TOPSHOTS Members of the BRI, a special intervention unit of the French police, are pictured in combat position in the northern Paris suburb of Saint-Denis city center, on November 18, 2015, as French Police special forces raid an appartment, hunting those behind the attacks that claimed 129 lives in the French capital five days ago. At least one person was killed in an apartment targeted in the operation aimed at the suspected mastermind of the attacks, Belgian Abdelhamid Abaaoud, and police had been wounded in the shootout. AFP PHOTO / ERIC FEFERBERG
Der er tre ting, som de islamistiske terrorister hader lige så meget, som de frygter dem: Øl, fri debat og hornmusik. Ved fredagens attentat blev den frisindede livsglæde dræbt – først på Café Bonne Bière, dernæst ude ved Stade de France og endelig på spillestedet Bataclan, hvor poprockbandet ’Eagles of Death Metal’ spillede.
Fodbold og dans er dog ikke alt i et åbent samfund, også friheden til at forsamle og ytre sig er livsnødvendig. Men ak…
Nu har islamisterne in absentia høstet endnu en symbolsk skalp: De store, folkelige demonstrationer i forbindelse med klimatopmødet COP21 er blevet aflyst. Fransk politi tør ganske enkelt ikke lade op mod 200.000 græsrødder, kulørte aktivister og politikere vandre råbende gennem Paris.
Beslutningen er vel ret beset fornuftig, når man tager den allestedsnærværende trussel om nye vilkårlige attentater i betragtning. Det vil være umuligt at beskytte så mange mennesker mod angreb, overalt i Paris. Men så meget desto mere alarmerende er denne undtagelsestilstand, som netværket af islamistiske terrorister nu effektivt har fået sat i scene over hele Europa.
Stjæler gadebilledet
De to kæmpe-demonstrationer, der var planlagt til åbningen af klimatopmøde 29. november og senere ved afslutningen 12. december, vil ikke blive gennemført. I hvert fald ikke med myndighedernes gode vilje, skønt flere ngo’ere i de seneste dage har insisteret på, at terroristerne ikke skal få lov til at stjæle gadebilledet og kvæle den offentlige samtale.
Frankrigs premierminister Manuel Valls var kort efter attentaterne ude at sige, at »en række planlagte demonstrationer vil ikke finde sted, og arrangementet vil blive reduceret til forhandlingerne. En del koncerter og festligheder vil blive aflyst.« I går meddelte den franske regering, at myndighederne vil gå skridtet videre og helt annullere de større, folkelige manifestationer: »For at undgå yderligere risici har regeringen besluttet ikke at godkende klimademonstrationerne, der var planlagt på offentlige pladser i Paris og andre franske byer 29. november og 12. december.«
Beslutningen retter et tredobbelt angreb mod det frie samfund og dets venner: 1) presset fra de antidemokratiske, fanatisk-religiøse kræfter får nu igen demokratiet til at indskrænke sig selv. 2) Folkelige modstemmer får nu –igen – vanskeligere ved at råbe såvel politikerne som bureaukraterne op. 3) De påtrængende klimaforandringer skubbes endnu engang langt ned ad den globale dagsorden til fordel for den business as usual, som særligt de arabiske Golfstater lobbyer intenst for.
Rettigheder under pres
I en åben retsstat er det principielt set dybt problematisk, hvis myndigheder begynder at forhindre borgerne i at forsamle sig frit. Helt tilbage fra den franske erklæring om menneskets og borgerens rettigheder fra 1789 har et grundvilkår for folkestyret været, at fri og kritisk debat ikke måtte kues.
I den berømte menneskerettighedserklæring – som vel at mærke ikke var tænkt til kun at gælde Frankrig, men derimod »for alle folk, alle lande og alle tider« – bliver det klart slået fast, at »den frie tanke- og meningstilkendegivelse er en af menneskets dyrebareste rettigheder; enhver kan tale, skrive og trykke frit«. Ja, at kunne ytre sig uden frygt er menneskets dyrebareste rettigheder. For uden friheden til at ytre sig, risikerer alle andre rettigheder også at blive trådt under fode.
De gamle ord kan måske lyde lige lovligt højtidelige, men pointen er klar nok, og demokratiets afgørende prøve står netop i de skrøbelige situationer, hvor disse basale rettigheder kommer under pres. Derfor er det symbolsk knæfald for antidemokratiske kræfter, som den franske regering nu har følt sig nødsaget til at foretage.
Under COP15 tilbage i 2009 valgte den danske regering i øvrigt også at indskrænke forsamlingsfriheden med de såkaldte »administrative frihedsberøvelser«. De blev senere kendt ulovlige.
Lukkede forhandlinger
Beslutningen om at stoppe demonstrationerne i Paris har også en anden mørk effekt på demokratiet: Uden gøgl og gejl fra gaden risikerer de politiske beslutningsprocesser atter at blive hengemt i magtens korridorer, hvor kun lobbyister har adgang til beslutningstagerne. Efter et årelangt pres, hvor toppolitikerne igen og igen er veget uden om, har der været bygget – måske urealistiske – forventningerne op til, at årets COP21 i Paris kunne og ville blive et historisk vendepunkt.
Med de folkelige bevægelser sat i parentes er der åbnet op for, at enhver gennemsigtighed kan lukkes ned. Hemmelighedskræmmeriet vinder på bekostning af offentlighedens mulighed for indsigt. Mange af de højtstående forhandlere – fra Vesten og resten – vil derfor næppe begræde fraværet af aktivister og spilopmagere uden for konferencekomplekset Le Bourget.
Den franske regering skal dog ikke forvente, at den officielle aflysning nødvendigvis bliver taget alvorligt: »Mens vi tager højde for de ekstraordinære omstændigheder, mener vi, at COP21 ikke kan finde sted uden deltagelse eller mobilisering af civilsamfundet i Frankrig,« skriver Coalition Climate 21 i en erklæring. Klimakoalitionen består af over 130 organisationer, heriblandt Greenpeace og WWF.
Løftet lyder, at de planlagte aktiviter vil blive forsøgt gennemført: »Vi vil gøre vores yderste for at afholde de mobiliseringer, der allerede er planlagt. I samarbejde med myndighederne vil vi fortsætte med at arbejde for, at sikkerheden for alle deltagere er garanteret«.
Oliesheikernes hævn
Den sorteste bivirkning ved terrorattentaterne i Paris er dog, at opmærksomheden nu rykkes endegyldigt væk fra de ubekvemme klimabeslutninger, som alverdens statsledere og regeringschefer ellers var sat op til at skulle træffe her i begyndelsen af december. Uanset hvad myndighederne i Paris end måtte finde på af praktiske løsninger for en delvis afvikling af de folkelige manifestationer, vil klimadagsordenen under alle omstændigheder komme i anden række i de næste uger i Paris.
Morbiditeten er næsten for voldsom! Tænk, hvis et europæisk terrornetværk med forbindelse til ISIS/Daesh – der selv tjener hård valuta på at videresælge fossile brændstoffer, og som får økonomisk og ideologisk støtte fra oliesheiker i Golfregionen – nu formår at stoppe gennembruddet i de årelange forhandlinger om en global aftale, der for alvor kan nedbringe udledningen af drivhusgasser. Netop som muligheden begyndte at dæmre.
Konspirationsteoretikere vil snart gå i gang med at udvikle vilde historier om, at sheikerne i Saudi-Arabien, Qatar og Emiraterne kun støtter ISIS/Daesh-terroristerne med dette ene formål: At smadre en global klimaaftale, der nedbringer efterspørgslen efter olie.
Lømmelpakken spøger
Danmark har ikke meget at lade andre høre, når de gælder knægtelse af basale, borgerlige frihedsrettigheder under klimatopmøder. Forud for COP15 i Bella Center i København vedtog et flertal i Folketinget en række stramninger, herunder den såkaldte ‘lømmelpakke’, der gjorde det muligt at anholde demonstranter »præventivt«. og frihedsberøve dem i helt op til 12 timer. De udvidede beføjelser til at slå ned på demonstranter førte bl.a. til en masseanholdelse af op mod 2.000 personer på Amagerbrogade i decemberkulden i 2009 – en kontroversiel aktion, som senere blev kendt ulovlig af Østre Landsret.
Efterfølgende er det også blevet afsløret, at den amerikanske efterretningstjeneste NSA (National Security Agency) havde adgang til at spionere mod andre landes delegationer i Bella Center. Stik imod såvel dansk lovgivning som FN’s regler for topmøder havde fremmede landes efterretningstjenester altså mulighed for at operere her i Danmark, bl.a. med »signalefterretninger«.
I dag virker det paradoksalt, at stormagternes efterretningstjenester tilsyneladende har været mere optagede af cyber-spionage mod hinandens diplomater end af effektiv optrævling af terrornetværk. Hackergruppen Anonymous har ganske vist netop erklæret krig mod ISIS – hvilket fik et vittigt hoved på Twitter til at skrive, at jihadisterne nu endelig får deres drøm indfriet om at blive »fucked by 72 virgins«.
Måske er det tid til, at også efterretningstjenesterne for vender det digitale skyts mod det åbne samfunds fjender – fremfor at sabotere hinanden? Tankevækkende nok anvendte terroristerne i Paris ikke engang avanceret, krypteret højteknologi, men blot simple sms’er.
Mulig trodsreaktion
Terrortilstanden i Paris vil næppe kunne undgå at forstærke de tre tendenser, som allerede var i gang før fredag den 13., nemlig: 1) En yderligere begrænsning i retten til fri forsamling i det offentlige rum. 2) En tilbagetrækning af politiske forhandlinger til lukkede fora, uden offentlig indsigt. 3) En afledning af medieopmærksomheden fra de komplicerede, globale klimaforandringer.
Demonstranterne giver dog ikke op på forhånd. Tværtimod forsøger aktivister nu at bruge terrorangrebet som at ekstra argument for at manifestere folkeligt engagement i gadebilledet. Emma Ruby-Sachs, vicedirektør for kampagnegruppen Avaaz udtaler til den britiske avis The Guardian: »Nu er det kun endnu vigtigere, at alle kommer ud på gaden og demonstrerer 29. november – også på vegne af alle dem, der ikke kan, og viser, at vi er beslutsomme på at finde løsninger på menneskehedens problemer med håb, ikke frygt«.