
Christophe Archambault/AFP/Ritzau Scanpix
Hele fire gange sætter den franske premierminister François Bayrou sit job på spil denne uge. Det skriver Politico, efter at han flere gange mandag måtte bruge artikel 49.3 for at presse dele af landets nye budget igennem – og forventes at gøre det igen senere på ugen.
Fordi han ikke har flertal i Nationalforsamlingen, lod han ikke parlamentet stemme om loven, men giver i stedet oppositionen mulighed for at give ham et mistillidsvotum. Som dermed kan vælte ham – præcis som de gjorde med Bayrous forgænger Michel Barnier, der fik rekorden som den kortest siddende premierminister. Mens den yderste venstrefløj kalder budgettet meget værre end Barniers, forventer højrefløjslederen Jordan Bardella ikke at støtte et mistillidsvotum, fordi befolkningens usikkerhed uden et budget er for stor. De første stemmer om et mistillidsvotum forventes onsdag.
+ Forskellen på Barnier og Bayrou: Den ene gjorde kur til højre, den anden til venstre.