Nyhedsanalysen
Projekt Familieharmoni
“Denne artikel er baseret på indholdet af disse dokumenter, som fortæller en historie om bitterhed og forræderi, som ikke engang forfatterne af HBO’s Succession – der selv er inspireret af Murdoch-familien – kunne have fremtryllet,” skriver to journalister, der har dækket den berygtede Rupert Murdoch i mere end to årtier i New York Times Magazine. Det er de mere end 3.000 dokumenter fra retssagen mellem mediemogulen og flere af hans børn, der er tale om. I december vurderede domstolen, at Murdoch og hans ældste søn, Lachlan Murdoch, havde handlet i ond tro, da de forsøgte at ændre reglerne i familiefonden, så det kun ville være Lachlan, der arvede magten.

Rupert Murdoch på besøg i Det Hvide Hus. Elizabeth Frantz/Reuters/Ritzau Scanpix