Nyhedsanalysen
Hudpleje for børn
“I dag vil børn gerne se ud som tweens, tweens vil gerne se ud som teenagere, teenagere vil gerne se ud som voksne kvinder, og voksne kvinder – der drømmer om ingen porer, går med hvide sokker og penny loafers og hårsløjfer – vil selvfølgelig gerne ligne tiårige piger,” skriver Jia Tolentino i The New Yorker. Der er ingen som Tolentino, der kan omsætte tidens tendenser – slankemedicin, litteratur om overgangsalderen, præventiv botox og børn, der bruger rynkecreme – til en meningsfuld og oplysende, omend dystopisk, analyse.