Island er ikke et ligestillet paradis

Der er intet land, der har opnået ligestilling. En tredjedel af verdens lande har ikke gjort nogen fremskridt siden 2015, mens kvinders rettigheder er blevet forværret i 18 lande, herunder Afghanistan.

Sidste år blev Island kåret som verdens mest ligestillede land for 15. år i træk af World Economic Forum, og det er ifølge samme organisation det eneste land, der har lukket mere end 90 pct. af kønsgabet. Efter et lynvalg i november præsenterede Island sin nye regering i sidste måned. Den socialdemokratiske statsminister Kristrún Frostadóttir dannede regering med to andre partier med kvinder i spidsen. På den mere symbolske præsidentpost sidder Halla Tómasdóttir.

“Vi har sat kryds i mange ligestillingskasser,” siger Finnborg Salome Steinþórsdóttir, der er postdoc ved Islands Universitet, til Føljeton. Udover den politiske repræsentation mener hun, at de seneste årtiers lovgivning har udgjort et “vigtigt fundament for fremtidens ligestilling”. Islands ligelønslovgivning blev introduceret i 1961, mere end et årti før EU’s ligelønsdirektiv. Siden er der kommet lovgivning om alt fra kønskvoter og barselsorlov til stalking og digitale krænkelser. I 2019 blev ligestillingsområdet flyttet ind under Statsministeriet.

Men ifølge Finnborg Salome Steinþórsdóttir er landet langt fra i mål. Hun griner og ryster på hovedet, da Islands eksemplariske førerposition bliver omtalt, og pointerer, at Island ikke ligger øverst på nogle af de andre lister, der rangerer lande ud fra ligestilling.

I år er det 50 år siden, at 90 pct. af Islands kvinder strejkede for at demonstrere uligheden mellem kønnene ved at skippe både lønarbejde og det ulønnede husarbejde. Da Islands økonomi kollapsede i 2008, hvor tre af landets største banker krakkede inden for samme uge, kom ligestilling igen på dagsordenen. Men in finance blev erstattet af girlbosses. Halla Tómasdóttir – der endnu ikke var blevet præsident – og Kristin Petursdóttir oprettede for eksempel en investeringsfond med sangeren Björk for at sætte skub i økonomien.

Tómasdóttir forklarede dengang til The Guardian, at fonden havde fem ‘feminine’ kerneværdier: risikobevidsthed, profit med principper, følelsesmæssig kapital, tilgængeligt sprog og uafhængighed. “Vi ser gerne, at kvinder i stigende grad bliver økonomisk uafhængige, for med det følger den største frihed til at være den, man gerne vil være,” uddybede Tómasdóttir.

“Der har været store fremskridt, men vi ser stadig, at samfundet er struktureret ud fra køn og andre magtstrukturer, såsom nationalitet og klasse – vi kan virkelig ikke lide at tale om klasse i Island,” siger Steinþórsdóttir til Føljeton. Der er åbenbart ingen islandsk Glenn Bech.

“Det er mest tydeligt på arbejdsmarkedet, som er meget kønsopdelt. Vi ser, at traditionelle ‘kvindejobs’ er mindre værdisatte end traditionelle ‘mandejobs’,” siger Steinþórsdóttir. Hun peger på det vedvarende løngab, altså forskellen på kvinders medianløn i forhold til mænds medianløn, som er på 21 pct. “Jeg mener, at det er vigtigt at kigge på indkomsten, fordi den reflekterer strukturerne. Udover den manglende værdisættelse af kvindedominerede job sammenlignet med mandsdominerede job, afspejler forskellen også, at 35 pct. af kvinderne arbejder på deltid, ofte på grund af deres ansvar for at varetage omsorgsarbejdet i hjemmet.”

Island har sit kønsopdelte arbejdsmarked til fælles med sine nordiske naboer. Mens kvinder i Norden i højere grad er en del af arbejdsmarkedet end i resten af EU, er arbejdsmarkederne i Danmark, Finland, Sverige, Norge og Island relativt mere kønsopdelte sammenlignet med EU-gennemsnittet.

Det er ikke det eneste, som de nordiske lande har til fælles. Kønsbaseret vold er så udbredt et problem i Norden, at forskere taler om et nordisk paradoks: Mens landene anses og rangeres som de mest ligestillede i verden, oplever kvinder relativt mere kønsbaseret vold.

I 2018 meddelte næsten 40 pct. af islandske kvinder, at de havde oplevet kønsbaseret eller seksuel vold. Herhjemme ser tallene endnu værre ud. I en undersøgelse fra EU’s Agentur for Grundlæggende Rettigheder svarede 47,5 pct. af danske kvinder, at de har været udsat for fysisk vold, trusler om vold eller seksuel vold. For mere end halvdelen af kvinderne var voldsudøveren en partner eller lignende. En ny rapport fra Justitsministeriet viser desuden, at hvert femte drab, der blev begået mellem 2017 og 2021, var et partnerdrab.

I 2023 strejkede omkring 100.000 kvinder og nonbinære personer i Island – inklusive den daværende statsminister – igen. “Der tales om os, der tales om Island, som om det er et ligestillingsparadis,” sagde medarrangøren Freyja Steingrímsdóttir dengang til The Guardian. Ifølge hende modbeviste både løngabet og statistikken for kønsbaseret vold dén fantasi. “Det er ikke det, kvinder i hele verden stræber efter.”

For at markere det halve århundredes ligestillingskamp siden den oprindelige strejke står 2025 i kvindernes tegn i Island. Mere end 50 islandske organisationer i civilsamfundet vil i år sætte fokus på netop det kønsopdelte arbejdsmarked, kønsbaseret vold og ulønnet omsorgsarbejde.

“Organisationerne fremhæver, at det hele hænger sammen. For eksempel kan det kønsopdelte arbejdsmarked påvirke kønsbaseret vold, fordi det kræver økonomisk uafhængighed at forlade en voldelig partner,” siger Steinþórsdóttir. “Jeg tror, at den nye regering vil være lydhør. Ligestilling er nu placeret hos en minister, der virker interesseret i at gøre fremskridt, men lad os se, om hun også handler på det.”

/Emilie Ewald