Nyhedsanalysen
Kulturel vandalisme
Findes der efterhånden noget i verden, som ikke kan købes for penge? The Guardian fortæller historien om, hvordan brevkorrespondancer mellem den britiske forfatter George Orwell og hans udgiver Victor Gollancz er blevet sat til salg til glæde for private samlere. Dokumenterne giver efter sigende et enestående indblik i Eric Blair, personen bag pseudonymet Orwell. Vigtige kulturhistoriske kilder risikerer derfor at gå tabt for offentligheden for evigt. “Kulturel vandalisme,” kalder journalist Liz Thomson salget i artiklen og tilføjer: “(…) hvad er håbet for fremtidige biografister og historikere?”