Manosfæren er blevet mainstream

Det lyder som en joke: Et politisk parti kaldet BRUV (et akronym for Britain Restoring Underlying Values – og altså ikke brother), et partiprogram præsenteret i en powerpoint med KI-genererede billeder af et dystopisk Storbritannien og en ambition om at genoprette maskulinitet ved at sætte boksning og wrestling på skoleskemaet. Ikke desto mindre er det sådan, at den misogyne influencer Andrew Tate, der afventer en retssag i Rumænien, hvor han er tiltalt for menneskehandel, voldtægt og organiseret kriminalitet, mere eller mindre officielt har meldt sig ind i britisk politik.

Taget i betragtning af, at en mand dømt for overgreb netop er blevet indsat som USA’s præsident med broligarkiet på forreste række til indsættelsesceremonien, virker Tates – lettere desperate – forsøg på at få opmærksomhed mindre sjovt.

Tate har endnu ikke registreret partiet officielt, men har ifølge den konservative tabloidavis Evening Standard udtalt, at chancerne for, at han bliver premierminister før han dør, “i betragtning af, at [han] var den mest googlede mand i live et stykke tid” faktisk er ret store.

Selvom Andrew Tate for længst er blevet bandlyst fra YouTube, Instagram, Facebook og TikTok, viste et studie udgivet af Dublin City University sidste år, at Andrew Tate fortsat er den mest fremherskende “manfluencer” på TikTok og YouTube Shorts, da andre brugere deler hans indhold.

De irske forskere konkluderede desuden, at Tates – og andres – antifeministiske og ekstremistiske indhold er umuligt at undgå, hvis man er en ung mand på internettet. På ti blanke iPhones oprettede forskerne profiler på TikTok og YouTube Shorts, hvor de lod som om, de var drenge mellem 16 og 18 år. Uanset om profilerne opsøgte misogynt indhold eller ej, gik der højest 23 minutter, før de blev præsenteret for dette indhold.

Der er altså sket en markant ændring siden ​​Maia Kahlke Lorentzen, der er konsulent og ekspert i digital kultur og online fællesskaber, begyndte at undersøge manosfæren i 00’erne. “Det var meget småt og det var meget mere isoleret, så man skulle virkelig grave efter det. Jeg blev vildt overrasket over at finde det selv, og når jeg fortalte andre om det, så syntes de, at det var lidt sjovt og spændende, at der var nogen, der havde det sådan. Nu er det slet ikke nyheder længere, for der er folketingspolitikere, som siger de samme ting,” siger Lorentzen til Føljeton.

Manosfæren er sivet fra obskure internetfora, hjemmesider og medier såsom Reddit og 4Chan, ind på de mainstream sociale medier og videre ud i virkeligheden. Her kommer den både til udtryk som anti-feministiske budskaber og selvhjælpsbudskaber, der handler om at træne, blive rig og succesfuld.

Højredrejning

Forskere taler om Andrew Tate-effekten, når de skal forklare, hvordan misogyni fra manosfæren er blevet mainstream. Samtidig viser en lang række undersøgelser, at unge mænd i Danmark og resten af verden er trætte af at tale om ligestilling, mens de rykker til højre på den politiske skala.

Mere end halvdelen af mandlige vælgere under tredive år stemte ifølge en undersøgelse fra AP VoteCast på Donald Trump. En gruppe, som favoriserede tidligere præsident Joe Biden i 2020. Bloomberg har analyseret 2.000 videoer fra ni populære podcastere og YouTubere blandt unge mænd for at forstå, hvilke holdninger og budskaber, som unge mænd møder på internettet. Alle ni henvender sig til et overvejende mandligt publikum, har mindst 1 million abonnenter, havde Trump som gæst forud for det amerikanske valg i 2024 og når ud til et stort publikum via YouTube.

Bloomberg konkluderer, at ingen af influencerne præsenterer sig som politiske eksperter, mens de konservative budskaber er blandet sammen med diskussioner om sport, maskulinitet, internetkultur og pranks. Alligevel bliver der talt om valg og om at stemme i 37 pct. af de mest sete videoer inden for de seneste to år. I knap tre ud af 10 videoer bliver der også talt om transkønnethed. Et emne, som podcasteren Joe Rogan diskuterer i mere end halvdelen af sine mest populære afsnit.

Det er i overensstemmelse med de budskaber, som ifølge Lorentzen kendetegner manosfæren. “Det handler meget om kønsnormer. Hvordan er man en rigtig mand? Hvordan er man en rigtig kvinde? Dem der falder udenfor det, såsom queer- eller transpersoner, bliver fremstillet som nogen, der er forkerte,” uddyber hun.

Denne måned meddelte Mark Zuckerberg, at Meta ville “fjerne en masse restriktioner på emner som indvandring og køn, der bare er ude af trit med mainstreamdiskursen.” De ændrede retningslinjer, der for nuværende kun gælder USA, tillader for eksempel “påstande om psykisk sygdom eller abnormitet, når de er baseret på køn eller seksuel orientering, i betragtning af den politiske og religiøse diskurs om transkønnethed og homoseksualitet.”

Ifølge Lorentzen hænger manosfærens mainstreaming sammen med de store tech-virksomheders forretningsmodel: “[Forretningsmodellen] er baseret på maksimering af profit og opmærksomhed, hvilket er afgørende for, at manosfæren er blevet så prominent.”

De mainstream sociale medier betyder også, at der, i modsætning til tidligere, foregår en større udveksling mellem den internationale – særligt amerikanske, britiske og australske – manosfære og den danske. “Man kan adskille det danske og det internationale miljø på den måde, at de danske taler dansk. Men deres publikum kender både internationale og danske influencere og følger dem. Og særligt de unge danske influencere kopierer med arme og ben fra det internationale,” siger Lorentzen.

Også selvom budskaberne måske ikke giver mening i en dansk kontekst? 

“Ja, der er en smule versionering til en dansk kontekst, men rigtig mange oversætter bare det, som de hører på engelsk.”

Lorentzen nævner, at det for eksempel ikke harmonerer med den relativt frie seksuelle kultur i Danmark, når manfluencere taler om body count (altså, hvor mange mænd, som kvinder har haft sex med, hvor det implicit og eksplicit gøres til en dårlig ting at have en høj body count), eller om, at kvinder ikke må have sex før ægteskab.

Holdningerne stikker heller ikke nødvendigvis dybere. “For unge drenge handler det også om, at det er nogle forbilledlige mænd, som taler direkte til dem,” siger Lorenzen, der for eksempel har talt med en ung mand, der oplever, at Andrew Tate har gjort en stor forskel for ham, fordi han motiverede ham til at begynde at træne.

Alligevel kryber holdningerne fra manosfæren ud i virkeligheden. Sidste år talte Føljeton med Amalie Stærke, som er museumsinspektør på Arbejdermuseet, der som en del af et undervisningsforløb havde talt med over 1.000 skoleelever om køn og ligestilling. “De her drenge vil rigtig gerne snakke om, hvad ‘den rigtige’ kvinde og mand er og kan samt ligestilling koblet til manden ud fra deres optik af, hvad manden skal og kan. Det er altså køns- og ligestillingssnakke, som er anderledes, og som kræver andre greb, end vi er vant til, da de udtrykker meget statiske kønsforståelser og nogle gange deciderede antidemokratiske holdninger,” sagde Stærke dengang.

Efter det amerikanske valg rapporterede den britiske tænketank Institut for Strategisk Dialog en markant stigning i hadtale mod kvinder på sociale medier. “Din krop, mit valg. Forevigt,” skrev den selverklærede incel og livestreamer Nick Fuentes på X efter Donald Trumps valgsejr, og ordene “din krop, mit valg” – en version af slagordene “min krop, mit valg”, der i USA er forbundet med kampen for abortrettigheder – gik viralt.

Størstedelen af den virale aktivitet skyldtes personer, der kritiserede budskabet, men flere amerikanske forældre rapporterede, at deres døtre havde hørt samme ord gentaget af deres klassekammerater.

Som Maia Kahlke Lorenzen siger: “Telefoner er ikke isoleret fra unge menneskers fysiske virkelighed. Telefonerne er virkeligheden.”

/Emilie Ewald