Nyhedsanalysen

Det kører for dansk økologi

Økologi rives væk fra hylderne i flere danske detailkæder, som i begyndelsen af året satte priserne ned på økologiske varer. Resultat: Efterspørgslen er eksploderet.

Hvad sker der?

De fleste danske landmænd har det i princippet ikke særlig sjovt – med mindre det ikke generer dem at være forgældede til op over begge ører. Men økologerne, til gengæld, de tjener masser af penge lige nu, skriver Finans.

For eksempel har det økologiske slagteri Friland, som er et datterselskab af Danish Crown og Europas største leverandør af økologisk kød, netop afleveret det, som Finans generøst kalder et »rekordregnskab, som forgylder selskabets andelshavere«.

Hvad siger de?

Forklaringen er, at flere detailkæder i begyndelsen af året satte prisen ned på de økologiske varer med det resultat, at efterspørgslen eksploderede. Henrik Biilman, der er administrerende direktør i Friland, siger, at hans slagteri hver uge har måttet afvise kunder, fordi »vi ganske enkelt ikke har haft kød nok«.

Ifølge lobbyorganisationen Landbrug & Fødevarer står konventionelle landmænd i kø for at finde ud af, om økologi er noget for dem. Antallet af såkaldte omlægningstjek er ifølge organisationen steget med 328 procent fra 2014 til 2015. Kirsten Lund Jensen, der er økologichef i organisationen, udtaler, at »mellem 60 og 70 procent af dem der får omlægningstjekkene, begynder en omlægningsproces til økologi«.

Hvad nu?

Ja, hvad nu? Hvad siger ungdommen? I et fascinerende debatindlæg i torsdagens udgave af Information efterspørger en studerende ved navn Mathias Tversted, der har underskrevet sig som medlem af Liberal Alliances Ungdom, »mere plads på hylderne til ikke-økologiske produkter«. Han er »nemlig indehaver af den kontroversielle holdning, at økologi slet ikke er så godt, som folk går og påstår«. Økologi er ganske enkelt mere ideologi, end det er videnskab, mener han. Og så er der jo det med økologisk landbrug, at det »på ingen måde er lige så produktivt som konventionelt landbrug«. Det er jo det, det hele handler op: Produktivitet.

Silicon Valley00:00Mexico City00:00New York00:00Sao Paulo00:00Nuuk00:00Bangui00:00Linköping00:00Kyjiv00:00Kabul00:00Mumbai00:00Hong Kong00:00Shanghai00:00Sydney00:00Fransk Polynesien00:00Silicon Valley00:00Mexico City00:00New York00:00Sao Paulo00:00Nuuk00:00Bangui00:00Linköping00:00Kyjiv00:00Kabul00:00Mumbai00:00Hong Kong00:00Shanghai00:00Sydney00:00Fransk Polynesien00:00Silicon Valley00:00Mexico City00:00New York00:00Sao Paulo00:00Nuuk00:00Bangui00:00Linköping00:00Kyjiv00:00Kabul00:00Mumbai00:00Hong Kong00:00Shanghai00:00Sydney00:00Fransk Polynesien00:00Silicon Valley00:00Mexico City00:00New York00:00Sao Paulo00:00Nuuk00:00Bangui00:00Linköping00:00Kyjiv00:00Kabul00:00Mumbai00:00Hong Kong00:00Shanghai00:00Sydney00:00Fransk Polynesien00:00

1

2

3

4

5

6

7

8

9

10

11

12