Langt mellem æblerne

“Jeg tyggede forsigtigt. Jeg kunne ikke huske, hvornår jeg sidst havde spist et æble for min egen fornøjelses skyld – ikke i hånden som morgenmad, når jeg skyndte mig ud af huset, ikke skåret i skiver og smurt med nøddesmør, og ikke skrællet, udkernet, hakket og bagt til en tærte. Honeycrisp-æblet var en åbenbaring for mig: Det var et æble, som jeg virkelig nød at spise for sig selv. Og det gjorde jeg i flere år, indtil jeg bemærkede, at de Honeycrisp-æbler, jeg købte, med stigende hyppighed var et fejlskud. Der var nogle få gode her og der, men jeg stødte ofte på Honeycrisp-æbler, der var tørre og melede.” Sjov, men alvorlig lille artikel i madmediet Serious Eats om hvordan en “kompleks række af begivenheder” ledte til æblesortens forfald.