Fittos flirt

Det sværeste opgør er gemt til sidst. I dag, tirsdag, skal de sidste seks kandidater fra Ursula von der Leyens kommissærhold i den varme stol i Europa-Parlamentets Antall-bygning i Bruxelles. Afslutningen bliver dramatisk: Hvor 19 ud af 20 kandidater blev godkendt i første forsøg – herunder danske Dan Jørgensen (S) – er det for særligt to kommissærers vedkommende langt fra sikkert, at de består eksamen. Fra hver deres fløj:

På den ene side, den italienske Raffaele Fitto fra partiet Italiens Brødre (Fratelli d’Italia), premierminister Giorgia Melonis højreorienterede højre hånd, der er nomineret til posten som ledende næstformand for samhørighedspolitik og reformer. Og på den anden, den spanske socialist Teresa Ribera, indstillet som konkurrencekommissær og næstformand med ansvar for den grønne omstilling.

Det er ikke tilfældigt, at de to ligger på samme dag. Dele af den socialdemokratiske gruppe S&D, parlamentets næststørste gruppe, har truet med at stemme imod Ursula von der Leyens samlede kommissærhold, hvis Fitto bliver godkendt efter høringen. Og bliver han mødt med skepsis, står hans europæiske bagland hos gruppen Europæiske Konservative og Reformister (ECR) derimod klar til at skyde tilbage mod Ribera, hvis høring ligger blandt dagens sidste, fra 18.30 til 21.30.

På denne sidste dag for kommissærhøringerne, der har fundet sted over de sidste to uger, har de fleste kommissærer foreløbigt sluppet let. ECR har da også holdt sig mere tilbage end normalt, højst sandsynligt for at få Fitto glat igennem. Ingen har villet tage det første skud, men kun villet indgå diplomatiske studehandler: Den liberale kommissærkandidat Hadja Lahbib fra Belgien blev holdt på standby for svenske Jessika Roswall, der havde noget svært ved at skjule sin mangelfulde miljøviden.

Europa-Parlamentet er endt i en ond cirkel, hvor de forskellige grupper holder hinandens kandidater som gidsler. Ifølge Enhedslistens europaparlamentariker Per Clausen er det et udtryk for, at Europa-Parlamentet “ikke tager sin egen opgave alvorligt”, siger han til Altinget. “Der sker det, at kommissærerne bliver godkendt, uanset hvor dårligt de klarer sig”.

Normalt er mindst én kandidat røget i svinget. Det er ikke sket endnu. Kun den ungarske kandidat til sundhedskommissærposten Oliver Várhelyi fra Orbáns Fidesz-parti er foreløbig ikke blevet godkendt – hans svar var så tvivlsomme, at beslutningen er skubbet til onsdag. Således afhænger udfaldet af de sidste høringer – og altså også af Fitto, der tirsdag formiddag holdt sig fra detaljerne og blev beskyldt for at udtale sig for vagt på næsten ethvert spørgsmål, både fra De Grønne på venstrefløjen og de liberale i Renew.

For Fitto er der flere ting på spil. For det første støttede hans europæiske gruppe ECR i juli ikke genvalget af Ursula von der Leyen til en anden runde som kommissionsformand for unionen. Dernæst har han en broget fortid, hvor han har været anklaget og fængslet for korruption (og senere frifundet),. Gennem årene er han rykket længere og længere ud på højrefløjen – der dog selv anser Fitto som ret moderat.

“Når man er minister i et land, repræsenterer man institutionelt sit land, fordi man aflægger ed til sin forfatning. Nu betyder det at være kommissær, at man repræsenterer EU, Europa-Kommissionen, og jeg er her for at garantere denne forpligtelse,” forsikrede Fitto dog tirsdag.

Det er dog endnu uvist, om parlamentarikerne køber hans forklaring – og tror på, at han er mere proeuropæisk end sine italienske kollegaer.

Dermed står Kommissionen i et dilemma: De har travlt, hvis de skal begynde på arbejde den 1. december og rent faktisk komme i gang med at lave lovgivning. Og er det så bedre med uperfekte kommissærer end slet ingen? Den faretruende sandhed er, at Kommissionen – og medlemslandenes regeringer – ikke bliver mindre højreorienterede af, at navnene bliver skiftet ud nok engang. Det er for sent at gentage europaparlamentsvalget, og rygterne går på, at Orbán har en endnu hårdere kandidat i ærmet. Mon Meloni har det samme? /Emma Louise Stenholm