Gammelt oligarki

Grænsen mellem forvildede fortalelser og demensspekulationer plejer at være hårfin. Men da Joe Biden i sin 13 minutter lange afskedstale fra Det Ovale Værelse torsdag sagde, at “et ultrarigt oligarki” udgør en “farlig koncentration af magt i hænderne på nogle få, ultrarige mennesker”, var referencen placeret med fuldt overlæg.

Ja, faktisk var den et direkte ekko af den tidligere republikanske præsident og militærmand Dwight Eisenhower, der i 1961 overraskede USA ved i sin afsked at advare mod et “militærindustrielt kompleks” – hvor en voksende forsvarsindustri kunne veksle formuer til stigende indflydelse på det amerikanske demokrati: “Potentialet for en katastrofal stigning i fejlplaceret magt eksisterer og vil fortsætte.”

Med præcis samme ord er de ultrariges greb om USA med et “[potentiale] for den katastrofale stigning i fejlplaceret magt, citat slut”, sagde Joe Biden. Netop citat slut fik i et klip uden kontekst internettet til at spekulere i, om han læste for langt på sin teleprompter. Men Joe Biden nævnte selv Eisenhower ved navn.

Biden brugte ikke eksplicit T-ordet (altså “Trump”), men Eisenhower-referencen var en klar stikpille til den nye regering: Oligarkiet tager sin form i det hold af ultrarige milliardærer, der er klar til at indgå i USA’s nye regering. Tre af dem er blandt verdens rigeste mænd: Musk, Bezos og Zuckerberg, der bare sidste år blev 500 milliarder dollars rigere.

Ladt i stikken

Det var en sentimental Joe Biden, der sagde farvel til USA med et kys til barnebarnet Beau Biden Jr. og sin kone Jill Biden, der med sine egne ord nu siger farvel til 50 år som “politisk ægtefælle”. Men hans bemærkninger til Trump og referencer til 1960’erne får ham næppe husket som Eisenhower.

For Biden falder i sin egen fælde. Under hans kampagner og tid som præsident har han netop selv været dybt afhængig af et stigende antal donationer fra milliardærer – blandt andre den amerikanske investor og filantrop George Soros og mediemogulen Michael Bloomberg.

Trumps lejr har også hurtigt været ude for at påpege, at de superrige kun blev rigere under Biden – selvom det billede mudres af, at de fleste indkomster og formuer blev større, blandt andet på grund af inflationen. Men fælles for de to mænd er, at de superrige har haft ualmindeligt gode vilkår. De rigeste 0,1 pct. har faktisk ikke haft det bedre siden 1980’erne.

“De dårligst uddannede amerikanere er blevet ladt i stikken under både Trump og Biden,” skriver Bloomberg.

“Andelen af landets velstand, som ejes af folk uden universitetsuddannelse, faldt under begge præsidenter og er nu på det laveste niveau, der nogensinde er registreret.”

Spareøvelser på vej

Det billede ser ikke ud til at ændre sig. Elon Musk har allerede nu lovet, at han i Trumps administration vil arbejde for at skære i statens budgetter med “mindst 2 trillioner dollars”. Flere økonomer har påpeget, at det ikke vil kunne lade sig gøre uden, at både medicintilskuddene over Medicare og pensionssystemet Social Security vil blive fjernet helt.

Problemet er altså, at udviklingen hverken er blevet forsøgt vendt af Trump eller Biden selv. Og som Yale-professor Samuel Moyn sidste sommer skrev i The New York Times, er de stigende formuer nærmest lige så indgroede som gerontokratiet – det, at USA kun regeres af en klasse af gamle mænd.

“Uanset om man ser på deltagelse i valg, finansiering af kandidater, lobbyorganisering, besiddelse af fast ejendom eller kontrol af rigdom, så er det sådan, at jo ældre man er, jo mere magt har man,” skriver Moyn og kalder gerontokratiet en anden form for oligarki. Men at Bidens demenssymptomer i det mindste var en anledning til at italesætte problemet.

Eisenhower, der udvidede Social Security i USA for sin forgænger Roosevelt, var klar i mælet: “Hvis et politisk parti forsøger at afskaffe Social Security … vil du ikke høre om det parti igen i vores politiske historie,” sagde han og konkluderede ligeud om de oliemilliardærer og forretningsmænd, der støttede idéen, at deres antal var “ubetydelige”. Det er de ikke længere. /Emma Louise Stenholm