Ukraine ladt i stikken

Overlad det til tidligere statsminister og Nato-generalsekretær Anders Fogh Rasmussen at have et af de måske værste takes på Donald Trumps valgsejr – i hvert fald når det kommer til krigen i Ukraine. Ifølge Politico skulle Fogh nemlig se Trumps totale uforudsigelighed, kombineret med hans lyst til at vinde, som “en stærk formel til at fremme en fredsproces i Ukraine”. Hvorfor Fogh faktisk også gerne vil have, at Trump “beder Putin om at stoppe krigen”.

Lyder det som en perfekt opskrift til at tvinge Ukraine til – ekstremt modvilligt – at afgive store dele af sit territorium, herunder oblasterne Kherson, Zaporizjzja, Donetsk og Luhansk, tager du ifølge den tidligere Nato-generalsekretær helt fejl. Fogh indrømmer ganske vist, at der da er en “risiko” for, at Trump fx vil fjerne USA’s militærstøtte til Ukraine (sådan som han tidligere har sagt direkte til Fox News, at han vil gøre), men her må man forstå, at Trump næppe vil tvinge ukrainerne til at gøre noget, de ikke synes er fair: “Hvis du tvinger ukrainerne til forhandlingsbordet, har du en meget, meget svag hånd, når du starter de forhandlinger,” uddyber Fogh.

Hvorfor Anders Fogh Rasmussen på den måde mener at kunne forudsige Donald Trumps ageren, når han selv lige har sagt, at uforudsigeligheden er Trumps fornemste kendetegn, skal vi virkelig ikke kunne sige. Tilbage står nok snarere den triste erkendelse, at Ukraine med overvejende sandsynlighed vil blive røvrendt af amerikanerne. Republikanerne har allerede under Biden-administrationen forsøgt at blokere militærstøtten til Ukraine, så mon ikke de også vil gøre det helt ufortrødent med Trump i Det Hvide Hus. Og selvom præsident Joe Biden vil forsøge at sende yderligere ammunition og udstyr til Ukraine her på falderebet, vil Trump også kunne nå at bremse størstedelen af de forsendelser.

På X har Ukraines præsident Volodymyr Zelenskyj forsøgt sig med et trick, som de fleste personer tæt på Donald Trump mener virker godt, nemlig at smigre ham så meget som muligt. På de interne linjer nærer Zelenskyj og hans stab dog næppe nogen illusioner om, at man ikke længere kan regne med USA, Ukraines suverænt vigtigste allierede. Dertil kommer den yderligere katastrofe, at sammenbruddet i den tyske regering nu også skaber usikkerhed omkring, hvor meget Ukraine overhovedet kan regne med EU.

Der var på forhånd lagt op til, at onsdagens krisemøde mellem kansler Olaf Scholz, økonomiminister Robert Habeck og finansminister Christian Lindner ville blive et vendepunkt, og det blev det så sandelig også: Sidstnævnte og resten af FDP blev sendt på porten, hvilket nu betyder, at Olaf Scholz står over for en mistillidsafstemning i Forbundsdagen den 15. januar – en afstemning, han ifølge tyske medier står til at tabe med et brag. Resultatet bliver et nyvalg til foråret, og her skal der ikke megen fantasi til at forestille sig, at højreradikale Alternative für Deutschland (AfD) såvel som venstrepopulisten Sahra Wagenknecht (hvis parti ligesom AfD fører en hårdt Ukraine-kritisk linje) nok engang vil storme frem – med alt hvad det indebærer af knudrede koalitionsforhandlinger.

Tilbage vil stå et lammet Tyskland, ligesom den fastlåste politiske situation i Frankrig heller ikke er noget at skrive hjem om. Magtbalancen i EU vil tippe, og højrenationale og mere Trump-venlige typer som Italiens premierminister Giorgia Meloni samt Ungarns ditto Viktor Orbán vil utvivlsomt forsøge at udnytte magtvakuumet – hvilket måske allerede vil vise sig på det igangværende EU-topmøde i Budapest. Resultatet kan blive et bøjet knæ til Trump og en kold skulder til Ukraine. Måske er det bare os, men vi har derfor også svært ved at forstå Anders Fogh Rasmussens optimisme. /David Dragsted