Patipat Janthong/Reuters/Ritzau Scanpix
Brugte man bare en smule tid på at scrolle forbi de første 10, 20, måske 100 historier om Donald Trump i diverse medier torsdag morgen, begyndte et overraskende stort antal gode nyheder at dukke op. Det sker ikke så ofte – så måske lagde du også mærke til det i Spisesedlen? Den lille perlerække af opløftende journalistiske pindemadder var da i hvert fald en kærkommen paletrenser midt i virvaret af død og ødelæggelse nedkogt i uappetitlig rubrikform.
Tænk engang: Pludselig kunne man glæde sig over, at personer af samme køn for første gang var blevet gift i Thailand, at solkraft har overhalet kul i Europa, og at norske fodboldklubber er i fuld gang med at afskaffe VAR (indrømmet, sidstnævnte skal man nok være en mere nostalgisk sindet fodboldelsker for at kunne værdsætte). Det føltes jo som at træde ud af Platons hule efter at have været tvangsindlagt til i dagevis at glo på Trumps dårligt udførte skyggemonstre. Hvilket fik os til at tænke: Hvor nemt ville det mon være at grave endnu flere gode historier frem? Hvis man nu ikke gik direkte til (ellers anbefalelsesværdige) Verdens Bedste Nyheder, men holdt sig til de større mediers slagne stier, altså deres hjemmesider?
Tjo, lad os bare sige, at det ikke ligefrem blev til den buffet, vi havde håbet på. Snarere var der tale om et halvspist Happy Meal, hvor legetøjet også mangler. Det tætteste, man kom på en opløftende opdatering hos Politiken, var fx en lidt reklameklingende rejsereportage fra avisens videnskabsredaktør, der sammen med sin hustru havde haft den bedste langrendsdag nogensinde. Dejligt, men også lidt svært at gøre samfundsrelevant.
Hos The New York Times stod det om muligt endnu sløjere til: Det bedste, avisen med små 2.000 journalister ansat kunne tilbyde, var en bemærkning om, at forskere nu har opdaget, at djævlerokker bruger deres haler som en slags antenner, der kan opfange farer. Derudover var der en større feature med en rubrik, hvis første halvdel da virkede lovende: “En nystartet virksomhed hævdede, at dens apparat kunne kurere kræft.” Desværre var “hævdede” her nøgleordet, for rubrikken fortsatte: “Men så begyndte patienter at dø”.
Jøsses. Man må tydeligvis ikke blive for begejstret af de indledende ord. I en kommentar hos Information med den ligefremme overskrift “Fiskeriforening: Vi skal både beskytte havet og producere klimavenlige fødevarer”, kunne man eksempelvis foranlediges til at tro, at Danmarks Fiskeriforening nu pludselig vil være så grøn som muligt. Mest af alt var kommentaren, forfattet af foreningens formand, dog et forsøg på at forhindre et forbud mod bundtrawl. Og omtrent lige så rage-baitende var Berlingskes forsøg på at forklare, hvorfor et forlænget arbejdsliv faktisk er en god ting (hint: fordi man kan tjene flere penge).
Hos TV 2 gik man i fuldt breaking-beredskab, efter filmen Pigen med nålen blev nomineret til en Oscar, og fred være med det, den danske vinkel skal jo også plejes. Imens legede DR med ler, hvilket ret beset gjorde The Guardian til det sidste håb i vores højst selektive og meget lidt videnskabelige stikprøvekontrol. Kunne den britiske avis mon levere varen? Semi: der var da en kronik af rigmanden Dale Vance, der beskrev, hvordan han og over 370 andre millionærer havde underskrevet et brev, hvori man opfordrede til øget beskatning af superrige som dem selv. God idé. Måske skal vi journalister også tænke mere over, om vi kan berige vores dækning med en bare lidt større procentsats af positivt nyt. /David Dragsted, chefredaktør