Han Kang, selvfølgelig!

Quiztid: Hvad har navnene Henryk Sienkiewicz, Grazia Deledda, Wole Soyinka, Kenzaburo Oe, Nadine Gordimer, Elfriede Jelinek, Mo Yan og Tadeusz Malenkova til fælles? De har selvsagt alle sammen vundet Nobelprisen i litteratur. Altså lige bortset fra Tadeusz Malenkova, som er opdigtet til lejligheden. Men det havde du vel allerede bemærket?

Der findes som bekendt to sikre ting i livet: døden og Skats inkompetence. Og, kunne man fristes til at tilføje, at Svenska Akademien nok engang tildeler Nobelprisen i litteratur til en forfatter, som du før prisoverrækkelsen knap nok har hørt om – og i hvert fald aldrig har læst. Hvilket fører til en sær intellektuel stoledans, hvor du og dine litterære venner sammen skal navigere rundt om den bitre erkendelse, at ingen af jer er helt så opdaterede på verdenslitteraturen, som I ellers havde troet.

Her gælder det selvsagt om ikke at stå tilbage som Berlingske-barbaren, der end ikke formår at foregive at have slugt og elsket Han Kangs Lektioner i græsk, nu hvor den sydkoreanske forfatter har vundet årets Nobelpris “for hendes intense poetiske prosa, der konfronterer historiske traumer og udstiller menneskelivets skrøbelighed”. For som utallige fredagsbarer på humaniora har bevist, kan man jo sagtens få en hel samtale til at handle om en bog, ingen af samtalepartnerne nogensinde har åbnet (et fænomen, der vist også kendes som KUAjserens nye klæder).

Succes i stoledansen er kort sagt et spørgsmål om viljestyrke og finesse; om at finde den rigtige rytme i doseringen af litterære platituder og biografiske fakta, man har smuglæst på Wikipedia under en hurtig toiletpause. Og måske om at have Føljeton ved hånden som sufflør. Det var så lidt. Eller 천만에요, som man siger i Han Kangs fødeby Gwangju:

“Hvor er det dog fortjent, at Han Kang har vundet Nobelprisen. Hendes roman Vegetaren (den første, der blev oversat til dansk) var jo virkelig fed. Og Lektioner i græsk, med sine skrøbelige og poetiske traumebeskrivelser – for nu at parafrasere prismotivationen – var også helt fin.”

“Ja, Han Kang vandt jo faktisk allerede International Booker Prize i 2016, så måske man skulle have set den komme.”

“Jeg må give Anders Olsson, medlem af Svenska Akademien, fuldkommen ret: Han Kang ‘har en unik bevidsthed om forbindelserne mellem krop og sjæl, de levende og de døde, og er med sin poetiske og eksperimenterende stil blevet en fornyer af samtidsprosaen’. Faktisk har jeg slet ikke noget at tilføje. Olsson siger det jo så præcist.

“Jeg har som bekendt læst Vegetaren, men nej, jeg vil ikke spoile noget af den. Den skal opleves rent.”

“Han Kangs debut fra 1995 hed jo 여수의 사랑, men den er endnu ikke oversat til dansk. I Sydkorea blev den udgivet på forlaget Moonji.”

“Tænk, at Han Kang er den første sydkoreanske forfatter, der har vundet Nobelprisen i litteratur. Og at hun blot er den 18. kvinde ud af 121 prismodtagere!”

“Du får mig altså stadig ikke til at sige, hvad Vegetaren handler om. Hvad? Selvfølgelig har jeg læst den. Det bør du også gøre.”

“Han Kang er i øvrigt 53 år gammel.”

“Det gælder om at være hurtigt ude, hvis man skal have fat i Han Kangs bøger nu. Annie Ernaux’ værker var jo slet ikke til at opdrive, dengang hun vandt. Heldigvis har jeg dem alle stående på reolen allerede.”

“Vidste du, at Han Kangs far, Han Seung-won, faktisk også er en prisbelønnet forfatter? Det ligger tydeligvis til familien.”

“Sydkoreas præsident Yoon Suk Yeol kalder Han Kangs sejr ‘en stor bedrift’ – og siger derudover, at hun ‘forvandlede de smertefulde sår i vores moderne historie til stor litteratur’. Man kan mærke, at præsidenten også er en kender.”

“Okay, så du har læst Vegetaren nu? Fordi jeg blev ved med at tale om den? Hvad jeg synes om Yeong-hyes karakterudvikling? Åh, jeg ville elske at diskutere det, men jeg skal simpelthen lige nå hjem og lave dhal, desværre! Hvad? Nå, haha, jo, det var en metakommentar, klart klart. Jeg ved da godt, at Vegetaren handler om en, øhm, vegetar.”

/David Dragsted, chefredaktør