I ordenes vold

“Det er meget sjældent, at vi i Danmark har rappere, der refererer til ægte bandekonflikter, ægte drab eller ægte voldelige episoder,” siger musikredaktør på Soundvenue Kristian Karl til Följetong og trækker en streg i sandet mellem dansk og svensk rap: “Det figurerer ikke i teksterne på samme måde som i Sverige, hvor man har, eller havde, rappere som Einár og mange andre, der åbent i deres tekster italesætter drab og bandekonflikter, og hvor den kriminelle parallelverden er meget mere præsent og blødt ind i musikverdenen.”

Da drillrappen for alvor kom til Danmark i 2019 blev den straks erklæret en “forråelse” af dansk rap og en “forherligelse” af bandekriminalitet. Og ikke helt uden grund. Den amerikanskfødte rapgenre udpringer af gangsterrappen og er karakteriseret ved konfrontatoriske tekster og sine forbindelser til bandekriminalitet.

Imens de danske medier og politikere ivrigt diskuterede musikvideoers autentiske klip af pistoler og politibetjente og bekræftede bandemedlemmer, var genren for længst braget ind på den svenske musikscene og dominerede de svenske hitlister med navne som Einár og Yasin Byn. Førstnævnte blev henrettet ved et skuddrab i 2021, sidstnævnte er medlem af den svenske bande Shottaz og været mistænkt for sin medvirken i mordet – og så er han Sveriges absolut største rapper i dag.

Og her bliver vi nødt til at adskille Danmark og Sverige. For selvom den danske drill blev omdiskuteret og fyldte meget i medierne for et par år siden, så er den i dag ikke at finde på hitlisterne i samme grad. Den findes stadig, men det er mere nichepræget, påpeger Kristian Karl. I stedet er hitlisterne herhjemme domineret af en helt anden type rapper i skikkelse af bl.a. Artigeardit og Lamin, der spiller meget mere på sådan en “uartig dreng”-energi fremfor en “farlig gangsterboss”, forklarer Karl.

Generelt kan man tale om en indadvendthed i dansk rap, foranlediget af Ukendt Kunstner i 2010’erne. De “frække” drenge, Artigeardit og Lamin, er blevet voksne og rapper om det at være sårbar, maskulinitet og usikkerheder til R&B og tunge beats.

“Men det lidt spøjse er, at det jo meget kortvarigt også var tilfældet herhjemme. Der var jo en tid, hvor Branco var en af de mest streamede artister i Danmark i en periode, hvor det ligesom ikke kunne blive aggressivt og farligt nok,” siger Kristian Karl. “Men det synes jeg godt, man kan sige, har skiftet fuldstændigt. I Danmark sker der en anden form for selvbiografisk tekstskrivning, hvor rapperne tør vise sprækkerne i deres rustning, og ikke har brug for at tone frem med en eller anden buldrende og bragende maskulinitet, men som godt tør at være sårbar.”

“Tidens musikstjerner er ikke de her ufejlbarlige og stedvis meget hyperaggressive, maskuline alfahanner. Det føles også lidt som en skikkelse, der er røget ud med tiden. Man kan godt sige, at den rappertype er passé,” understreger Karl. Selv førnævnte Branco, en af dansk raps alfahanner, der slog igennem med linjerne  – “Hopper ud af fire gang’ fire’n, fire brødre // Fire fucking 9’ere med mig //Ka’ ta’ 15 lange år, 15 hurtig’ skud” – er her i 2024 gået på pension med albummet BABA BUSINESS 3, hvor han rapper om at vælge familien og sine børn over karrieren.

Autenticitet og ægthed

“Den hårde rap er ikke nødvendigvis på vej væk. Den kan sagtens komme tilbage, hvis nogen finder på et væsentligt andet udtryk end drill, eller bare udvikler drillgenren,” siger Troels Obbekær, ph.d. ved Syddansk Universitet, der forsker i, hvordan blokken er blevet fremstillet i dansk rap igennem de sidste 25 år.

Ifølge Obbekær skal man se på de to udviklingsspor i dansk rap, det hårde og det bløde, som to sider af samme sag. De vidner begge om en søgen efter autenticitet. “Jeg tror egentlig, at det styrende er hiphoppens evige afsøgning af en ny stil, autenticitet og ægthed. Der vil altid være et element af hårdhed i rappen, hvad enten det handler om sociale erfaringer fra gaden eller rapperens følelsesliv.”

“Det er dog en pointe, at bare fordi en rapgruppe som Shooter Gang fra Trillegården begynder at rappe meget hårdere nu, end en anden rapper fra Trillegården, Marwan, gjorde i nullerne, så skal vi ikke dermed slutte, at det må være fordi, der er hårdere tilstande. At blokken er blevet hårdere, eller kriminaliteten, de unge mænd er blevet hårdere,” siger Obbekær og understreger:

“Der er intet, der tyder på, at dansk drill vidner om virkelige voldshændelser, heller ikke selvom musikken meget gerne vil give udtryk for det. Og der er heller ingen studier, der peger på, at drillrap skulle føre til voldshandlinger, og at det opildner unge mennesker til at begå kriminalitet.”

Svenske tilstande

For et par uger siden udgav den svenske rapper Thrife musikvideoen til sangen “Som oss”. En yacht i Barbados, letpåklædte kvinder, dyre biler og guldure og så pludselig et sort bagtæppe med en masse navne på, før dem alle står der “Free”. Et af dem stikker ud. “Free Scar”, Einárs formodede morder.

Siden den 21-årige rapper Einár blev dræbt, er gangsterrappen kun blevet mere populær i Sverige, men samtalen og stemningen om musikken har ændret sig, fortæller Petter Hallén, musikjournalist og vært på P3 Din Gata på Sveriges Radio.

“Vi ser parallella utvecklingar där vissa rapartister verkar vilja gå åt mer av ett pophåll och distansera sig lite från det mörka och det som associeras med kriminalitet. Medan vissa unga artister går ännu hårdare,” siger han: “Det blir mer extremt i musiken och man ser att vissa artister väldigt öppet pratar om kriminella konflikter i sin musik, eller vill associera sig själv eller associeras till olika kriminella nätverk.”

Men selvom stemningen har ændret sig, og fx musikprisen P3 Guld, som tidligere har priset bl.a. Yasin og Einár, siden har nedlagt sin hiphop-kategori, så forbliver gangsterrappen den mest populære genre i Sverige. Lige nu er det Yasins “Cecilia Lind”, der udkom i oktober, og som er en direkte reference til den svenske troubadour Cornelis Vreeswijks “Balladen om herr Fredrik Åkare och den söta fröken Cecilia Lind” fra 1966. En sang, der trækker tråde til et svensk nationalklenodie samtidig med at handle om fattigdom og kriminalitet.

“Alltså det är ju det. Människor dras ju till komplicerade karaktärer,” siger Hallén og peger samtidig på, at en af grundene til at den svenske gangsterrap er så populær, i den grad også handler om berøringsflade:

“Det finns inget bra svar på varför rap är så inblandat i brott. Jag tror att generellt är det ju på grund av vår samhällsutveckling i Sverige, där den här kriminaliteten har blivit grövre, men också expanderat. Alltså den involverar fler människor nu än vad den gjorde innan. Och jag tänker också att det har att göra med genrens framgång, parallellt med den här typen av kriminalitetsexpansion.”

Snabba cash

Samtidig er der også en helt konkret økonomisk bagside, som er vigtig at have in mente, siger Hallén og henviser bl.a. til den danske koncertkultur. Tager man en i dag stor, dansk mainstreamrapper som Artigeardit og følger hans karriere, så udgav han sangen “vildedage” i maj 2018, spillede koncert på Countdown på Roskilde Festival samme sommer, spillede på den større scene Apollo året efter, og i 2021 spillede han udsolgte koncerter landet over.

“Det blir ett sätt för dem att tjäna mycket pengar, men också ta sitt artistskap till en ny nivå – är de har väldigt påkostade liveshower som väldigt många människor vill se,” understreger Hallén: “I Sverige har vi ju nästan ingenting av det. Väldigt många arrangörer vill inte boka gangsterrappare. För att de tror att det är en risk, kanske.” Så selvom Yasin er Sveriges mest populære kunstner, har han stadig den dag i dag ikke optrådt i landet. Og det er tilfældet for langt størstedelen af de svenske gangsterrappere, uanset popularitet.

Mulighederne for at udvikle sig og sin platform eksisterer derfor på nogle andre betingelser. Hallén pointerer, at fokusset i diskussionen ofte lander på, at svensk public service-kanaler, som den han selv arbejder på, ikke skal spille artisterne, der synger om virkelige voldshandlinger. Og omvendt, at hvis de unge rappere gerne ville spilles i radioen, da skal de ikke synge om deres tilhørsforhold til bander. “Men det struntar den typen av artist i för att man har ett kortare perspektiv. Man ser kanske snarare till att det här kan ge mig visningar, streams och likes här och nu. ‘Jag kan tjäna lite snabba pengar. Jag har ingen avsikt att ha en lång karriär.’”

Det handler om at tjene penge lige nu og for at tjene penge lige nu, uafhængigt af Sveriges Radio, så handler det om at synge om noget, som folk vil engagere sig med – og det gør folk i den grad, når det handler om et virkeligt overfald eller en igangværende konflikt mellem to bander, og når musikken distribueres uafhængigt på Spotify, Instagram, TikTok osv. Resultatet er en slags sladderøkonomi, siger Hallén, “och det är en stor skillnad.”

“Det är ju inte nytt att kriminalitet och rapmusik har kopplingar. Men det som är nytt är att kriminaliteten är större, mer allvarlig och mer våldsam nu än innan. Den stora skillnaden är att om två artister hade en konflikt med varandra innan så hördes det oftast ingenting i musiken. Medan nu används det,” siger Hallén.

“Vi har fått en jättemärklig och på många sätt jätteskadlig kultur av att unga personer som befinner sig väldigt långt från de här riktiga händelserna känner det som att de är delaktiga. Det är liksom som att de hejar på olika fotbollslag.”

/Astrid Plum