Rebecca Noble/Reuters/Ritzau Scanpix
Da Donald Trump for første gang blev præsident, var det med løftet om at bygge en “stor, smuk” mur. Projektet lykkedes delvist: Fysiske blokader udgør i dag store dele af USA’s over 3.000 kilometer lange grænse til Mexico. Muren er ikke sammenhængende, men består af rækker af hegn og pigtråd, mens overvågningskameraer, sensorer og andre former for digitalt udstyr mindre synligt udfylder hullerne.
Otte år senere vil Trump bygge videre på de dele af muren, som Joe Biden først satte på pause. Indtil byggeriet langsomt blev genoptaget, og den samme administration sidste år begrænsede retten til asyl for dem, der med regeringens øjne krydsede grænsen “ulovligt”. Det fik antallet af asylansøgere til at styrtdykke.
Trump behøvede i praksis ikke at lægge de sidste sten for at besværliggøre vejen til USA. Men han satte trumf på, da han straks efter sin indsættelse mandag indførte en undtagelsestilstand ved den sydlige grænse. Trump vil bekæmpe “invasionen” af migranter og flygtninge og lover med en ny bekendtgørelse “afvise, hjemsende eller fjerne” enhver, der forsøger at krydse den.
“USA’s suverænitet er under angreb. Vores sydlige grænse er overrendt af karteller, kriminelle bander, kendte terrorister, menneskehandlere, smuglere, ukontrollerede mænd i den militære alder fra udenlandske modstandere og ulovlig narkotika, der skader amerikanere, herunder USA,” lød det.
For nylig har migranter og flygtninge kunnet komme til USA gennem Mexico over de få grænseovergange, der endnu var åbne – med appen CBP One, hvis funktionsdygtighed var afgørende for over en million menneskeskæbner. Den app er nu også lukket: Dens “planlægningsfunktion” er blevet fjernet med virkning fra Trumps indsættelse, skriver de amerikanske grænsemyndigheder.
Muren består ikke længere kun af ler og sand. Den er på sin vis allerede komplet.
Murbrokker på auktion
På Fox News anklager Donald Trump sin forgænger for at have bortauktioneret materialer til grænsemuren for “fem cent pr. dollar”, og at Biden har gjort det siden “i hvert fald 2023”. Snarere forholder det sig omvendt: I 2020 lovede Biden aldrig at bygge mere på muren, indtil han tre år senere vendte på en tallerken og besluttede at udbygge den igen, omend hans administration holdt fast i, at de var bundet på hænder og fødder på grund af midler, der var øremærket fra Trumps periode.
Ikke desto mindre kan en ny fase af byggeriet altså være på vej – og denne gang meget mere voldsomt. I et nyt dekret “pålægger” Trump, at muren langs den sydlige grænse skal “færdiggøres”, mens han vil sende 1.500 væbnede styrker til grænsen. Ifølge Washington Post kan det antal reelt være mere end seks gange så højt.
Mexicanske myndigheder og nødhjælpsorganisationer er begyndt at sætte telte op med udsigten til Trumps nye massedeportationer og en eventuel ny byggefase. Det samme gør miljøorganisationer, der forbereder sig på, at dyrelivet ødelægges, og økosystemer fragmenteres på ny. “Jeg tror ikke, at amerikanerne er klar over, hvad der står på spil,” siger den amerikanske miljøgeograf og politiske økolog Margaret Wilder til The Guardian.
Det er ikke antallet af murbrokker, der betyder noget, når Donald Trump taler om at bygge videre på muren: Det er vidt bevist, at den ikke har nogen overordnet effekt på, hvor mange der bevæger sig over grænserne.
Men det har ordene. Alene advarslerne om deportationer skaber usikkerhed blandt de mange mennesker, der allerede er i grænseområdet eller har udsigt til at komme det. Som den canadiske migrationsforsker Harsha Walia skriver på Bluesky, er det afgørende ved kampen mod migranter ikke kun, hvor mange der egentlig bliver udvist: “Men at uddybe betingelserne for social usikkerhed og arbejdskraftsdeportabilitet. At gøre migranter mere sårbare over for udnyttelse fra chefer, udlejere og banker, og at skabe syndebukke for sparepolitikker”. /Emma Louise Stenholm