge ham selv er beløbet dog ikke i nærheden af det, som medierne først meldte ud.

Musk er en del af en overraskende konservativ drejning i det amerikanske tech- og start up-paradis i Silicon Valley i den demokratiske højborg Californien. En række techmilliardærer og venturekapitalister har kastet deres støtte og penge efter Trumps kampagne. Musk og slænget af techbros er allerede blevet døbt bro-ligarkerne i diverse medier.

Brooke Harrington, professor i sociologi på Dartmouth University i USA, skriver i The Atlantic, at deres støtte til Trump blandt andet skyldes, at den republikanske præsidentkandidat lover flere skattelettelser og mindre regulering.

New York Times rapporterer ligeledes, at bro-ligarkerne allerede har udøvet deres indflydelse. En gruppe techmilliardærer kan ifølge avisen have påvirket Trumps valg af senatoren fra Ohio J.D. Vance, der selv har arbejdet i Silicon Valley, som den republikanske vicepræsidentkandidat. “VI HAR EN TIDLIGERE TECH VC (venturekapitalist red.) I DET HVIDE HUS. BEDSTE LAND I VERDEN BABY,” skrev Delian Asparouhov, der er partner i venturekapitalvirksomheden Founders Fund, i juli på X. I versaler.

På trods af nogle fremtrædende og højtråbende Trump-entusiaster, er det ikke alle i Silicon Valley, der er lige begejstrede for den republikanske præsidentkandidat.

200 andre venturekapitalister og techledere har underskrevet et støttebrev til Kamala Harris, hvilket tyder på, at der fortsat er bred støtte til Demokraternes sag i Silicon Valley – særligt efter at Harris overtog positionen som præsidentkandidat. Ifølge Politico er de dog en del mere tilbageholdende med at donere penge til valgkampen og afventer stadig udmeldinger om Harris’ techpolitik (betalingsmur).

Langt væk fra Silicon Valley har Kamala Harris håndplukket sin vicepræsidentkandidat i form af Minnesotas guvernør Tim Walz. Den tidligere lærer og veteran har et imponerende CV af progressive politiske sejre med sig, herunder gratis skolemad, beskyttelse af retten til abort, våbenrestriktioner og en autentisk midtvestlig far-energi. For nylig har han fået opmærksomhed for at kalde Trump og Vance “mærkelige”.

Således har Harris truffet sin første vigtige politiske beslutning som præsidentkandidat, og med sin nye politiske makker under armen begyndte hun tirsdag aften amerikansk tid en fem dage lang turné gennem syv svingstater. I mellemtiden har Elon Musk presset endnu en begivenhed ind i sin travle kalender – et interview med Donald Trump på mandag. /Emilie Ewald 

Silicon Valley00:00Mexico City00:00New York00:00Sao Paulo00:00Nuuk00:00Bangui00:00Linköping00:00Kyjiv00:00Kabul00:00Mumbai00:00Hong Kong00:00Shanghai00:00Sydney00:00Fransk Polynesien00:00Silicon Valley00:00Mexico City00:00New York00:00Sao Paulo00:00Nuuk00:00Bangui00:00Linköping00:00Kyjiv00:00Kabul00:00Mumbai00:00Hong Kong00:00Shanghai00:00Sydney00:00Fransk Polynesien00:00Silicon Valley00:00Mexico City00:00New York00:00Sao Paulo00:00Nuuk00:00Bangui00:00Linköping00:00Kyjiv00:00Kabul00:00Mumbai00:00Hong Kong00:00Shanghai00:00Sydney00:00Fransk Polynesien00:00Silicon Valley00:00Mexico City00:00New York00:00Sao Paulo00:00Nuuk00:00Bangui00:00Linköping00:00Kyjiv00:00Kabul00:00Mumbai00:00Hong Kong00:00Shanghai00:00Sydney00:00Fransk Polynesien00:00

1

2

3

4

5

6

7

8

9

10

11

12