Presset stiger på Tysklands forbundskansler Olaf Scholz kun tre måneder inden forbundsdagsvalget den 23. februar. Flere topfolk i Scholz’ parti SPD er angiveligt utilfredse med kanslerens ledelse oven på regeringskollapset, og meningsmålinger viser, at partiet står til sølle 16 pct. over for oppositionspartiet CDU’s 32. Landets forsvarsminister – og i øvrigt mest populære politiker – Boris Pistorius bliver nævnt som en mulig arvtager for Scholz. Men tør SPD gøre som Demokraterne i USA og sætte deres lid til en ny kandidat med under 100 dage til valget?
+ Politico zoomer ind på Pistorius’ nedtoning af rygterne om et tronskifte.
++ The Guardians explainer på det tyske regeringskollaps.